stat202138

Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by 1], Vestbredden. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af brødrene til en ung kvinde ved navn [A], fordi han har haft et forhold til hende og gjort hende gravid. Ansøgeren har endvidere gjort gældende, at det forhold, at ansøgeren er registreret hos UNRWA og engang har modtaget uddannelse og støtte herfra, ikke er tilstrækkeligt til, at ansøgeren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han lærte [A] at kende i 2010, hvor de forelskede sig og mødtes hemmeligt på offentlige steder. Ansøgeren friede til [A] ved et møde med hendes familie, som ansøgeren og dennes forældre deltog i. Da ansøgeren forlod mødet, truede [A's] bror, [C], med at skyde ansøgeren og sagde, at han ikke skulle komme igen. Dagen efter ringede [C] og truede ansøgeren telefonisk. Efter mødet lejede ansøgeren et værelse i [by 2], hvor han og [A] mødtes hemmeligt, og efter nogle dage blev de hemmeligt gift. Omkring tre måneder efter mødet stak [A] af fra sin families bopæl i [by 1], og hun sluttede sig til ansøgeren i [by 2], hvorefter hun blev gravid. Senere besluttede ansøgeren sig for at tage tilbage til [by 1] for at finde ud af, om nogen stadig ledte efter [A]. Ansøgeren så [A's] bror, [C], på et gadehjørne, og da han så ansøgeren, skældte han ham ud og slog ham. Han slæbte ansøgeren med til UNRWA-bygningen og ringede efter sine brødre. De truede og slog ansøgeren, og til sidst faldt ansøgeren ned fra bygningens tag og blev bevidstløs. Ansøgeren kom på hospitalet, og da han samme aften kom tilbage til [by 2], så han, at [A] havde det dårligt. Hun kom på hospitalet i [by 2], hvor også ansøgeren blev indlagt på grund af sine skader. Efter nogle timer fik ansøgeren at vide, at nogle unge mænd havde hentet [A], og at de også ledte efter ansøgeren. Ansøgeren tog til en restaurant i [by 2], hvor han kunne holde øje med sit værelse. Ansøgerens bekendte fortalte ham efter en time, at [A] var blevet skudt og var afgået ved døden. Ansøgeren tog herefter hjem til en ven, hvor han kontaktede sin fætter. Ansøgerens fætter gav ham sit eget pas, og omkring en uge efter, omkring [i begyndelsen af] 2011, udrejste ansøgeren illegalt af Vestbredden til Jordan. Ansøgeren har senest for omkring tre eller fire år siden modtaget trusler fra [A's] slægtninge via Facebook. Siden ansøgerens indrejse i Danmark i 2011 har han opholdt sig illegalt i skiftevis Danmark, Sverige, Tyskland og Belgien. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren skal vurderes i forhold til Vestbredden, hvor ansøgeren er født og opvokset, og hvorfra han udrejste i [i begyndelsen af] 2011. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandatområdet, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWAs operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandatområdet, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen. Ansøgeren er født i flygtningelejren i [by 1], Vestbredden, og han har modtaget hjælp fra UNRWA i form af madrationer, sundhedshjælp og skolegang. Han er således som udgangspunkt udelukket fra asyl efter flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt. Flygtningenævnet tiltræder efter de foreliggende oplysninger om ansøgerens forhold, at han ikke er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med [A's] familie, der har gjort det nødvendigt for ham at forlade området, således at han er afskåret fra at vende tilbage. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om flere helt centrale dele af sit asylmotiv. På nævnsmødet har ansøgeren herunder udbyggende forklaret, at [A's] brødre både har skudt mod og forsøgt at sætte ild til hans families hus. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2020 oplyste ansøgeren, at [A's] brødre havde sat ild til hans families bopæl, mens han imidlertid til asylsamtalen [i begyndelsen af] 2021 oplyste, at [A's] brødre ikke havde gjort andet end at skyde mod bopælen. Først efter at være blevet gjort bekendt med sin tidligere forklaring om, at der blev sat ild til bopælen, tilføjede han til asylsamtalen, at det er det korrekte hændelsesforløb. Ansøgeren har endvidere på nævnsmødet forklaret modstridende i forhold til tidligere om [A's] brødre, idet han har forklaret, at [A] slet ikke har en bror ved navn [D], selv om ansøgeren to gange har nævnt denne person under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2021, hvilken han har fået tolket og har vedstået. Ansøgeren har også forklaret, at han i 2010/2011 i forbindelse med udrejsen fra Vestbredden slettede sin Facebook-profil, efter at have fået en trussel fra [A's] brødre. Ansøgerens forklaring om, at han i 2017 - 6-7 år efter udrejsen fra Vestbredden - på Facebook/Messenger fik både en skriftlig trussel og en trussel via lydbesked fra [A's] fætter i Tyskland, finder nævnet heller ikke troværdig. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren først under nævnsmødet har forklaret udbyggende, at disse trusler kom fra [A's] fætter, der opholdt sig i Tyskland, mens han tidligere har forklaret, at truslerne kom fra [A's] brødre. Det forhold, at ansøgeren selv har slettet truslerne i tidsrummet efter den anden samtale med Udlændingestyrelsen, bestyrker, at ansøgerens forklaring ikke fremstår troværdig. Som følge af baggrundsoplysningerne, og da det lægges til grund, at ansøgeren ikke har en konflikt med nogen på Vestbredden, finder nævnet, at ansøgeren kan rejse tilbage til Vestbredden. Selvom forholdene på Vestbredden er vanskelige og på trods af oplysningerne om færre midler til UNRWA, finder nævnet ikke grundlag for at lægge til grund, at UNRWA ikke kan opfylde deres forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: stat/2021/38/CHPE