Nævnet omgjorde i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 3. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/46/sme. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [byen A], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun frygtede de generelle forhold i Syrien på baggrund af krigen, samt de forskellige grupper, som bekrigede hinanden. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 2020-2021] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for hendes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien. Hun har endvidere henvist til, at hun frygter vilkårlige overgreb, kidnapning, anholdelser og ulovlig organhandel. Hun har videre henvist til, at hendes to sønner og svigersøn er militærunddragere, og at hun ikke har noget familie tilbage i Syrien. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at klageren [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Det fremgår af opholdstilladelsen, at denne er tidsbegrænset og gældende i 1 år. Opholdstilladelsen er givet med henblik på midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen er efterfølgende blevet forlænget. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Rif-Damaksus. Klageren er født og opvokset i [byen B], Damaskus, hvor hun har boet frem til, at hun blev gift. Derefter boede de i [byen C] og flyttede efterfølgende til [byen A], Rif Damaskus-provisen, hvor de boede i 17 år. Hun har ikke boet andre steder i Syrien. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området. Dette understøttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport ”Country Guidance Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf fremgår blandt andet: ”Looking at indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, blandt andet: ” Since 2018 when the GoS Retook control of all areas in Damascus and rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two govenorates, …”. Flygtningenævnet er opmærksomt på rapporten fra Amnesty International fra september 2021, ”You´re going to your death”, og der skal i sager af denne karakter ved sagens afgørelse anvendes et forsigtighedsprincip. De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er således præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel begrundet tvivl komme en klager til gode. Afgørelsen af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. And Others v. Russia kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle del af Syrien vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, men at der er foretaget en vurdering af ansøgernes konkrete forhold, herunder at de er mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, skal inddrages som følge af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter i medfør af udlændingelovens § 19 a vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landet økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at håndhævelsen af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 19, stk. 1, nr. 1, der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter EMRK, artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder står i et rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i at inddrage klagerens opholdstilladelse, overfor intensiteten af det indgreb en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens rets til privat- og familieliv. Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2 er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i art foretage indgrebet overfor intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren kom til Danmark som [40-45]-årig. Hun har til sagen oplyst, at hun taler lidt dansk. Hun har ikke taget uddannelse i Danmark. Hun har ikke haft arbejde i Danmark. Klageren har i Syrien gået 8 år i skole i Syrien. Hun har haft sin egen [butik] i ca. 8 år i [A], Rif Damaskus provinsen. Klageren har alle sine fem børn i Danmark. Klageren har oplyst, at der ikke er noget afhængighedsforhold mellem hende og de voksne børn, og at de ikke bor sammen. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i EMRK artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Der er ikke under sagen oplyst om et sådant afhængighedsforhold mellem klageren og dennes voksne børn. Flygtningenævnet har herunder henset til, at klageren bor et andet sted end de voksne børn. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. EMRK artikel 8. Det oplyste om klagerens helbredsmæssige forhold kan ikke fører til en ændret vurdering efter EMRK artikel 8. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, er legitim, tjener et anerkendelsesværdigt formål og er proportionel, hvorfor klagerens opholdstilladelse skal inddrages. Henset til, at klagerens yngste barn, der er knap [12-15] år gammel og har opholdt sig i Danmark siden han var [4-7] år, hvor han startede i skole og nu går i [udskoling], har haft en væsentlig del af sine formative år i Danmark, finder Flygtningenævnet, at det vil være særligt indgribende for klagerens yngste barn – og dermed for klageren – såfremt hendes opholdstilladelse nægtes forlænget. Af denne grund finder Flygtningenævnet, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse således, at klageren og hendes medfølgende yngste barn fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse på grund af klagerens individuelle forhold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Rif Damaskus i Syrien vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, på grund af klagerens individuelle forhold. Der er herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder at klageren ikke har haft personlige konflikter med hverken de syriske myndigheder, religiøse grupper, kriminelle grupper, familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien og at klageren aldrig har været politisk aktiv. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren frygter repressalier fra de syriske myndigheder, som følge af, at klagerens sønner og svigersøn har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved som Udlændingestyrelsen lagt vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig værnepligt i Syrien, herunder rapport fra EASO ”Syria Military Service” fra april 2021, hvorefter familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke af sagen fremgår oplysninger, som kan begrunde, at klagerens sønner og svigersøn kan betragtes som særligt profilerede hos de syriske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren har været i kontakt med den syriske ambassade, uden at dette førte til nogen problemer. Det forhold, at klageren frygter, ikke at kunne klare sig og ikke at have et sted at bo, er forhold af socioøkonomisk karakter, der som udgangspunkt ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er herved henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport, ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, Report based on intervews between 16 og 27 november 2018 in Beirut and Damascus”, fra februar 2019, hvoraf fremgår blandt andet, at der i Damaskus er adgang til basale livsfornødenheder, herunder adgang til mad, vand, elektricitet, skolegang, og at det er muligt at få et arbejde og et sted at bo i Damaskus, også for kvinder, idet kvinder i Syrien ligeledes har adgang til arbejdsmarkedet og har lov til at leje egen bolig. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren og hendes medfølgende yngste søn fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2022/45/sme
