jord20212

Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter at blive uretmæssigt fængslet af de jordanske myndigheder, fordi han har haft en konflikt med personer fra [en navngiven klan], der samarbejder med myndighederne, og at ansøgeren i den forbindelse er blevet dømt for narkobesiddelse. Konflikten blev indledt ved, at [den navngivne klans medlemmer] systematisk opsøgte ansøgerens fars [butik] og krævede beskyttelsespenge, anklagede ansøgeren for at være i besiddelse af hash og chikanerede ansøgeren ved blandt andet at kaste sten mod farens butik. [Den navngivne klan] har et slægtsmæssigt tilhørsforhold til narkopolitiet. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt af personer, som ansøgeren formodede var fra narkopolitiet. Ansøgeren blev tilbageholdt gentagne gange og anklaget for narkobesiddelse. Det formodede narkopoliti ransagede ligeledes farens butik og ansøgerens bopæl gentagne gange. Ansøgeren blev efterfølgende tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb for at fremtvinge en tilståelse. Ansøgeren blev [en dato i sommeren] 2013 idømt tre måneders fængsel samt en bødestraf for narkobesiddelse. Ansøgeren blev samtidigt pålagt et udrejseforbud. Ansøgeren blev løsladt mod kaution. Ansøgeren blev i de efterfølgende seks måneder opsøgt to gange yderligere af narkopolitiet, hvor ansøgeren igen blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev på ny idømt en fængselsstraf, men ansøgeren blev endnu engang løsladt mod kaution. Narkopolitiet ophævede ansøgerens udrejseforbud to til tre måneder inden ansøgerens udrejse af Jordan i [foråret] 2015. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter, at det ikke vil være muligt for ansøgeren at genindrejse i Jordan. Efter Flygtningenævnets hjemvisning [en dato i foråret] 2019 har ansøgeren som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter, at sikkerhedstjenesten vil straffe ham, fordi han er forsvundet fra Jordan. Herudover har han henvist til, at hans skilsmisse og de retlige og politiske konsekvenser, som denne sag har medført, i sagens natur vil udløse, at myndighederne bliver opmærksomme på ansøgerens ”ulovlige udrejse” af Jordan og tidligere konflikter med de jordanske myndigheder. Han risikerer således fængsling og yderligere sanktioner, idet han ikke opfylder sine økonomiske forpligtelser over for sin tidligere ægtefælle og børnene og samlet set risikerer han hårdhændet behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Ansøgeren har i øvrigt henvist til, at de generelle forhold for palæstinensere i Jordan er af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet i overensstemmelse med det, som Udlændingestyrelsen har anført i sin seneste afgørelse af [en dato i efteråret] 2019, lægger til grund, at ansøger er jordansk statsborger, hvilket indebærer, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D. Dette gælder således uanset, at ansøgeren har fremlagt UNRWA-registreringskort samt har oplyst at have modtaget bistand fra UNRWA. Det forhold, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D indebærer, at der skal foretages en almindelig asylretlig vurdering i forhold til Jordan, hvor ansøgeren som nævnt er statsborger. Herefter skal nævnet bemærke følgende: For så vidt angår ansøgerens oprindelige asylmotiv – hvorefter han frygter at blive uretmæssigt fængslet af de jordanske myndigheder, fordi han har haft en konflikt med personer fra [en navngiven klan], der samarbejder med myndighederne, og at ansøgeren i den forbindelse er blevet dømt for narkobesiddelse – bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder at kunne lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [en dato i slutningen af] 2016 forklarede, at ”klanfolk begyndte at komme for ca. 9-10 år siden, da ansøgerens far åbnede sin anden butik beliggende i [en nærmere specificeret adresse]”, mens ansøgeren til asylsamtalen [en dato i sommeren] 2017 forklarede, at ”han fik de allerførste problemer med klanen cirka 1½-2 år inden hans indrejse i Danmark i 2015”. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at klanfolkene i forbindelse med ansøgerens konflikt med [A] fra den omhandlede klan havde den konsekvens, at efter [A] havde forladt ”forretningen, kom hans slægtninge og ødelagde alt i forretningen”, hvorefter naboer kom ham til undsætning, mens ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at efter ansøgerens konflikt med [A] ”kom [A’s] slægtninge og begyndte at kaste sten på butikken”, og at der kom ro på situationen, fordi en nabo til forretningen forsonede parterne. I forlængelse heraf har Flygtningenævnet lagt vægt på, at han for nævnet ikke har forklaret om, at naboerne eller en nabo kom ham til undsætning, men derimod, at politiet kom og tog ham med, hvorimod han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at politiet kom til stedet, men ansøgeren ikke anmeldte episoden, fordi hans far ønskede at løse problemet med [A’s] familie. Herudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han ikke efterfølgende blev chikaneret af [A], mens ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at [A] efterfølgende sendte almindelige mennesker samt folk fra narkopolitiet. