Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1994 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i et år og tre måneder for overtrædelse af straffelovens § 276 og § 276 a, § 266, § 288, stk. 1, nr. 2, færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1, § 56, stk. 1, 1. pkt., § 80, stk. 1, § 65, stk. 2, og § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, samt bekendtgørelse af lov om registrering af køretøjer nr. 223 af 27. februar 2019 § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren tilhører klanen [A] og er kristen konvertit fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb på grund af sin seksualitet. Klageren har til støtte herfor anført, at for omkring 15 til 17 år siden gik det op for ham, at han er tiltrukket af både mænd og kvinder, og at han i Danmark har haft relationer til mænd og kvinder. Klageren har læst, at det er meget hårdt at være homoseksuel i Somalia, og at man bliver udsat for fysiske overgreb og fængslet. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive fængslet og udsat for overgreb af regeringen eller andre klaner på grund af sin fars konflikt. Klageren har til støtte herfor anført, at klagerens far udrejste af Somalia, fordi han frygtede for sin sikkerhed, og at han på baggrund heraf fik asyl i Danmark. Klageren deler efternavn med sin far, hvorfor klageren kan risikere at få problemer. Klageren har som asylmotiv derudover henvist til, at han frygter at blive forfulgt, idet han er konverteret fra islam til kristendommen. Klageren har til støtte herfor anført, at myndighederne og klanerne vil forfølge klageren i Somalia. Klageren blev kristen for fire år siden. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter for sit psykiske helbred. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Henset til, at klagerens forældre har været tilbage i Somalia, hvor de ikke i den forbindelse oplevede nogen problemer, må det anses for helt usandsynligt, at klageren, der som 8 årig kom til Danmark, skulle stå i et modsætningsforhold til den somaliske regering eller klaner som følge af hans fars tidligere problemer. Klageren har ikke fejret nogle kristne højtider, selv om han har oplyst, at han har interesseret sig for kristendommen i fire år. Han kan heller ikke huske noget fra de forskellige evangelier i biblen. Forespurgt under nævnsmødet, har han endvidere oplyst, at han ikke er døbt, og han har heller ikke - ikke engang overfladisk - kan gengive bibelske lignelser eller i øvrigt noget fra biblen. Allerede som følge af, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er konverteret til kristendommen, som han ikke vurderes at have noget kendskab til, findes heller ikke religiøse forhold at kunne bringe ham i et modsætningsforhold til den somaliske regering eller klaner. Klageren har under § 49 a-sagen gjort gældende, at han er biseksuel. Flygtningenævnet finder imidlertid, at hans forklaring herom fremstår usammenhængende og til dels selvmodsigende. Han har ikke nærmere kunnet redegøre for hans oplysning om, hvorledes han har været en del af et miljø i omkring 2008 og frem, der indeholdt både mænd og kvinder, der var tiltrukket af begge køn. Han har heller ikke nærmere kunnet redegøre for hans afklarings- og erkendelsesproces i forbindelse med hans seksualitet. Endelig har han afgivet meget sporadiske, udetaljerede og modstridende forklaringer om fornavne på de mænd, han skulle have haft et seksuelt forhold til. Han har heller ikke kunne oplyse mændenes efternavne, eller hvor han mødte dem. Nævnet vurderer derfor ikke klagerens forklaring herom troværdig, men som konstrueret til lejligheden. Dette bestyrkes af, at han heller ikke tidligere har henvist til sin seksualitet, eksempelvis under [landsrettens sag] i 2020. Flygtningenævnet finder derfor heller ikke, at klageren skulle stå i et modsætningsforhold til den somaliske regering eller klaner som følge af sin seksualitet. Med hensyn til klagerens frygt for sit psykiske helbred ved en tilbagevenden til hjemlandet, og at han ikke mener, han kan modtage den rette behandling der, bemærker Flygtningenævnet, at klageren ved [landsrettens] dom i 2020 blev fundet strafegnet, eftersom Retslægerådet har udtalt, at klageren ikke er sindssyg, men at han i forbindelse med den begåede kriminalitet kan have været forbigående sindssyg som følge af stofpåvirkning. Klagerens psykiske helbred findes derfor ikke at være af en karakter, der kan medføre asyl. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/42/EDO
