Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk muganda og konverteret kristen af trosretning fra forstaden Rubaga, Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at hun vil blive udsat for yderligere fysiske overgreb af sine familiemedlemmer og andre mænd i landsbyen, fordi hun er homoseksuel. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin farbror, fordi hun har modsat sig hans ønske om, at hun skulle giftes med en mand. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive fængslet af myndighederne, fordi hun er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun er født og opvokset i Rubaga, hvor hun boede med sin farbror og hans familie, fordi hendes far døde, inden hun blev født. Ansøgeren har aldrig kendt sin mor. Som teenager blev ansøgeren bevidst om, at hun var homoseksuel. Ansøgeren har haft to kærester i Uganda ved navn [kæreste 1] og [kæreste 2]. Ansøgeren er født ind i en muslimsk familie, men hun er konverteret til kristendommen. Flere af ansøgerens søskende er også konverteret til kristendommen. Ansøgeren har aldrig oplevet problemer på baggrund af sin konvertering. Da ansøgeren var 24 år gammel, besluttede hendes farbror, at hun skulle giftes med en mand. Hun nægtede og fortalte farbroren, at hun var homoseksuel. Ansøgerens farbror blev vred og spærrede hende ind i en bygning ved siden af hans hus. Ansøgeren blev udsat for overgreb, tortur og blev voldtaget af forskellige mænd fra landsbyen. En dag glemte farbroren at låse døren, og det lykkedes ansøgeren at stikke af. Hun kontaktede den lokale byrådsformand og fortalte, hvad der var sket. Formanden sagde, at det var en familiesag mellem ansøgeren og hendes farbror og sendte bud efter ansøgerens farbror, som hentede hende. Ansøgeren blev efterfølgende spærret inde i en bygning hos en anden person fra landsbyen, og hun blev igen udsat for overgreb og voldtægt. I 2019 fik ansøgeren kontakt til en mand uden for den bygning, hun var indespærret i, og han hjalp hende med at stikke af og komme til [by A], hvor hun tog ophold hos en dame, som hjalp hende. Ansøgeren kom i kontakt med en agent ved navn [agent] igennem en bekendt. Agenten arrangerede hendes rejse til Danmark. Ansøgeren udrejste fra [by B] lufthavn [i] december 2019 med sit nationalitetspas og et visum til Italien. Derfra rejste hun videre til Danmark. Da hun ankom til Danmark, spærrede [agent] hende inde og prostituerede hende. Det lykkedes ansøgeren at slippe væk fra [agent] [i foråret] 2020, hvorefter hun har boede forskellige steder, indtil hun søgte asyl i Danmark [i sommeren] 2020. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, da ansøgeren har forklaret divergerende, usikkert, udbyggende og utroværdigt om en række forhold, og forklaringen derfor fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerens første forklaring, der blev afgivet til Center mod Menneskehandel, på væsentlige punkter vedrørende ansøgerens udrejse og ophold den første tid i Danmark afviger fra de forklaringer, som ansøgeren har afgivet til udlændingemyndighederne. Det er ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed indgået, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at det ikke kan afvises, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, hvilket imidlertid ikke kan føre til en anden vurdering, henset til at ansøgeren er veluddannet og har kunnet forklare detaljeret om en række forhold. Flygtningenævnet kan således som Udlændingestyrelsen ikke lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som anført af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren også for Flygtningenævnet har forklaret usikkert og divergerende om, hvornår hun mødte [kæreste 2], og hvor længe de kendte hinanden. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at der var tolkeproblemer under begge samtaler i Udlændingestyrelsen kan ikke føre til en anden vurdering, da ansøgeren har fået begge referater oversat og har haft mulighed for at rette eventuelle misforståelser. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det nogen vægt, at ansøgeren nu er gravid med en dansk mand. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun har en konflikt med sin farbror til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret skiftende om det økonomiske mellemværende mellem hendes farbror og den mand, som hun skulle giftes med. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at hun fire gange forgæves havde søgt visum til henholdsvis Tyskland og Italien, inden konflikten med farbroren opstod. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgeren nu er gravid, kan ikke føre til en anden vurdering henset til, at Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin farbror. Det bemærkes i den forbindelse, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at hun er blevet seksuelt misbrugt, men Flygtningenævnet kan som ovenfor anført ikke lægge til grund, at dette (også) er sket som en følge af en konflikt mellem ansøgeren og farbroren. Der er således allerede af denne grund heller ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på en torturundersøgelse. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Løbenummer: ugan/2021/7/sme