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen om politiets første ransagning og anholdelse forklarede, at ”han omkring [en dato i sommeren] 2013 blev opsøgt af narkobekæmpelsesfolk imens han var på arbejdet. Ansøgeren oplyser, at der kom 6 personer ind i hans butik”, mens ansøgeren til asylsamtalen først forklarede, at han ikke kunne huske, hvor mange personer, der kom fra narkopolitiet og dernæst forklarede, at ”der var tre og måske en i døren”. Betydningen af den anførte diskrepans skal også ses i lyset af ansøgerens meget præcise forklaring under oplysnings- og motivsamtalen om den første ransagning. Flygtningenævnet har i relation til de retsdokumenter, som ansøgeren har fremlagt, taget i betragtning, at ansøgeren i flere tilfælde har fået omstødt den idømte fængselsstraf mod betaling af en bøde, hvilket forekommer bemærkelsesværdigt, når henses til, at ansøgeren har forklaret, at [den navngivne klan] havde et samarbejde med de jordanske myndigheder, hvorved der blandt andet kan henvises til, at ansøgeren under asylsamtalen forklarede, at ”efter hans fængsling, så havde [den navngivne klan] indirekte formidlet til ansøgeren, at de kunne få ham fængslet igen”. Derudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren vedrørende den tredje ransagning og anholdelse forklarede, at han blev løsladt ”lige før [en navngiven begivenhed] i 2014”, hvilket var i begyndelsen af [efteråret] 2014, mens han til asylsamtalen forklarede, at han ikke ”ved det præcis, men at det var 3-4 måneder inden hans udrejse”, hvilket svarer til [et tidspunkt i begyndelsen af 2015] eller [et senere tidspunkt i begyndelsen af] 2015, idet ansøgeren udrejste [i foråret] 2015. I forlængelse heraf har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at ”han i perioden efter sin sidste tilbageholdelse og hans udrejse i 2015 ikke blev tilbageholdt yderligere”, hvilket mest nærliggende må forstås således, at han i perioden [fra efteråret] 2014 til [foråret] 2015 ikke blev tilbageholdt yderligere. Dette står i modsætning til hans forklaring for nævnet i dag, hvor han med henvisning til en lægeerklæring udstedt [en dato i foråret] 2015 har forklaret, at han omkring denne dato blev tilbageholdt af narkopolitiet, der tæskede ham. Flygtningenævnet finder det i øvrigt påfaldende, at han først for nævnet har forklaret, dels at han er blevet anholdt og fængslet tre gange, men herudover er blevet tilbageholdt midlertidig gentagne gange af narkopolitiet, dels at narkopolitiet forsøgte at hverve ham som spion. Ved bedømmelsen af ansøgerens forklaring om sin konflikt med [en navngiven klan] og den deraf afledte konflikt med de jordanske myndigheder, har Flygtningenævnet også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at narkopolitiet udstedte et udrejseforbud, som han dog fik midlertidigt ophævet af narkopolitiet i [by], hvorfor han – ifølge sin forklaring [en dato i sommeren] 2019 i forbindelse med artikel 1D-vurderingen – i begyndelsen af [vinteren] 2015 kunne udrejse til en pilgrimsrejse til [by] og efter at været kommet retur fra pilgrimsrejsen kunne udrejse til [land]. Dette forekommer noget usædvanligt al den stund, at ansøgeren selv har forklaret, hvordan [den navngivne klan] samarbejder med narkopolitiet i [by], og hvordan det netop var narkopolitiet, der udsatte ham for vold mv. Det skal i den forbindelse i øvrigt bemærkes, at ansøgeren først under samtalen [en dato i sommeren] 2019 kom med forklaringen om udrejseforbuddets ophævelse og sammenhæng med pilgrimsrejsen. Dette nævnte ansøgeren ikke under asylsamtalen, hvor der blev spurgt ind til udrejseforbuddets ophævelse. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om den midlertidige ophævelse af hans udrejseforbud, således at han kunne rejse til [land] derefter returnere til Jordan og kort tid efter til [land] ikke forekommer overbevisende. Det skyldes blandt andet, at hans forklaring om, hvorfor han blot ikke rejste videre fra [land] til et andet land og derfor undlod at komme retur til Jordan, hvor han skulle have store problemer med myndighederne, fremstår konstrueret. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med de jordanske myndigheder – der skulle være afledt af konflikten med [den navngivne klan] – ikke kan lægges til grund. De fremlagte retsdokumenter, der er blevet oversat, men hvis ægthed det ikke har været muligt at vurdere, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet i forbindelse med vurderingen af ansøgerens forklaring har taget i betragtning, at de påståede episoder skulle have fundet sted for mange år siden, og at der er gået en del år siden ansøgerens oplysnings- og motivsamtale samt hans asylsamtale. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren – navnlig som følge af, at han skulle have mistet de fleste af tænderne i undermunden i forbindelse med fængsling – må anses for et torturoffer, der ikke bør returneres til sit hjemland efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke tidligere har fortalt herom, selvom han havde anledning til dette, idet han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at narkopolitiet tævede ham blandt andet på munden. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke grundlag for at foretage en hjemvisning af sagen som følge af at ansøgerens sur place asylmotiv ikke har været behandlet af Udlændingestyrelsen, idet nævnet ikke finder noget grundlag for at kunne lægge til grund, at ansøgerens skilsmisse yderligere har bragt ansøgeren i de jordanske myndigheders søgelys. Hertil kommer, at der ikke er grundlag for en hjemvisning, da der ikke som sådan er tale om et (nyt) sur place asylmotiv, idet ansøgeren navnlig er bange for, at de jordanske myndigheder som følge af skilsmissen bliver opmærksomme på hans tidligere konflikter med de jordanske myndigheder. I forlængelse heraf bemærkes, at der kan rejses berettiget tvivl om, hvorvidt der er tale om ægte retsdokumenter vedrørende skilsmissen, idet der må henses til, at ansøgeren under artikel 1D-samtalen [en dato i sommeren] 2019 undlod at fremlægge eller omtale retsdokumenterne, selvom disse skulle være udstedt i slutningen af 2018. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Jordan vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det, som ansøgerens advokat i øvrigt har anført for Flygtningenævnet, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes, at de generelle forhold for palæstinensere i Jordan ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Løbenummer: Jord/2021/2/MLVT