Nævnet meddelte i august 2022 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt fem børn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk […] og sunnimuslim født i [A] i Rif Damaskus, Syrien. Da ansøgeren var 19 år, flyttede hun til [B] i området [A], og i 2011 flyttede ansøgeren til [C] i Damaskus, hvor hun boede i omkring halvandet år inden sin udrejse. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at vende tilbage til Syrien, fordi hun frygter de syriske myndigheder, idet hun frygter anholdelse, tortur eller voldtægt som følge af, at hendes familie er eftersøgt. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes bror [D] deltog i demonstrationer mod regeringen i 2011, ligesom han blev tilbageholdt af den syriske efterretningstjeneste i omkring et år. Ansøgerens far arbejdede på [en offentlig arbejdsplads], hvor han arbejdede som chauffør. Ansøgerens bror, [E] var offentligt ansat som [O] på [arbejdspladsen F]. [E] og ansøgerens far forlod deres stillinger i det offentlige uden at varsle dette. [E] blev under en tur til [G] beskudt af de syriske myndigheder. Ansøgerens familie betalte for [D’s] løsladelse, og ansøgerens forældre og søskende udrejste af Syrien, hvorefter ansøgerens brødre og forældre fik opholdstilladelse som flygtninge i [H]. [E], der har arbejdet som [O], har efter udrejsen til [H] udtalt sig kritisk om den syriske regering på [et socialt medie]. Til støtte for sin frygt for de syriske myndigheder har ansøgeren endvidere henvist til, at hendes ægtefælle, og de mindreårige ansøgeres far, har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste i Syrien. Ansøgerens søn, den mindreårige ansøger [I], har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste i Syrien, som han ikke ønsker at aftjene. Oversigt over sagens problemstillinger: Som anført ovenfor, er ansøgeren og hendes fem børn meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 som familiesammenførte med ansøgerens ægtefælle (og de fem børns fader), der selv, jf. Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution [fra sommeren] 2014, er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. I tilladelsesresolutionen er anført blandt andet, at ”[a]nsøger har som asylmotiv henvist til genindkaldelse som reservist til det syriske militær”, at ”det fremgår af oplysninger fra Udenrigsministeriets høringssvar til Flygtningenævnet […] vedrørende indhentelse af informationer om aftjening af værnepligt i Syrien, at en syrisk mand indtil det 42. år kan indkaldes til tjeneste i reserven”, og at Udlændingestyrelsen ”[p]å baggrund af ovenstående finder […], at ansøger opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus)”. Til støtte for ansøgningen om asyl kan ansøgerens asylmotiver i grove træk sammenfattes på følgende måde: (1) Broderen [D’s] deltagelse i regeringskritiske demonstrationer i 2011 og den som følge heraf efterfølgende tilbageholdelse af den syriske efterretningstjeneste. (2) De syriske myndigheders forsøg på at skyde broderen [E]. (3) Broderen [E’s] regeringskritiske ytringer på [et socialt medie] under sit ophold i [H]. (4) Ansøgerens fader og broder [E’s] udeblivelse fra deres offentlige ansættelsesforhold uden tilladelse. (5) Ansøgerens ægtefælles og broderen [E’s] unddragelse af genindkaldelse til militærtjeneste i Syrien. (6) Samme opholdsgrundlag som ansøgerens ægtefælle (svarende til konsekvensstatus ved samtidig indrejse i Danmark). (7) Endelig har ansøgerens ældste søn, [I] – der er født [i] 2005, og som således i dag er 17 år og 6 måneder – som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste i Syrien, som han ikke ønsker at aftjene. I det følgende vil Flygtningenævnet enkeltvist forholde sig til de anførte asylmotiver. Om ansøgeren risikerer overgreb mv. som følge af broderens [D’s] deltagelse i regeringskritiske demonstrationer i 2011 og den efterfølgende tilbageholdelse af ham: Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring for nævnet sammenholdt med ansøgerens forklaring for Udlændingestyrelsen i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2021 og samtalen [i sommeren] 2021, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerens broder [D] – som følge af sin deltagelse i regeringskritiske