Nævnet omgjorde i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske kurdere og sunnimuslimer fra Syrien. I 2004 flyttede klagerne fra Al-Hasakah til Damaskus, og de har således boet i Damaskus 11 år inden udrejsen af Syrien i 2014. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2016 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, under henvisning til de generelle forhold i Syrien, og opholdstilladelsen blev meddelt med henblik på midlertidigt ophold. Under den oprindelige asylsag henviste klagerne som asylmotiv til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet, herunder krigen, urolighederne og bombardementerne samt ISIL. Klagerne henviste yderligere til, at de frygtede at blive anholdt, idet de har hjulpet deres sønner, der er i den militærpligtige alder, med at flygte ud af landet. Udlændingestyrelsen har [i slutningen af] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelserne ikke længere er til stede. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus. Forbedringen må antages ikke at være af helt midlertidig karakter, hvorfor klagerne ved en tilbagevenden til Damaskus ikke vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. I forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse har klagerne gjort gældende, at de ikke skal vurderes i forhold til Damaskus, da de oprindeligt er fra al-Hasakah og alene har boet i Damaskus i en kortere årrække. Klagerne har alene familiemæssig tilknytning til al-Hasakah, og det vil være vanskelig for dem at genetablere sig i Damaskus, da han oprindeligt ikke er fra byen. Herudover taler familien primært kurmanji, og de taler arabisk begrænset. Klageren har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder henset til, at [E] og [F] har unddraget sig værnepligt, ligesom [G] nu er i den militærpligtige alder. Herudover har [E], der opholder sig i Tyrkiet, unddraget sig en genindkaldelse til militæret. Endvidere har klagerne henvist til, at de er udrejst illegalt af Syrien, hvilket vil medføre problemer for dem. Klagerne har yderligere henvist til, at den mandlige klager som etnisk kurder vil være i risiko for overgreb som følge af sin etnicitet, ligesom det faktum at de kommer fra al-Hasakah vil medføre, at de betragtes som værende fra et oprørskontrolleret område med forbindelser til YPG. Efter en samlet bedømmelse af klagernes forklaringer finder Flygtningenævnet, at det kan lægges til grund, at klagerne havde ophold i Damaskus frem til udrejsen af Syrien i 2014. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at den mandlige klager i samtalen [foråret] 2016 med Udlændingestyrelsen forklarede, at han de seneste 11 år frem til udrejsen af Syrien boede i Damaskus i en lejlighed. Han forklarede videre, at han, inden han sammen med sin ægtefælle og deres tre yngste børn krydsede grænsen til Tyrkiet, opholdt sig en måneds tid i den kurdiske provins Al-Hakasah. Den kvindelige ansøger forklarede i samtalen [i efteråret] 2016 med Udlændingestyrelsen, at hun sammen med sin ægtefælle og børn i 2005 flyttede til Damaskus, hvor ægtefællen arbejdede som chauffør, indtil deres udrejse i [efteråret] 2014. Hun forklarede videre, at hun sammen med sin ægtefælle og tre yngste børn kørte i bus fra Damaskus til [landsby] ved grænsen til Tyrkiet, hvor den mandlige klager kontaktede en menneskesmugler, der viste dem vejen over grænsen til Tyrkiet. Den kvindelige ansøger har videre forklaret, at klagernes søn [E] blev indkaldt til militæret i [sommeren] 2011, hvorefter han skjulte sig hos familie i [landsby] og Al-Hakasah, samt at hun ikke så ham fra [sommeren] 2011 til [efteråret] 2014. Endelig forklarede hun, at sidste gang personer fra militæret opsøgte hjemmet for at finde sønnerne [E] og [F], var to dage, inden hun udrejste af Syrien. Til samtalen [i efteråret] 2019 forklarede hun på ny, at hun rejste med bus fra Damaskus til [landsby] sammen med sin ægtefælle og sine yngste børn. Heroverfor kan klagernes efterfølgende forklaringer om, at de ikke havde bopæl i Damaskus, og at den kvindelige ansøger og de yngste sønner på et tidligere tidspunkt havde taget ophold i al-Hakasah ikke tillægges betydning. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at klagerne opholdt sig illegalt i Damaskus. Nævnet lægger herved vægt på, at klagerne ikke har forklaret herom ved samtalerne i [foråret] 2016. Efter klagernes forklaringer kan det endvidere lægges til grund, at klagerne ikke har oplevet problemer fra myndighederne i anledning af deres ophold i Damaskus de gange myndighederne var på deres adresse for at høre til klagernes ældste sønner. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet lægger således vægt på, at klagerne, hverken ved samtalerne [i foråret] 2016 eller samtalerne [i efteråret] 2019 med Udlændingestyrelsen har forklaret om medlemskab af eller aktiviteter for politiske organisationer, ligesom klagerne ikke har forklaret om konflikter med myndighederne eller religiøse eller kriminelle grupperinger i Syrien. Den omstændighed, at klagerne frygter de syriske myndigheder, fordi klagernes tre voksne sønner i Danmark og Tyrkiet har unddraget sig militærtjeneste, og klagernes søns [A] heller ikke ønsker at udføre militærtjeneste, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det fremgår af Udlændingestyrelsens rapport fra maj 2020 - ”Syria - Military Service” - at familiemedlemmer til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, medmindre der er tale om særligt profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagernes sønner er særligt profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Klagernes forklaringer om de syriske myndigheders opsøgninger af klagernes bopæl, inden deres udrejse af Syrien kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klagerne har forklaret forskelligt om opsøgningerne af bopælen. Den kvindelige klager forklarede til samtalen [i foråret] 2016, at myndighederne, efter sønnerne var stukket af til [landsby], kom til bopælen omkring to gange om måneden, hvor de spurgte efter sønnerne, gik rundt i huset, og gik igen uden at sige noget. Hun forklarede videre, at myndighedspersonerne hver gang spurgte om det samme og gjorde det samme. Hun kan kun huske én gang, hvor myndighederne kom, hvor hendes ægtefælle var hjemme. Endelig forklarede hun, at myndighederne aldrig udsatte hende eller familien for noget ubehageligt eller har gjort dem noget. Til samtalen [i efteråret] 2019 forklarede hun bl.a., at når myndighederne kom til bopælen var det kun hende, hendes datter og svigerdatter, der var hjemme, mændene, herunder hendes ægtefælle var ikke hjemme. Til samtalen [i foråret] 2016 forklarede den mandlige klager forespurgt, om han var blevet opsøgt eller truet af nogen art i forbindelse med, at han have hjulpet sine sønner med at flygte fra landet, at han ikke på nogen måde var blevet opsøgt af myndighederne inden sin udrejse, da han havde anmodet om udsættelse af sine sønners værnepligt. Den mandlige klager bekræftede endvidere, at det ikke havde haft nogen konsekvenser for ham, at hans sønner i den militærpligtige alder flygtede før ham. Til samtalen [i efteråret] 2019 forklarede han, at bopælen i Damaskus var opsøgt og ransaget mange gange, men det var en generel ting og helt tilfældigt og ikke have noget med ham, familien eller han sønner at gøre. Han forklarede videre, at han selv var hjemme to gange, mens det skete. Han forklarede herefter, at myndighederne spurgte til hans id-kort, og hvad han lavede i Damaskus. De spurgte også ind til sønnerne, og han svarede dem, at han ikke vidste, hvor de var, hvilket myndigheder blev utilfredse med og gik igen. De to opsøgninger fandt sted i den sidste periode, hvor han opholdt sig i Damaskus. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at den mandlige klager har ydet sønnerne [E] og [F] en sådan bistand ved deres udrejse af Syrien, at han derved er kommet i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Klagerne har i øvrigt forklaret forskelligt om sønners udrejse, og nævnet kan henvise til Udlændingestyrelsens afgørelse. På den baggrund og under hensyn til, at klagerne, uanset de er kurdere, ikke oplevede alvorlige konflikter med myndighederne i den periode på omkring tre år, hvor klagerne og familien opholdt sig i Damaskus, efter sønnerne udrejste, finder Flygtningenævnet, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de var kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder ved udrejsen i [efteråret] 2014. Flygtningenævnet har ved vurderingen af forklaringerne været opmærksom på, at klagerne har oplyst om problemer ved tolkningen ved samtalerne med Udlændingestyrelsen, men nævnet finder ikke, at dette kan føre til en anden vurdering, idet klagerne har fået gennemgået referaterne af samtalerne med Udlændingestyrelsen uden at fremkomme med bemærkninger hertil. Nævnet har ved vurderingen af forklaringerne også været opmærksom på klagernes helbredsmæssige forhold, herunder at den kvindelige klager lider af [sygdom], og at den mandlige klager har symptomer på [sygdom]. Den omstændighed, at klagerne sammen med deres fem yngste børn er udrejst illegalt af Syrien kan af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen heller ikke begrunde, at klagerne meddeles opholdstilladelse. Nævnet skal endvidere henvise til Landinfos Temanotat ”Syria Retur fra utlandet” af 10. februar 2020 og EASOs Country of Origin ”Syria Situation of returnees from abroad” fra juni 2021. For så vidt angår klagerenes søn [A] bemærker Flygtningenævnet, at [A], der er født den [i begyndelsen af] 2004, nu er omkring 17 år og 8 måneder. Han vil efter de foreliggende baggrundsoplysninger ved en tilbagevenden til Syrien være i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste, når han bliver 18 år. På denne baggrund finder Flygtningenævnet med henvisning til nævnets praksis vedrørende militærtjeneste i Syrien, at [A] skal meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. I konsekvens af, at [A], der er mindreårig og bor sammen med sine forældre, finder Flygtningenævnet, at klagernes, [C's] og [D's], opholdstilladelse skal forlænges i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, således de og deres medfølgende søn, [B], forsat har opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til at tage stilling til om opholdstilladelsen tillige kan forlænges i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således [A] meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og således at klagernes, [B's] og [C's], opholdstilladelse forlænges i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, således de og deres medfølgende søn, [B], forsat har opholdstilladelse i Danmark.” Løbenummer: Syri/2021/170/CHPE
