Nævnet omgjorde i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar samt deres to børn fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:”Klagerne er etniske arabere og sunni muslimer fra Damaskus-området i Syrien. Klagerne er født og opvokset i Jobar. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte i [vinteren] 2015 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager til, at hans bror var blevet slået ihjel med en bombe fra regimet, hvorfor klageren har været i regimets søgelys, men at han ikke ved hvorfor han var efterlyst. Den mandlige klager henviste endvidere til, at han vil blive tilbageholdt i Syrien alene fordi han kommer fra byen Jobar. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen i [vinteren] 2021 henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at han ville blive tilbageholdt og slået ihjel af de syriske myndigheder. For det første frygter han myndighederne, idet han har sat ild til et billede af præsidenten i sit værksted. Ildspåsættelsen skete, mens mange af klagerens ansatte var tilstede, hvorfor disse kunne risikere at viderefortælle handlingen. For det andet frygter han myndighederne under henvisning til, at han længe har forsøgt at få sin nevø, [M], frigivet fra sin tilbageholdelse. I den forbindelse blev klageren af en myndighedsperson opfordret til at rapportere om oprørsgrupper i Jobar – én opgave, som klageren ikke har efterkommet, hvilket efterfølgende resulterede i trusler fra den pågældende myndighedsperson. For det tredje frygter han myndighederne grundet sit slægtskab med sin afdøde bror, [H], og dennes søn, [M], idet broderen af myndighederne dels blev opfattet som en højtstående militsleder i Den Frie Syriske Hær, og dels forholdte sig kritisk over for myndighederne på de sociale medier. Klageren henviste videre til, at en tilbageholdelse generelt kan foretages af myndighederne alene på baggrund af ens tilhørsforhold til Jobar. Endelig har klageren oplyst sin frygt for at blive sat på en efterlysningsliste og således være i risiko for at blive udsat for overgreb af Den Frie Syriske Hær, idet han ikke har støttet dem med donationer, herunder økonomisk støtte. Under den oprindelige asylsag henviste den kvindelige klager til den manglende sikkerhed i Jobar. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen i [vinteren] 2021 henviste den kvindelige klager som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive eftersøgt af de syriske myndigheder, idet hendes bror og dennes tre sønner er deserteret fra militærtjeneste samt det forhold, at hun er fra bydelen Jobar. Klageren henviste endvidere til, at hun frygtede, at hendes to mindreårige sønner vil blive indkaldt til militærtjeneste. Klageren har yderligere oplyst om sin frygt over for sin svigerinde, der har truet hende. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun ikke kan tage ophold i Syrien, eftersom at hendes families skofabrik er brændt ned, og at den bolig, som hun ejede i Jobar, er blevet bombet. Udlændingestyrelsen har i [foråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagernes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Flertallet af Flygtningenævnet finder, at klagerne ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, som følge af deres individuelle forhold i Syrien. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at klagerne har været politisk aktive i hverken Syrien eller i Danmark. Flertallet af Flygtningenævnet kan ikke lægge klagernes forklaring om konflikter med de syriske myndigheder med religiøse eller kriminelle grupperinger i Syrien eller familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien til grund. Flertallet af Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at klagerne hver især på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af klagernes forklaringer fremstår utroværdige og konstrueret til lejligheden. Med hensyn til den mandlige klagers forklaring om, at han har sat ild til et billede af præsidenten i sit værksted, bemærker flertallet af Flygtningenævnet, at klageren ikke har forklaret herom i oplysnings- og motivsamtalen i [vinteren] 2014. Hvad angår den mandlige klagers frygt for det syriske flyvåbens sikkerhedstjeneste, som følge af, at han ikke har rapporteret om oprørsgrupper i Jobar bemærker flertallet af Flygtningenævnet, at klageren ikke har forklaret herom i oplysnings- og motivsamtalen i [vinteren] 2014. Endvidere bemærkes, at den kvindelige klager og klagernes tre børn i [sommeren] 2012 fik udstedt syriske nationalitetspas, og at den kvindelige klager i 2018 fik fornyet sit pas hos de syriske myndigheder i Damaskus. Med hensyn til den mandlige klageres frygt for de syriske myndigheder som