demonstrationer i 2011 – har været tilbageholdt af den syriske efterretningstjeneste. Nævnet finder således, at ansøgeren har forklaret divergerende om en række centrale forhold, som ansøgeren – uanset den tid, der er gået siden [D’s] påståede tilbageholdelse og efterfølgende løsladelse – burde kunne fortælle enslydende om. Nævnet har således lagt vægt på blandt andet, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2021 forklarede, at forældrenes bopæl efter [D’s] løsladelse ”blev opsøgt og ransaget af de syriske myndigheder, hvor der blev spurgt efter [D]”, og at ”forældrene blev opsøgt 5-6 gange”. Derimod forklarede ansøgeren under samtalen [i sommeren] 2021, at hendes familie ikke blev opsøgt efter [D’s] løsladelse. For nævnet har ansøgeren først forklaret, at forældrene efter [D’s] løsladelse ikke var blevet opsøgt af de syriske myndigheder, men efter, at hun blev foreholdt sin forklaring under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2021, forklarede ansøgeren, at hendes forældres bopæl var blevet opsøgt 3-4 gange af de syriske myndigheder, og at hun i øvrigt muligvis var til stede ved en af disse opsøgninger. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende i forhold til tidspunktet for [D’s] løsladelse. Under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2021 forklarede ansøgeren således, at [D] blev løsladt i [foråret] 2013, mens ansøgeren under samtalen [i sommeren] 2021 forklarede, at [D] blev løsladt i [sommeren] 2012. I den forbindelse har Flygtningenævnet i øvrigt lagt vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2021 forklarede, at årsagen til, at ansøgeren, dennes ægtefælle og de daværende tre børn i [vinteren 2012/2013] flyttede til [landet J] skyldtes, at ”ægtefællen havde hørt fra naboen, at alle der var registreret i [K] (hvilket ægtefællen var) vil blive genindkaldt til militæret”. Dvs. at flytningen til [J] efter ansøgerens forklaring under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2021 ikke havde noget med [D’s] (påståede) forhold at gøre. Om ansøgeren risikerer overgreb mv. som følge broderen [E] er blevet beskudt af de syriske myndigheder: Flygtningenævnet finder, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerens broder [E] er blevet beskudt af de syriske myndigheder. Dette skyldes, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2021 forklarede, at ”[E] blev beskudt efter en tur til [G], cirka en måned før familiens udrejse i 2013”, og at ”[E] vidste, at det var de syriske myndigheder [der havde skudt efter ham] på baggrund af, hvordan de gik klædt og hvilket køretøj, de kørte”. Derimod forklarede ansøgeren under samtalen [i sommeren] 2021, at hverken [E] eller ansøgeren vidste, hvem der havde skudt efter ham. Flygtningenævnets opfattelse skal også ses i lyset af, at ansøgeren under samtalen [i sommeren] 2021 forklarede, at ”hendes familie [[D], [E], søster [L] og ansøgerens forældre] udrejser til [landet M] i [efteråret] 2012, og fra [M] til [H] [i foråret] 2013”. Derfor kan det vanskeligt lægges til grund, at [D], som forklaret af ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2021, blev beskudt i 2013 i Syrien. Om ansøgeren risikerer overgreb mv. som følge af broderen [E’s] regeringskritiske ytringer på [et socialt medie] under sit ophold i [H]: Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse, tiltræder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren risikerer overgreb mv. som følge af broderen [E] skulle have udtalt sig regeringskritisk på [et socialt medie] (gennem deltagelse i [en episode]) under sit ophold i [H]. Foruden det, som styrelsen har anført i den påklagede afgørelse, har Flygtningenævnet også lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen [i sommeren] 2021 forklarede, at [episoden skete] i [N], mens hun for nævnet har forklaret, at [episoden skete] i [H]. Om ansøgeren risikerer overgreb mv. som følge ansøgerens fader og broder [E] forlod deres offentlige ansættelsesforhold uden tilladelse: Ansøgeren har gjort gældende, at broderen [E] uden tilladelse forlod sin offentlige ansættelse som [O], og at hun af den grund risikerer overgreb mv. ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at det ikke kan lægges [til grund], at [E] havde et offentligt ansættelsesforhold som [O]. