Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Indien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk punjabi og sikh af religiøs overbevisning. Hun kommer fra landsbyen [A] i delstaten Punjab i Indien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Indien frygter, at hendes forældre vil slå hende og hendes børn ihjel, fordi hun er i et forhold med en mand fra en anden kaste og religion end hende, og fordi hun har fået to børn uden for ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes familie er sikh, og at de følger Guru Granth Sahib. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes forældre har et bestemt ønske om, at hun skal giftes med en mand inden for familiens kaste, da familien efterlever gamle regler og normer, som er gældende i det indiske samfund. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes forældre flere gange har været voldelig over for hende, efter at de fik kendskab til forholdet mellem hende og hendes kæreste. Endelig har ansøgeren oplyst, at hendes far har tætte forbindelser til personer i militæret og til politiske partier, hvorfor han nemt kan finde hende og gøre hende og hendes børn ondt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt og udbyggende om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har forklaret forskelligt om omstændighederne i forbindelse med, at hendes kæreste friede til hende, ligesom hun har forklaret udbyggende om, at hun har været udsat for overgreb fra sine forældres side. Som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse har ansøgeren til sin asylsamtale den [dato i sommeren] 2021 først oplyst, at hendes kæreste opholdt sig i Indien i 10-15 dage, men at han tog hjem til Danmark efter 10 dage. Han friede til hende, mens han opholdt sig i Indien. Ansøgeren har senere oplyst, at hendes kæreste i forbindelse hermed gav hende 15-20 dage betænkningstid. Efterfølgende har ansøgeren forklaret, at hendes kæreste friede til hende, mens han opholdt sig i Danmark. Ansøgeren har endvidere til sin asylsamtale forklaret, at hendes forældre satte hende i husarrest og kaldte hende forskellige skældsord, da de blev bekendt med hendes forhold til kæresten. Senere har hun udbyggende forklaret, at hendes forældre har slået hende med deres næver, mens hun var tilbageholdt i hjemmet. Efterfølgende har ansøgeren forklaret, at hendes far har slået hende med en kæp. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det er utroværdigt, at ansøgeren - mens hun var tilbageholdt i hjemmet og frataget sin mobiltelefon - fik kontakt til en agent, som havde indrykket en annonce om bistand til at udrejse af Indien, og som hun efterfølgende mødtes med på trods af, at hun var under overvågning af sine forældre. Det er i samme forbindelse ligeledes utroværdigt, at hun som forklaret har haft mulighed for at hæve penge til betaling af agenten fra dels sin egen bankkonto, dels forældrenes opsparede penge til brylluppet, hvis hun som forklaret var undergivet sine forældres kontrol. Hertil kommer ydermere, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret forskelligt om, hvorledes hun fik kontakt til sin kæreste i forbindelse med sin indrejse til Skandinavien. Ansøgeren har således først forklaret, at hun kontaktede sin kæreste på telefon efter at være kommet til Sverige, mens hun senere på mødet har forklaret, at hun havde etableret kontakten til kæresten inden sin udrejse fra Indien. Endelig har Flygtningenævnet lagt en vis vægt på, at ansøgeren først har søgt om asyl omkring 1½ år efter at være indrejst i Danmark. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at meddele ansøgeren asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Indi/2022/2/rila
