Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra [By], Hiran-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv i sit hjemland. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til sin fars konflikt. Klagerens far var marinesoldat, men nægtede i forening med sine kollegaer at deltage i krigen ved Siad Barres regime. Klagerens far og hans kollegaer blev efterfølgende nedgraderet og dømt til døden, hvorfor hele klagerens familie flygtede til [Land]. Klageren henviste videre til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede, at blive slået ihjel af Al-Shabaab, idet han havde nægtet at samarbejde med dem, samt at han efterfølgende var blevet opsøgt af gruppen. Endeligt henviste klageren som asylmotiv til, at han frygtede at blive dræbt af stammen [navn på stamme] i [Land], idet han i juni 2011 kom op at slås med nogle unge drenge fra denne stamme. Disse unge drenge havde medbragt geværer, og havde efterfølgende eftersøgt klageren for at slå han ihjel. Udlændingestyrelsen forlængede [sommeren] 2018 klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv. Klageren har til støtte herfor videre henvist til, at han [i foråret] 2020 har modtaget en trussel på Facebook, hvoraf det fremgår, at han er efterstræbt af Al-Shabaab. Klageren har endvidere henvist til, at han har været hjemmehjælper for [Navn], hvilket vil få konsekvenser for klageren ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv om en konflikt med Al-Shabaab til grund. Nævnet lægger herved ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at klageren på flere centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende om sin konflikt i forhold til Al-Shabaab, og klagerens forklaringer på nævnsmødet om de konkrete konflikter fremstår usikker, utroværdig og ikke selvoplevet. Dertil kommer, at klageren i sit asylansøgningsskema ikke har oplyst noget om, at han havde konflikter i Somalia i 2010. Det forhold, at klageren [i foråret] 2020 har modtaget en trussel på Facebook og nogle ubesvarede opkald [i foråret] 2020 fra en person, han var Facebook-ven med, hvoraf fremgik, at Al-Shabaab var ude efter klageren, kan ikke føre til en anden vurdering. Klageren har også herom forklaret skiftende og usikkert, idet han på nævnsmødet - flere gange - har fastholdt, at han ikke var Facebook-ven med [Navn på klagerens Facebookven], mens han til sidst har forklaret, at han må have accepteret personen som ven, da han accepterer alle venneanmodninger. Den omhandlede trussel på Facebook er desuden af meget generel og uspecifik karakter. Dertil kommer, at klagerens forklaring om, at omkring halvdelen af den tidligere Facebook-ven, [Navn på klagerens Facebookven]'s klan tilhører Al-Shabaab ikke kan lægges til grund. Klageren, der udrejste af Somalia for 11 år siden, er ikke særlig profileret, og klageren har ikke sandsynliggjort, at han har en konflikt med Al-Shabaab eller andre i Somalia. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 7, stk. 1 eller udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at klageren har udført arbejde som social- og sundhedshjælper i [Navn]'s hjem, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i [klagerens hjemby], Hiran-regionen i Somalia, hvor klageren kommer fra, er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder på grundlag af de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Hiran-regionen i Somalia er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at AMISOM efter baggrundsoplysningerne har haft kontrollen i området siden 2014. Forholdene i området er fortsat skrøbelige og uforudsigelige, men dog forbedrede. Ændringerne findes endvidere ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Somalia til ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Ifølge EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Inddragelsen af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, hvis indhold klageren fik meddelelse om, da han fik opholdstilladelse. Det kan ikke ændre herved, at udlændingelovens § 19 a på et senere tidspunkt har indført en ”ny tilgang til udlændinge- og integrationsområdet med fokus på midlertidighed og hjemsendelse”, idet hensigten med bestemmelsen er at tydeliggøre, at der skal ske inddragelse, medmindre der derved sker en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en sådan inddragelse kan indebære i hans ret til familie- og/eller privatliv. Nævnet finder i den forbindelse, at en håndhævelse af udlændingelovens § 19 a, jf. § 19, udgør et anerkendelsesværdigt formål, der kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2, jf. herved også Konstatinov v. the Netherlands (2007), præmis 53, Nnyanzi v. United Kingdom (2008), præmis 76, og Nacic and others v. Sweden (2012), præmis 79. For så vidt angår klagerens ret til familieliv fremgår det af sagen, at klagerens hustru er [ægtefælles statsborgerskab], opholder sig i [Land], og at hun ikke har haft ophold i Danmark. Klageren har derfor ikke på noget tidspunkt kunnet påregne at etablere et familieliv med hende her i landet, jf. herved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom (2014) i sagen Jeunesse v. the Netherlands, præmis 100, 107 og 108. Klagerens søn er født i [Land] i [årstal] og har heller aldrig haft ophold i Danmark. Nævnet finder på denne baggrund, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse nok vil udgøre et indgreb i klagerens ret til familieliv, men at dette indgreb efter de konkrete omstændigheder i sagen vil have mindre vægt. For så vidt angår retten til privatliv er klageren født i [årstal] i Somalia og har boet, dels i Somalia, dels i [Land] frem til sin udrejse som [antal år] i [årstal]. Det må lægges til grund, at han taler og skriver somali. Klageren indrejste som [antal år] i 2012 i Danmark og har nu opholdt sig i landet i 9 år. Han har lært at tale og skrive dansk, har afsluttet 9. klasse og har bestået Prøve i Dansk 2. Han har siden 2017 været fastansat som social- og sundhedshjælper i [en større dansk provins by] Kommune og i [en større dansk provinsby] Kommune, og derudover har han siden 2017 drevet [virksomhed] i [en større dansk provins by]. Klageren har en ægtefælle, der er [ægtefælles statsborgerskab], som opholder sig i [Land] med deres [antal år] årige søn. Klageren har en søster og en bror, der bror i Danmark, mens klagerens forældre og 2 brødre befinder sig i [Land], hvor de bor uden opholdstilladelse. Han har derudover en moster i [Land]. Klageren har således både væsentlig tilknytning til Danmark og Somalia, og nævnet finder på denne baggrund, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et indgreb af nogen intensitet i hans ret til privatliv. Flygtningenævnet finder, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse nok vil medføre indgreb navnlig i hans ret til privatliv, men da nægtelsen af forlængelsen er legitim og tjener et anerkendelsesværdigt formål, vejer hensynet hertil efter en samlet vurdering tungere og kan begrunde indgrebene. Det kan ikke ændre herved, at klageren har et godt arbejde og en stor indtægt, samt at han har gjort meget for at integrere sig i Danmark. Som følge heraf finder nævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato]". Soma/2021/46/MSI