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på blandt andet, at ansøgeren under samtalen [i sommeren] 2021 forklarede, at [E] ”var […] offentligt ansat, da han arbejde[de] som [O] på [arbejdspladsen F]”. For nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at [E] var ansat som [P] på en offentlig [arbejdsplads Q], men at ansøgeren ikke erindrer navnet på den offentlige [arbejdsplads Q]. Det forekommer i øvrigt påfaldende, at ansøgeren ikke kan erindre [arbejdspladsens] navn, når henses til, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at [E] var ansat [på arbejdspladsen i en funktion] siden 2006. Flygtningenævnet finder derimod, at det må lægges til grund, at ansøgerens far arbejdede som chauffør [på en offentlig arbejdsplads], og at han uden tilladelse forlod denne stilling i forbindelse med sin udrejse af Syrien. Dette forhold vil efter nævnets praksis – sammenholdt med oplysningerne i navnlig Udlændingestyrelsens rapport fra maj 2022 (Syria – Treatment upon return) – medføre, at faderen selv ville have været blevet meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Derimod finder Flygtningenævnet, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger – og uanset, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen af asylsager vedrørende Syrien – ikke kan lægges til grund, at en barn (ansøgeren) af en person, der uden tilladelse har forladt sit offentlige ansættelsesforhold, ved en tilbagevenden til Syrien vil risikere asylbegrundende overgreb mv. Dette gælder i hvert fald i et tilfælde som det foreliggende, hvor ansøgerens fader uden tilladelse har forladt sin offentlige stilling som chauffør [på en offentlig arbejdsplads]. Om ansøgeren risikerer overgreb mv. som følge ansøgerens ægtefælles og broder [E’s] unddragelse af genindkaldelse til militærtjeneste i Syrien: Flygtningenævnet finder – uanset det forhold, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen af asylsager vedrørende Syrien – at ansøgeren ikke vil risikere asylbegrundende overgreb mv. som følge af ansøgerens ægtefælles og broder [E’s] unddragelse af genindkaldelse til militærtjeneste i Syrien. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på navnlig, at det i Udlændingestyrelsens rapport fra maj 2022 (Syria – Treatment upon return), side 11, er anført følgende: ”The source added that family members of draft evaders and deserters do not face problems with the authorities anymore. Previously, the authorities harassed such families, but now the authorities may contact them once or twice and ask about the evading or deserting family member and his whereabouts, but nothing more will happen. One should also bear in mind that there are too many draft evaders and deserters for the authorities to be able to spend time and resources on such cases”. Om risikoen for, at [I] bliver indkaldt til militærtjeneste i Syrien: Ansøgerens ældste søn, [I], der er født [i] 2005, og som således i dag er [omkring 17,5 år], har for nævnet forklaret, at han ikke har nogle helbredsmæssige udfordringer, og at han ikke ønsker at aftjene værnepligt i Syrien. [I] vil efter de foreliggende baggrundsoplysninger ved en tilbagevenden til Syrien være i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste, når han fylder 18 år. På denne baggrund finder Flygtningenævnet med henvisning til nævnets praksis vedrørende militærtjeneste i Syrien, at [I] skal meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. I konsekvens heraf, og da [I] er mindreårig og bor sammen med sine forældre og sine fire yngre søskende, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren og dennes øvrige børn – […] – tillige skal meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Som følge heraf finder nævnet ikke anledning til at tage stilling til, om der er grundlag for, at ansøgeren og dennes fem børn skal meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, som konsekvens af, at ansøgerens ægtefælle (og de fem børns fader) er meddelt opholdstilladelse efter den nævnte bestemmelse. Konklusion: På den anførte baggrund meddeler Flygtningenævnet ansøgeren og hendes fem børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/125/anjv