følge af hans slægtskab med sin afdøde bror [H], bemærker flertallet af Flygtningenævnet, at den mandlige klager har forklaret udbyggende og divergerende om dennes bror. Den mandlige klager har ved oplysnings- og motivsamtalen i [vinteren] 2014 oplyst, at hans bror [H] blev slået ihjel med en bombe af regimet og har fået en form for martyr-status, hvorfor klagerens familie har været i regimets søgelys, men at klageren ikke ved, om han selv blev efterlyst. Ved samtalen med Udlændingestyrelsen i [vinteren] 2021 har den mandlige klager forklaret, at de syriske myndigheder betragter hans bror [H] som højtstående militsleder i Den Frie Syriske Hær, som døde i en skudveksling i [sommeren] 2013. For Flygtningenævnet har den mandlige klager forklaret, at hans bror [H] hjalp sårede på et hospital, og at han tror, at det var med vilje, at de syriske myndigheder ramte ham med en raket. Endvidere bemærkes, at [H’s] søn, der har fået opholdstilladelse i Danmark, ikke har henvist til sin fars forhold i forbindelse med sit asylmotiv og har oplyst, at faren blev slået ihjel, da et missil ramte nært ved, og at faren ikke deltog i nogen kampe. Flertallet af Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at den mandlige klagers forklaringer om sit modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge af de ovenfor nævnte forhold. Videre bemærkes, at det ikke fremstår sandsynligt, at Den Frie Syriske Hær mange år efter den mandlige klagers udrejse i 2012 skulle søge efter den mandlige klager som følge af, at han som selvstændig erhvervsdrivende ikke har støttet dem med økonomiske donationer. Med hensyn til klagerens bror [H’s] søns kritik over for de syriske myndigheder på de sociale medier bemærkes, at klageren ikke har forklaret herom i oplysnings- og motivsamtalen i [vinteren] 2014, og at han ikke har oplevet problemer som følge af episoden. Endvidere bemærkes, at det beror på den mandlige klagers egen formodning, at han er i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge heraf. For så vidt angår det af den mandlige klager fremlagte interview, der er foretaget af en journalist, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge heraf. Flertallet af Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at den mandlige klager har asylbegrundende konflikter med de syriske myndigheder eller med kriminelle grupperinger i Syrien eller familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Med hensyn til den kvindelige klagers forklaring om, at hun er eftersøgt af de syriske myndigheder som følge af hendes brors og sønners desertering fra militærtjeneste bemærkes, at klageren ikke har forklaret herom i oplysnings- og motivsamtalen i [vinteren] 2014, og hun har forklaret divergerende om denne konflikt. Til samtalen i [vinteren] 2021 har klageren forklaret, at konflikten omhandlede hendes fire familiemedlemmer, herunder hendes bror og hans tre sønner, der deserterede fra den syriske hær og tilsluttede sig Den Frie Syriske Hær, og at myndighederne opdagede dette og slog hendes bror og hans tre sønner ihjel i 2012. Senere under samme samtale har klageren forklaret, at hendes bror, [A], ikke var deserteret, men at han var slået ihjel af de syriske myndigheder som følge af hans sønners desertering. Endvidere har klageren under samme samtale forklaret, at to af [A’s] sønner tilfældigt blev dræbt af en snigskytte, og at det kun var den ene søn, der blev dræbt af de syriske myndigheder som følge af hans desertering fra militærpligt. Der henvises til Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger, herunder følger af det Udlændingestyrelsens notat ”Syria, Issues Regarding Military Service”, oktober 2019, at en persons militærunddragelse eller desertering som udgangspunkt ikke vil have konsekvenser for hans familiemedlemmer. Nogle familiemedlemmer risikerer dog at blive udsat for pres og afhøringer af de syriske myndigheder, men at det oftest er familiemedlemmer til unddragere, der også er eftersøgt f.eks. for at have dræbt anden militær personel eller for at have været en del af en operation mod den syriske hær. Det fremgår endvidere af baggrundsoplysningerne, at familiemedlemmer til personer, der er deserteret eller uddraget sig militærtjeneste ikke i sig selv risikere noget i forhold til de syriske myndigheder, medmindre der er tale om særligt profilerede medlemmer af oppositionen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den kvindelige klager i 2012 udrejste legalt, herunder at hun legitimerede sig med sit syriske nationalitetspas i Damaskus lufthavn, og at hun ud over afhøring i 30 minutter problemfrit kunne udrejse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den kvindelige klager 12 dage inden udrejsen af Syrien fik udstedt syrisk nationalitetspas, og at hun via sin søster, der er bosat i Damaskus, i 2018 kunne få udstedt nyt syrisk nationalitetspas. Med hensyn til den kvindelige klageres forklaring om, at hendes svigerinde har truet hende, fordi hun bebrejder klageren sine sønners død bemærkes, at Flygtningenævnet ikke har kunnet lægge den kvindelige klagers forklaring om hendes brors, [A] og hans sønner til grund, da hun har forklaret divergerende herom, og at det drejer sig om samme personer. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at den kvindelige klager har asylbegrundende konflikter med de syriske myndigheder eller med kriminelle grupperinger i Syrien eller familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Det forhold, at den kvindelige klager frygter, at klagernes mindreårige søn på [X] år ved en tilbagevenden til Syrien vil blive indkaldt til militærtjeneste, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes, at denne søn, der er [X] år og ikke er i den militærpligtige alder efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke på nuværende tidspunkt vil risikere at blive indkaldt til militærtjeneste. Endvidere bemærkes, at det beror på klagernes egen formodning, at klagerne som følge af at have været bosat i bydelen Jobar skulle være i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Sammenfattende finder flertallet af Flygtningenævnet således, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er forholdene og sikkerhedssituationen i klagernes hjemområde væsentligt forbedret, således at ikke enhver, alene som følge af den blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb, omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Jobar, Damaskus, området. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagernes opholdstilladelse er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Der må ikke gøres indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, nævnte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i at inddrage klagernes opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en inddragelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i deres ret til familie- og privatliv. Den mandlige og kvindelige klager er født og opvokset i Syrien, hvor de har boet i det meste af deres liv. Klagerne har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6 år og 10 måneder. Den mandlige klager har oplyst, at han kan læse på dansk, men at han ikke kan skrive eller tale meget på dansk. Han har gennemført Dansk prøve 1, modul a, men har ikke bestået nogen af prøverne på grund af sin psykiske tilstand. Af samme grund har han ikke arbejdet eller været i praktik. Han er førtidspensionist. Han har ikke nogen fritidsinteresser i Danmark. Han har oplyst, at han har PTSD og tre diskusprolapser, søvnproblemer og næsten blind på det ene øje, forhøjet blodtryk og sukkersyge. Han tager medicin. Den kvindelige klager har oplyst, at hun kan tale lidt, læse lidt og skrive lidt dansk. Hun har bestået en sprogprøve, men har ikke længere beviset for denne prøve. Hun har været i praktik og har arbejdet i en genbrugsforretning. Hun er ikke i arbejde. Hun har oplyst, at hun har diskusprolaps, har høreproblemer og problemer med urinveje og tager smertestillende medicin. Klagernes voksne søn, der har fået opholdstilladelse i Danmark, bor i Danmark. Klagernes voksne datter bor i Egypten. En inddragelse af klagerens opholdstilladelse findes efter en samlet vurdering ikke at være i strid med klagerens ret til privat- og familieliv med hensyn til deres egne forhold, jf. EMRK artikel 8. Med hensyn til de af klagernes oplyste helbredsmæssige problemer, finder Flygtningenævnet, at dette ikke kan anses for sådanne helbredsmæssige problemer, at det ved en tilbagevenden til Syrien vil udsætte klagerne for en sådan situation, der vil udgøre en krænkelse af EMRK art. 3. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke oplyst om forhold, der må antages at udgøre et særligt afhængighedsforhold mellem klagerne og deres voksne søn. Med hensyn til klagernes to mindreårige sønner på henholdsvis [X] år og [X] år bemærkes, at de indrejste i [vinteren] 2014 sammen med forældrene, og at de således har opholdt sig i Danmark i ca. 6 år og 10 måneder og har gået i skole i Danmark. De to mindreårige sønner har således haft en væsentlig del af deres formative år i Danmark. Efter en samlet vurdering og navnlig henset til, at de to mindreårige sønner har haft en væsentlig del af deres formative år i Danmark, finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021, således at klagerne og medfølgende børn fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Syri/2021/157/hmu
