Nævnet omgjorde i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Soma/2021/49/ajev og Soma/2021/50/ajev. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er muslim af trosretning fra [A], Somalia. Klageren tilhører klanen [K], subklanen [B] og dennes subklan [C]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren henviste under den oprindelige asylsag som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at han i sin butik havde udtalt sig kritisk om al-Shabaab, og at han var blevet opsøgt af al-Shabaab i butikken i [efteråret] 2011. Klagerens to nevøer, som han passede, blev to uger senere hentet af al-Shabaab på deres skole og taget med til en træningslejr. Klageren forsøgte at sige, at nevøerne var for unge til al-Shabaab, men klageren endte med selv at flygte med nevøerne og tage dem med ud på landet, hvorefter han selv tog til Mogadishu. Klagerens ægtefælle blev herefter opsøgt af al-Shabaab på bopælen. Klageren opholdt sig i Mogadishu i omkring en måned, hvorefter han forlod landet. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at klageren havde forklaret troværdigt om sine konflikter. Styrelsen fandt således ikke at kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville være i et asylrelevant modsætningsforhold til al-Shabaab. Styrelsen lagde i den forbindelse vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger omkring menneskerettighedssituationen i Somalia, herunder at [A] stadig var kontrolleret af al-Shabaab, hvorfor det ikke kunne afvises, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville komme i et asylrelevant modsætningsforhold til militsen. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2019 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet al-Shabaab tog hans nevøer med til en træningslejr, og klageren befriede dem derfra. Klageren har videre forklaret, at efter hans ankomst til Danmark har al-Shabaab fundet hans nevøer. Nevøerne opholdt sig hos klagerens ægtefælles søster, og da al-Shabaab fandt dem, blev klagerens ægtefælles søsters mand skudt og slået ihjel, den ene nevø forsvandt, og den anden nevø blev fanget af al-Shabaab. Herefter blev også klagerens ægtefælle presset af al-Shabaab og udsat for overgreb. Herefter flygtede klagerens ægtefælle, børn og den nevø, som al-Shabaab havde taget med til [A], alle til Uganda, og klagerens ægtefælle og børn kom herefter til Danmark. Herefter er klagerens anden nevø blevet fundet af al-Shabaab i [D], og han har tilsluttet sig al-Shabaab. Klageren frygter også klanen [I], idet klagerens nevø har slået en mand fra klanen ihjel. Klagerens søster og bror er derefter blevet nødsaget til at flygte fra byen. Klageren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hans døtre vil blive omskåret. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv med hensyn til al-Shabaab til grund, idet klageren og hans ægtefælle på centrale punkter har forklaret divergerende, og da væsentlige dele af forklaringen fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren har en konflikt med al-Shabaab på grund af hans to nevøer, [E] og [F]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren og hans ægtefælle har forklaret divergerende om, hvor længe de havde haft de to nevøer boende. Klageren har for Flygtningenævnet forklaret, at de to nevøer har boet hos dem fra de var 3-4 år gamle. Klagerens ægtefælle har ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 forklaret, at de to nevøer har boet hos dem i cirka 3-4 år inden, at al-Shabaab tog dem. Klagerens ægtefælle har for Flygtningenævnet forklaret, at de to nevøer har boet hos dem fra de var 3-4 år gamle. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren og hans ægtefælle har forklaret divergerende om, hvor de to nevøer var, da de blev taget af al-Shabaab. Klageren har for Flygtningenævnet forklaret, at de to nevøer blev taget af al-Shabaab, da de var i koranskole. Klagerens ægtefælle har ved samtalerne med Udlændingestyrelsen [i starten af] 2021 og [i foråret] 2021 forklaret, at de to nevøer blev taget fra bopælen. For Flygtningenævnet har klagerens ægtefælle forklaret, at de to nevøer blev taget af al-Shabaab, da de var i koranskole. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren og hans ægtefælle har forklaret divergerende om al-Shabaabs opsøgninger efter nevøernes forsvinden. Klageren har forklaret, at hans ægtefælle har sagt til ham, at hun blev opsøgt af al-Shabaab 3-10 gange, efter at nevøerne var forsvundet, og at hun blev taget med til stationen en af gangene. Klagerens ægtefælle har til samtalen med Udlændingestyrelsen [i starten af] 2021 forklaret, at al-Shabaab kom på bopælen to gange efter at de to nevøer var forsvundet. Den første gang kom al-Shabaab og tog hende med på stationen, og den anden gang kom al-Shabaab og sagde, at hun ikke måtte forlade byen, før drengene kom tilbage. Ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 har ægtefællen forklaret, at al-Shabaab kom på bopælen to gange efter at de to nevøer var forsvundet, og at al-Shabaab den første gang ledte efter nevøerne og tog hende med til stationen og overfaldt hende, og at al-Shabaab den anden gang afleverede den yngste nevø og sagde, at hun ikke måtte forlade byen, inden de havde fundet den anden nevø. For Flygtningenævnet har ægtefællen forklaret, at hun blev opsøgt af al-Shabaab på bopælen 10 gange på grund af de to nevøers forsvinden, og at hun blev taget med på stationen tre gange. Flygtningenævnet kan herefter efter en samlet vurdering ikke lægge til grund, at klageren har en asylbegrundende konflikt med al-Shabaab. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv med hensyn til klagerens og hans ægtefælles konflikt med klanen [I] til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren og hans ægtefælle for Flygtningenævnet har forklaret divergerende om en af nevøernes angivelige drab af et medlem af klanen [I]. Klageren har forklaret, at det var den yngste nevø, [E], der dræbte klanmedlemmet. Klagerens ægtefælle har forklaret, at det var den ældste nevø, [F], der dræbte klanmedlemmet. Med hensyn til klagerens ægtefælles konflikt med klanen [I] på grund af, at en pige, som hun passede, angiveligt havde bidt en dreng fra klanen, da hun blev taget på brysterne, hvorefter ægtefællen angiveligt blev opsøgt på bopælen og slået af medlemmer af klanen, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det ikke findes at være en asylbegrundende konflikt allerede fordi, at det er en afsluttet konflikt, der fandt sted for over ca. 18 år siden, og at der ikke skete noget efterfølgende i den anledning under klageren og hans ægtefælles ophold i Somalia. Flygtningenævnet kan herefter efter en samlet vurdering ikke lægge til grund, at klageren har en asylbegrundende konflikt med klanen [I]. Med hensyn til klagerens frygt for, at hans to yngste døtre udsættes for omskæring, og at hans ældste datter udsættes for yderligere omskæring, bemærker Flygtningenævnet indledningsvist, at både klageren og hans ægtefælle har oplyst, at de er imod omskæring af deres døtre, men at de vil blive presset af deres omgivelser til at gå med til det. Henset til klageren og hans ægtefælles modstand mod, at deres døtre omskæres og henset til de foreliggende baggrundsoplysninger og efter en samlet vurdering af klageren og hans ægtefælles forhold, finder Flygtningenævnet, at det må antages, at klageren og hans ægtefælle vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra omgivelserne, herunder fra mormoren, om omskæring af døtrene. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerens sønner, risikerer at blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab, finder Flygtningenævnet, at risikoen herfor i det væsentlige beror på klagerens egen formodning. Særligt for så vidt angår området [A] i Somalia, hvor klageren kommer fra, bemærker Flygtningenævnet, at byen er kontrolleret af AMISOM, og at al-Shabaabs indflydelse i området derfor må anses for begrænset, og at hans sønner er helt uprofilerede i forhold til al-Shabaab. Klagerens frygt for, at hans sønner skal blive tvangsrekrutteret, kan derfor ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ikke ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af sine individuelle forhold. Flygtningenævnet har i tidligere afgørelser fra andet halvår af 2016 tiltrådt, at den generelle situation i blandt andet [A] i Lower Shabelle-regionen, Somalia, ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet fortsat, at dette er tilfældet, således at en udsendelse af klageren til [A] i Lower Shabelle-regionen, Somalia, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1 er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Klageren er født og opvokset i Somalia og har boet i [A] i Somalia indtil sin udrejse i 2013. Han har opholdt sig i Danmark siden 2012 og har bestået Prøve i Dansk 1. Klagerens danskkundskaber er beskedne. Han har været ansat i praktik 8 gange af forskellig varighed. Han har herudover ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet, udover to måneders arbejde på en […] i 2016. Klageren har otte børn på henholdsvis [….] år, hvoraf de syv er født i Somalia og kom til Danmark med klagerens ægtefælle i [efteråret] 2015, og det yngste barn er født i Danmark. Det kan efter en samlet vurdering ikke anses for særligt belastende for klageren på grund af hans egne forhold at nægte at forlænge opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 26, stk. 1. De påberåbte helbredsforhold kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder dog efter en samlet vurdering af klagerens to børn på henholdsvis 12 år (G) og 14 år (H) forhold, herunder deres alder og varigheden af deres ophold i Danmark, herunder at de har haft en væsentligt del af deres formative år i Danmark, at det vil være i strid med udlændingelovens § 26 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet ændrer derfor i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens påstand for Flygtningenævnet Udlændingestyrelsen afgørelse [fra sommeren] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Løbenummer: Soma/2021/48/ajev
