stat20226

Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Sagen er sambehandlet med Jord/2022/1/edo. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, statsløs palæstinenser fra Libanon og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren blev født i Yarmouk, Damaskus, Syrien, hvor hun boede indtil 1993, da familien flyttede til Libanon. Hun flyttede tilbage til Syrien i 2012. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har før hjemvisning af sagen som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter korruption og lovløshed, ligesom at hun ikke vil kunne tage lovligt ophold i landet, idet hun ikke har nogen dokumenter. Ansøgeren har derudover henvist til, at hendes far ønskede, at hun blev giftet væk, hvilket hun nægtede, og at den pågældende mand, som hun skulle have været gift med, og som er medlem af Hizbollah og tilhører en magtfuld klan, har truet med at ødelægge ansøgerens nuværende ægteskab. Ansøgeren har efter hjemvisning af sagen som asylmotiv fortsat henvist til frygten for korruption og lovløshed og til konflikten med den mand, som ønskede at indgå ægteskab med ansøgeren. Ansøgeren har endvidere fortsat henvist til, at hun ikke kan genindrejse i Libanon. Ansøgeren har derudover henvist til de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon, idet palæstinensere bliver diskrimineret i Libanon. Ansøgeren har ydermere henvist til, at hun frygter, at hendes far vil slå hende ihjel, fordi hun nægtede at gifte sig med den mand, som faren havde udvalgt til hende. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hendes far har truet med at slå hende ihjel, og at han én gang har slået ansøgeren. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at ansøgerens sag skal vurderes i forhold til Libanon som hjemland, hvor ansøgeren har haft størstedelen af sin opvækst forud for udrejsen til Danmark, og at hun er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på høringssvar fra UNRWA af [foråret] 2019 om, at ansøgeren er registreret som statsløs palæstinenser i Libanon. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA-beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der er grunde til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og igen få beskyttelse af UNRWA, jf. konventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt omfattet af udlændingelovens § 7 med ansøgerens far og den mand, som ansøgerens far havde udset som ansøgerens ægtefælle. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren forklaring herom er divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ved oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har oplyst, at hverken hun, hendes ægtefælle eller hendes familiemedlemmer har oplevet konflikter med nogen parter i Libanon. Ved asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren oplyst, at hendes far ønskede hende gift med en anden mand, men at ansøger nægtede. Ansøgerens far havde ikke truet ansøgeren. Den mand, som hendes mand ville have giftet hende bort til, har truet med at han ville ødelægge hendes ægteskab. Ansøgeren har ved samme samtale oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygtede korruption og lovløsheden i landet, og at hun ikke frygtede andet i relation til Libanon. I samtalen [i foråret] 2019 har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygtede hun korruption og lovløsheden i landet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes far ønskede hende gift med en anden mand, men at ansøger nægtede. Ansøgerens far havde ikke truet ansøgeren. Den mand, som hendes far ville have giftet hende bort til, havde truet med, at han ville ødelægge hendes ægteskab. Ansøgeren oplyste endvidere, at hun ikke er blevet truet af sin far eller den anden mand, efter at hun ankom til Danmark. Til gensamtalen [i sommeren] 2019 har ansøgeren udbyggende forklaret, at hun frygter faren, fordi ansøger har indgået ægteskab med en anden mand, end den, han havde bestemt sig for, og at hun på den baggrund frygter, at faren vil slå hende ihjel, og at faren ofte siden hun indgik ægteskab med sin ægtefælle har sagt, at han ønsker at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har endvidere udbyggende forklaret, at den anden mand fik ansøgerens ægtefælle tre dage i fængsel. Ansøgeren har samtidig oplyst, at ansøgerens far eller den anden mand ikke har truet ansøgeren. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring ved nævnsmødet om, at hun gennem sin bror i Tyskland for halvandet til to år siden, har hørt, at hendes far, som hun ikke har haft kontakt med siden 2012, har truet med at slå hende ihjel, er udbyggende. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst dette ved samtaler med Udlændingestyrelsen efter dette tidspunkt. Flygtningenævnet kan herefter efter en samlet vurdering ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med sin far eller med den mand, som hun afslog at blive gift med. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Libanon risikerer at befinde sig i en personlig usikkerhedssituation, og at hun ikke risikerer asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og på ny opnå bistand fra UNRWA, og de generelle forhold i Libanon er ikke af en sådan karakter, at det vil være umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren livsvilkår i overensstemmelse med organisationens opgavevaretagelse. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af Udlændingestyrelsens landerapport, Lebanon Readmission of Palestian Refugees from Lebanon af marts 2020, at de libanesiske myndigheder siden maj 2018 generelt har været tilbageholdende med at tillade palæstinensiske flygtninge fra Libanon at genindrejse i Libanon. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det også fremgår af samme rapport, at det faktisk har været muligt for flere europæiske lande at returnere palæstinensiske flygtningene til Libanon. Flygtningenævnet vurderer, at der ikke er nogen konkrete oplysninger, der understøtter, at ansøgeren som registreret palæstinensisk flygtning i Libanon ikke kan vende tilbage til Libanon og tage lovligt ophold der. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2022/6/edo