Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk araber, sunnimuslim af trosretning og fra Homs, Syrien. Klageren flyttede til Damaskus, Syrien, da han var omkring seks eller syv år gammel. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [en nærmere angiven dato i foråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold som følge af krigen. Klageren henviste endvidere til, at han i [efteråret] 2012 havde været tilbageholdt af Shabiha i 17 dage, hvor han blev afhørt af den syriske efterretningstjeneste, idet han var mistænkt for at være i besiddelse af våben. Udlændingestyrelsen har den [en nærmere angiven dato i foråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at han frygter at blive anholdt og udsat for overgreb, fordi flere af klagerens familiemedlemmer har deltaget i aktiviteter imod det syriske regime. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hans fætres sønner har deltaget i demonstrationer i 2012, og da det syriske regime begyndte at skyde på demonstranterne, tog de aktivt del i kampen mod regimet. Klagerens fætter, [B], har også deltaget i kampe mod regimet og blev i 2014 slået ihjel som følge heraf. Hele familien er derfor efterlyst, og klageren har ikke kunnet få fat i sine uddannelsespapirer fra Syrien, fordi han er efterlyst. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Syrien, fordi han oplever problemer, når han henvender sig til myndighederne. Til støtte herfor har klageren oplyst, at årsagen til problemerne skyldes, at han er født i Hama og derfor har et nationalitetsnummer uden for Damaskus. Endelig har klageren som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport “Country Guidance: Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf det bl.a. fremgår: ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Damaskus-området. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Klageren har ikke på noget tidspunkt oplevet konflikter med religiøse eller kriminelle grupper, familiemedlemmer eller private. Bortset fra nedennævnte konflikt i 2012 har klageren heller ikke haft konflikter med de syriske myndigheder. Det forhold, at klagerens fætre og grandfætre har deltaget i aktiviteter og kampe mod de syriske myndigheder, eller at klagerens fætter, [B], har deltaget i kampe mod myndighederne, hvorved han blev slået ihjel i 2014, finder Flygtningenævnet ikke har bragt klageren i en konflikt med de syriske myndigheder. Herved bemærkes, at fætteren, [C], fortsat bor i Syrien, hvor denne alene har oplevet, at efterretningstjenesten har spurgt, hvor sønnerne befinder sig, ligesom klagerens moster, [D], og to kusiner, [E] og [F], der ligeledes bor i Syrien, alene har været udsat for ransagninger. Ingen af dem er blevet tilbageholdt af myndighederne som følge af, at fætrene og fætterens sønner har deltaget aktiviteter og kampe mod de syriske myndighederne. Klageren har ikke sandsynliggjort, at han er efterlyst af myndighederne i Syrien. Klageren udrejste således af Syrien i 2013 og passerede to kontrolposter, hvor han ikke oplevede problemer. Det beror således på klagerens egen formodning, at han skulle være efterlyst som følge af fætrene og fætterens sønners aktiviteter. Fætteren, [C], klagerens moster og klagerens to kusiner bor således i Syrien uden problemer, og det må derfor anses for usandsynligt, at klageren som følge af fætrenes og fætterens sønners aktiviteter skulle være eftersøgt. Det forhold, at klageren har været anholdt og tilbageholdt i 17 dage i [efteråret] 2012, hvor alle 13 i den restaurant, klageren befandt sig i, blev anholdt, kan ikke anses for at medføre en aktuel konflikt med de syriske myndigheder. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren blev løsladt af myndighederne, og at han herefter i perioden fra [vinteren] 2012 – [efteråret] 2013 ikke har haft problemer med myndighederne, herunder som følge af den nævnte tilbageholdelse. Klagerens frygt fordi han oplever problemer, når han henvender sig til myndighederne, og at han mener, at årsagen til problemerne er, at han er født i Hama og af den grund har et nationalnummer uden for Damaskus, ændrer ikke ved nævnets vurdering. Det må særligt med hensyn til udlevering af klagerens uddannelsespapirer således anses for sædvanlig procedure, når der er tale om udstedelse af personlige dokumenter, at personen møder personligt op. Det forhold, at klageren er udrejst illegalt af Syrien vurderer Flygtningenævnet ikke længere i praksis er noget problem og kan ikke anses for at skabe en reel konflikt med myndighederne. Det fremgår af Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, based on interviews between 16 to 27 november 2018 in Beirut and Damascus” fra februar 2019, at det siden begyndelsen af 2018 har tydet på, at det ikke har konsekvenser for en tilbagevendende syrer, at vedkommende forlod landet under krigen, og at illegal udrejse af Syrien fortsat er strafbart, men at det i praksis ikke længere er et problem, idet man kan få sin situation afklaret ved en syrisk repræsentation i udlandet inden indrejsen i Syrien. Efter en samlet vurdering og under hensyn til de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnets flertal herefter ikke, at klageren har sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i nogen risiko for overgreb fra de syriske myndigheders side, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren er 52 år, at han har haft lovligt ophold i Danmark i lidt over syv år og syv måneder, at klagerens ene bror bor i Danmark, at hans mor og to søstre bor i Tyrkiet, mens en bror bor i Canada og en søster og en bror bor i Sverige. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnets flertal, at klageren ikke har fået en særlig tilknytning til Danmark. Det forhold, at han har bestået Prøve i dansk 3, har bestået RVU løsning trin 4 og FVU matematik trin 2 samt at han kan læse og skrive dansk, og at han har haft fuldtidsbeskæftigelse som omsorgs- og pædagogmedhjælper i [navn] Kommune i perioden den [nærmere angiven dato i sommeren] 2016 – [nærmere angiven dato i efteråret] 2019 kan ikke føre til andet resultat. Med hensyn til det forhold, at klageren den [en nærmere angiven dato i foråret] 2021 - efter samtalen med Udlændingestyrelsen den [en nærmere angiven dato i vinteren] 2021 - indgik ægteskab med sin kæreste, [G], kan det heller ikke føre til andet resultat. Det bemærkes herved, at de ikke har fælles bopæl, men ses ofte, nogle gange hver dag, tilbringer ferier og helligdage sammen og ses, når det passer ind i hver deres program. Flygtningenævnets flertal finder således ikke, at der er tale om et familieliv i den forstand, der er omfattet af EMRK artikel 8. Flygtningenævnets flertal finder endvidere, at selv om dette var tilfældet, har klageren ikke på tidspunktet for ægteskabets indgåelse kunnet have en berettiget forventning om at kunne udleve et familieliv i Danmark. Det forhold, at klageren har været ude for to trafikuheld i 2018, har kroniske nakkesmerter, modtager smertestillende medicin og medicin til forebyggelse af mavesår og for forhøjet blodtryk kan heller ikke føre til andet resultat. Det bemærkes herved, at en udlænding ikke kan påberåbe sig ret til at blive på en medlemsstats territorium med henblik på fortsat lægebehandling. Klagerens kroniske smerter som følge af trafikuheldene – hvor han har afsluttet et forløb på Smertecenter […] [en nærmere angiven dato i vinteren] 2021 – kan ikke anses for at være et sådant særligt tilfælde, at det vil være i strid med EMRK artikel 3 at inddrage opholdstilladelsen. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnets flertal på baggrund af sagens samlede omstændigheder, herunder blandt andet da klageren har en svag tilknytning til Danmark og en stor tilknytning til Syrien, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. EMRK´s artikel 8. Som følge heraf stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af [nærmere angiven dato i foråret] 2021. Syri/2021/175/MALC
