Nævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2020.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk panjabi (araen) og muslim af trosretning fra [by A], Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter, at blive slået ihjel og udsat for overgreb af sin far, idet han har giftet sig med en kvinde imod sin fars vilje. Han har til støtte for sit asylmotiv oplyst, han blev gift med sin daværende ægtefælle [i sommeren] 2017 i Pakistan. Efter brylluppet tog hans ægtefælle tilbage til Danmark og han tog hjem til sine forældre, som skændtes meget på grund af hans ægteskab. Herefter rejste han til Islamabad. I den forbindelse fortalte hans mor og bror ham, at hans far vil slå ham ihjel, og han derfor var nødt til at flygte. I den periode talte han ikke med sin far og har oplyst, at nogle mænd i Islamabad havde spurgt efter ham hos vagten, hvor han boede og han var sikker på, at de mænd var blevet sendt af hans far. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring grundlæggende fremstår utroværdig, divergerende og derved konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende blandt andet omkring sin fars reaktion efter ansøgeren indgik ægteskab med [navn] [i sommeren] 2017, og om hvor ansøgeren opholdt sig indtil udrejsen i 2020. Ansøgeren har i sit asylskema dateret [efteråret] 2021 anført, at familien forud for ægteskabet efterstræbte ham, at han blev slået, efter ægteskabet var indgået, at familien ville tage hans liv, og at han flyttede til en anden by, hvor han måtte skjule sig. Ansøgeren har [i efteråret] 2021 gentaget, at han, efter ægteskabet var indgået, blev slået og truet af sin far, og at han derfor var nødt til at flytte til Islamabad. Overfor Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2021 og Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke blev slået eller truet af sin far, men at faderen var vred og bandede ad ansøgeren, og at han flyttede til Islamabad, hvor han opholdt sig indtil udrejsen i 2020, da han frygtede for sit liv. I forbindelse med ansøgningen om [opholdstilladelse] henholdsvis [i sommeren] 2018 og [i vinteren] 2019 har ansøgeren anført, at hans familie accepterede ægteskabet, at de deltog i brylluppet, og at han i 2018 og 2019 boede i [by A], som er samme by, som forældrene boede i. Ansøgeren har endvidere i asylskemaet anført, at hans seneste adresse i Pakistan var i samme by som, hvor forældrene bor. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende omkring sin jobsituation efter indgåelse af ægteskabet. Ansøgeren har således overfor Udlændingestyrelsen oplyst, dels at han skjulte sig, og dels at han havde småjobs i Islamabad. I forbindelse med sin ansøgning om [opholdstilladelse] har ansøgeren oplyst, at han [i sommeren] 2018 arbejdede i sin fars virksomhed i [by A]. Omkring kontakten mellem ansøgeren og hans familie i perioden efter brylluppet og indtil udrejsen har ansøgeren endvidere forklaret divergerende. Ansøgeren har overfor Udlændingestyrelsen dels oplyst, at han ikke havde kontakt til familien, som han ikke besøgte. Samtidig har ansøgeren forklaret, at han havde kontakt til sin mor og søskende, og at han besøgte dem to-tre gange, når faren ikke var hjemme. Ansøgeren har om divergenserne forklaret usammenhængende og afglidende. For så vidt angår ansøgerens forklaring om brylluppet finder Flygtningenævnet det påfaldende, at det blev betalt af ansøgerens hjemmegående mor, når henset til at ansøgerens far misbilligede ægteskabet, og at ansøgerens far efter det oplyste var en magtfuld mand, der bestemte i familien. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren først søgte om asyl [i efteråret] 2021 efter han var administrativt udvist af Danmark, idet ansøgeren hverken søgte om asyl [i vinteren] 2020, da han indrejste i Danmark første gang eller [efteråret] 2021, da han blev stoppet i paskontrollen i Danmark, idet han her oplyste, at han var kommet til Danmark for at se sin hustru, og at han ville retur til [et andet europæisk land] og tage ophold. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren og hans ægtefælle kunne overnatte hos ansøgerens forældre umiddelbart efter brylluppet, og at ansøgeren kunne bo i samme by som forældrene efter bryllupsrejsen, hvis ansøgerens far efterstræbte ansøgerens liv. Det er ligeledes påfaldende, at ansøgeren kunne opholde sig i Islamabad i tre år, hvor han havde kontakt til sin mor og søskende, uden at blive opsøgt telefonisk eller fysisk af faren, som angiveligt ville slå ansøgeren ihjel. I den forbindelse bemærker Flygtningenævnet, at det beror på ansøgerens egen formodning, at ansøgerens far skulle have sendt mænd til Islamabad for at høre til ansøgerens bopæl. Som følge af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han skulle have en æresrelateret konflikt med sin far, og at faren efterstræber ansøgerens liv. Ansøgeren har derfor ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Løbenummer: Paki/2022/4/SCH
