Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Klageren indrejste i 2014. Senere i 2014 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Syrien. I 2021 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at nægte at forlænge denne opholdstilladelse.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk araber og sunni-muslim og født og opvokset i Damaskus, Syrien. Fra 2000 til sin legale udrejse af Syrien i [efteråret] 2012 boede klageren i byen Qudsaya, der er beliggende i provinsen Rif Damaskus. Klageren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Klageren henviste endvidere til, at hendes bror i [efteråret] 2012 blev stoppet af nogle oprørere ved en kontrolpost. Oprørerne truede med at ville dræbe broren, hvis ikke han sluttede sig til dem. Efter denne hændelse planlagde broren og klageren deres udrejse. Klageren oplyste videre, at hun frygtede, at blive betragtet som forræder og blive fængslet af myndighederne, fordi hun og broderen var udrejst af Syrien. Endelig fremgår det af den oprindelige asylsag, at klageren oplyste, at hun cirka et år efter udrejsen skrev kritiske ting om Bashar al-Assad på sin private facebook profil, og at nogle af hendes facebookvenner, som var alawitter havde skrevet noget negativt om hendes opslag og havde fjernet hende som ven. Klageren frygtede derfor, at de pågældende, hvoraf flere var børn af officerer, havde angivet hende til myndighederne. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, kan inddrages, idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Klageren har som asylmotiver i forbindelse med sagen om inddragelse af opholdstilladelsen henvist til de asylmotiver, som hun påberåbte sig under den oprindelige asylsagsbehandling og supplerende oplyst, at hun er fortsat med at skrive regimekritiske opslag på sin lukkede facebookprofil, som kun kan tilgås af venner og familie. Hun blev i [efteråret] 2012 af en kollega anbefalet at udrejse, fordi myndighederne var ved at udarbejde en rapport om hende på grund af facebookopslagene. Klageren har endvidere henvist til, at hun under opholdet i Danmark er konverteret til kristendommen og frygter at blive dræbt af sine morbrødre som følge heraf. Klageren blev døbt i 2017 og kontaktede efter sin dåben sin søster i Tyrkiet og fortalte om sin konversion, ligesom hun opfordrede søsteren til at konvertere. To måneder senere ringede søsteren til klageren og fortalte, at den ældste morbror havde sagt, at han ikke ville kendes ved klageren og hendes bror, samt at han ville dræbe klageren, hvis hun vendte tilbage til Syrien. Klageren har endelig henvist til, at hun er i risiko for myndighedsovergreb som følge af, at hendes bror har unddraget sig militærtjeneste, hvilket i øvrigt har ført til, at han er meddelt opholdstilladelse. Nævnet lægger til grund, at klagerens hjemområde er Rif Damaskus. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at de syriske myndigheder har genvundet kontrollen over den overvejende del af Rif Damaskus i maj 2018. Dette fremgår bl.a. af Udlændingestyrelsens landerapport fra oktober 2020 ”Syria, Security and Socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damaskus”, og EASO-rapporten ”Country Guidance Syria – Common analysis and guidance note”, udgivet i september 2020 samt EASO-rapporten “Syria Security situation - Country of Origin Information Report” udgivet i juli 2021. Flygtningenævnet lægger efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne til grund, at situationen i Rif Damaskus fortsat er alvorlig og skrøbelig. Det må imidlertid endvidere lægges til grund, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter, og at de aktuelle forhold i området ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder herefter, at de generelle forhold i Rif Damaskus ikke kan føre til en forlængelse af klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Vedrørende Danmarks internationale forpligtelser finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv efter EMRK art. 8, stk. 1. Som anført af Udlændingestyrelsen har dette indgreb hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet tiltræder, at et sådant indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv er legitimt og ikke uproportionalt. Flygtningenævnet bemærker, at klageren kom til Danmark som 32-årig og således har levet størstedelen af sit liv i Syrien. Klageren har gennemført Dansk 2 og færdiggjort grundforløbet på EUD samt EUX Business. Hun har endvidere været praktikant i Matas i 3 måneder og i en børnehave i 6 måneder samt på et plejehjem i en måned. Klageren har en bror i Danmark. Der er ikke oplyst om et sådant afhængighedsforhold mellem klageren og broren, at en inddragelse af opholdstilladelsen kan antages at udgøre en krænkelse af klagerens ret til et familieliv. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder, herunder EMRK art. 8. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren lider af diabetes 2, psoriasis og en let nyrepåvirkning. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse på grund af dennes individuelle forhold. Flygtningenævnet finder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [fra foråret] 2021 om inddragelse af opholdstilladelsen, at det hverken kan lægges til grund, at klageren er i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge af sine egne forhold – herunder som følge af hendes facebookaktiviteter – eller at hun reelt er konverteret til kristendommen. [Red: Udlændingestyrelsen anførte følgende herom i sin afgørelse fra foråret 2013:” Vi vurderer, at det ikke forekommer sandsynligt, at du på baggrund af det oplyste skulle være i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du frygter de syriske myndigheder, fordi du fortsat udtrykker dig kritisk om de syriske myndigheder på Facebook. Vi har herved lagt vægt på, at du ikke har oplyst om, at du har oplevet nogen konflikter med de syriske myndigheder eller andre på den baggrund. Vi har også lagt vægt på, at du er udrejst legalt af Syrien, og at udrejsen var legitimeret ved dit nationalitetspas. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at du til samtale den [i efteråret] 2020 har oplyst, at din kollega inden din udrejse fortalte, at de syriske myndigheder skrev en rapport om dig på baggrund af dine aktiviteter på Facebook. Vi har herved lagt vægt på, at du ikke oplyste herom til oplysnings- og motivsamtalen [ i efteråret] 2014, og vi vurderer på den baggrund, at din forklaring om myndighedernes kendskab til dine aktiviteter på Facebook forekommer udbyggende. Videre har vi lagt vægt på, at du til samtalen [i efteråret] 2020 har oplyst, at der ikke er sket noget nyt i forhold til denne konflikt, herunder at du ikke har modtaget trusler, siden du indrejste i Danmark. Derudover har du oplyst, at din Facebookprofil fortsat er lukket og begrænset til kun familie og venner. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering at du har oplyst, at du er frafaldet islam og er konverteret til kristendommen, og at du frygter dine to morbrødre, [morbrødrenes navne] som følge heraf. Vi har i den forbindelse vurderet, at din forklaring om, at du er konverteret til kristendommen ikke forekommer overbevisende. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at dine bevæggrunde for, og tanker om, din konvertering til kristendommen forekommer ureflekterede. Du har således ikke været i stand til at redegøre for din indre afklaringsproces, men alene forklaret, at du er konverteret til kristendommen, fordi du følte fred og kærlighed, hvor man giver uden at forvente noget retur. Vi har også lagt vægt på, at dit kendskab til kristendommen fremstår begrænset, særligt henset til, at du har oplyst, at du er konverteret til kristendommen i [efteråret] 2017, og siden da har besøgt kirken en gang i mellem, samt tillært dig viden om kristendommen på arabisk på internettet. Du har således ikke kunnet redegøre for hvor mange disciple Jesus havde ligesom du ikke kendte til pinsen eller fadervor. Videre bemærker vi, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at du er blevet døbt på trods af, at du få gange har været i en kirke, hvor der bliver talt og prædiket på dansk, som du efter egen forklaring har svært ved at forstå. Derudover vurderer vi, at din oplyste konvertering er et udtryk for at du har fundet et socialt fællesskab snarere end at du reelt er konverteret. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at du har oplyst, at du frafaldt islam allerede forinden din udrejse, omkring 2002, fordi vi vurderer, at din forklaring forekommer udbyggende. Vi har herved lagt vægt på, at du til din oplysnings- og motivsamtale [i efteråret] 2014 har oplyst vedrørende din trosretning, at du er sunni-muslim. Det kan i den forbindelse ikke føre til en anden vurdering, at du har forklaret, at du ikke blev spurgt ind til dine tanker om islam, og at du på daværende tidspunkt ikke var klar over, hvilken religion du tilhørte. Vi har herved vægt på, at du til oplysnings- og motivsamtalen netop har oplyst, at du er sunni-muslim af trosretning, og at du i den forbindelse ikke oplyste, at du på daværende tidspunkt ikke tilhørte nogen religion. Efter en samlet vurdering vurderer vi derfor, at vi ikke kan lægge til grund, at din konvertering til kristendommen er reel. Det kan derfor heller ikke føre til en ændret vurdering, at du er blevet døbt [i efteråret] 2017.”Nævnet finder herefter i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er i et modsætningsforhold til sine morbrødre. Da det fremgår af baggrundsoplysningerne, at familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er i asylrelevant risiko for forfølgelse, medmindre personen, der unddrager sig militærtjeneste, er profileret – og da Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at klagerens bror er profileret – finder nævnet heller ikke, at det er sandsynliggjort, at klageren kan meddeles opholdstilladelse som følge af sin brors forhold. Nævnet finder heller ikke, at klageren som enlig kvinde er således i risiko for at blive udsat for overgreb, at dette kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt. Der er som følge af det anførte ikke grundlag for at udsætte eller hjemvise sagen med henblik på indhentelse af oplysninger om klagerens brors forhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2021/168/MNR
