Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder, muslim af trosretning, født i [A] og har de seneste omkring ti år inden sin udrejse af Syrien opholdt sig i Damaskus og Rif Damaskus. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder. Klageren oplyste til støtte for sin sag, at han ejede [en virksomhed] i Damaskus, og at han i [foråret] 2010 blev tilbageholdt i ti dage af myndighederne, hvor han blev tvunget til at fungere som meddeler ved at videregive informationer om kurdere, som kom i [virksomheden]. I [sommeren] 2010 blev han atter tilbageholdt af myndighederne i tre dage, idet de indskærpede hans pligt til at videregive oplysninger og truede ham med fængsel. Klageren modtog endvidere et trusselbrev. Klageren så sig nødsaget til at udrejse af Syrien. Klagerens ægtefælle har efter klagerens udrejse oplyst, at hun er bekendt med, at personer har været på familiens bopæl og spørge efter klageren. Klageren henviste endvidere til, at han frygtede kurdere, idet de havde mistanke om, at klageren spionerede for de syriske myndigheder. Klageren henviste endvidere til, at han i Danmark blev interviewet til magasinet [B] om forholdene i Syrien, og at hans billede fremgik af magasinet. Klageren oplyste også, at han har deltaget i en [protest]. Klageren gjorde endeligt gældende, at han frygter at blive genindkaldt til aftjening af militærtjeneste. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen [i efteråret] 2013 vægt på, at personer, der kommer fra områder i Syrien, hvor der foregår væbnede kampe, områder hvor der sker angreb mod civile, eller hvor der for nyligt har fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt må anses for at være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Klageren har for Udlændingestyrelsen henvist til, at han frygter, at hans sønner bliver tvangsrekrutteret til det syriske militær. Klageren frygter endvidere, at hans sønner og døtre vil blive tvunget til at gøre tjeneste for YPG. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 berigtiget afgørelsen. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv. Klageren har endvidere henvist til, at han i Danmark har deltaget i en [protest] i 2012, som blev omtalt i TV, at han har deltaget i en demonstration i [D] i 2014, at medlemmer af hans familie har deltaget i en demonstration i [C] og at klageren har deltaget i møder med andre syriske kurdere, hvor de drøfter forholdene i hjemlandet. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren er født og opvokset i [A], og at han har boet i Damaskus og Rif Damaskus de seneste 10 år forud for sin udrejse i 2010. Han skal derfor asylretligt vurderes i forhold til Damaskus og Rif Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus området. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, anførte grunde. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren er 50 år og har opholdt sig i Danmark siden [sommeren] 2010. Klageren har det meste af sit liv boet i Syrien, hvorfra han udrejste som 38-årig. Han har ikke familie i Syrien. I Syrien har han haft en [virksomhed], og i Danmark har han drevet selvstændig virksomhed som […] i 4 år, indtil han i [efteråret] 2019 måtte ophøre med dette af helbredsmæssige årsager. Klageren kan tale dansk, men kan ikke læse og skrive dansk. Klageren har i Danmark sin ægtefælle, 5 børn og 2 søstre. To af klagerens børn er myndige og er flyttet hjemmefra. Klageren bor sammen med sin ægtefælle og de 3 mindreårige børn på […] år. Det yngste barn er født i Danmark, og klagerens ægtefælle og børnene på […] har boet her siden, de blev familiesammenført med klageren i 2014. Børnene taler dansk, arabisk og kurdisk. Både klageren og hans ægtefælle har helbredsmæssige problemer, og deres ældste datter, som bor i nærheden med sin familie, hjælper dem med huslige opgaver. Uagtet klageren har erhvervet visse danskkundskaber og har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, har hans ophold ikke haft en sådan varighed og hans aktiviteter i Danmark ikke sådan en karakter, at klageren har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Det forhold, at klageren har sin ægtefælle og fem børn i Danmark kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet henviser til, at to af klagerens børn er myndige. Der er ikke et særligt afhængighedsforhold mellem klageren og de voksne børn. Af de tre mindreårige børn har de to ældste boet i Syrien til de var […] år gamle. Alle tre går i skole og taler dansk. Efter det oplyste taler de også kurdisk og arabisk. Det må derfor antages, at børnene sprogligt og kulturelt vil kunne tilpasse sig livet i Syrien. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8. Flygtningenævnet bemærker, at ægtefællens og børnenes sager om inddragelse af opholdstilladelse som familiesammenførte er verserende i Udlændingenævnet, og at ægtefællen og børnene ikke har ansøgt om asyl. Kompetencen til at vurdere klagerens ægtefælles og børns individuelle forhold, herunder i relation til Børnekonventionen og EMRK artikel 8, tilkommer derfor i denne sag Udlændingenævnet. I forlængelse heraf skal Flygtningenævnet oplyse, at nævnet, såfremt Udlændingenævnet træffer afgørelse om ikke at inddrage klagerens familiemedlemmers opholdstilladelse som familiesammenførte, af egen drift vil genoptage behandlingen af nærværende sag med henblik på en fornyet vurdering af, om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ligeledes skal Flygtningenævnet vejlede om, at det vil være muligt at søge om genoptagelse af sagen, såfremt der ved behandlingen af familiemedlemmernes sager i Udlændingenævnet fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for klagerens sag, herunder for vurderingen i henhold til EMRK artikel 8. Klageren har problemer med smerter i benene og med hjertet og har skader i sin ene arm, som skal opereres. Flygtningenævnet vurderer, at der ikke er tale om så alvorlige helbredsmæssige problemer, at det vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Spørgsmålet er herefter, om klageren på grund af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Klagerens oprindelige asylmotiv kan ikke føre til, at han nu meddeles asyl med henvisning dertil. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund om, at han i Danmark har deltaget i en [protest] i 2012, som blev omtalt i TV, at han har deltaget i en demonstration i [D] i 2014, at medlemmer af hans familie har deltaget i en demonstration i [C] og at klageren deltager i møder med andre syriske kurdere, hvor de drøfter forholdene i hjemlandet. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han i forbindelse med disse aktiviteter er blevet profileret på en sådan måde, at han af den grund risikerer asylbegrundende forfølgelse eller behandling ved tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/185/ajev
