Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Sagen er sambehandlet med Iran/2021/58. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk kurder og konverteret kristen fra [By], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han i efteråret hjalp det kurdiske parti, KDP. Ansøgeren har videre henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [sommeren] 2015 blev introduceret til KDP af sin bror og morbror, som ville have ansøgeren til at udføre nogle opgaver for partiet. Ansøgeren blev efter to til tre uger anmodet om at aflevere en pakke til KDP-medlemmet [A] dagen efter. Efter ansøgeren havde afleveret pakken til [A], så ansøgeren, at [A] var blevet anholdt af myndighederne. Ansøgeren skyndte sig herefter at køre væk, hvorefter han kontaktede sin bror, og de besluttede sig begge for at flygte til Kermanshah. Ansøgerens far ringede to dage efter til ansøgeren og oplyste, at [A] havde tilstået samarbejdet med ansøgeren og hans bror, og at faren var blevet opsøgt af myndighederne. Ansøgeren og hans bror udrejste herefter af Iran. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen og er blevet døbt [i efteråret] 2017, og at han fortsat deltager i kirkelige aktiviteter. Af de grunde, som er anført i Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2017, kan ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv ikke lægges til grund. Det, der er kommet frem for Flygtningenævnet, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker herudover, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket under henvisning til, at hans oprindelige asylmotiver er blevet afvist ved Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2017, og at hans politiske og religiøse aktiviteter begyndte omkring eller efter Udlændingestyrelsens afslag [primo] 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af sine aktiviteter for KDP i Danmark er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb fra de iranske myndigheder side. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring først påbegyndte aktiviteterne for KDP i Danmark i sommeren 2017 og dermed efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens afslag, selv om ansøgeren var indrejst i 2015 og havde søgt asyl med henvisning til sine aktiviteter for KDP. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan føre til et andet resultat, at ansøgeren har deltaget i arrangementer i KDP i Danmark, og at han efter indrejsen til Danmark ses på opslag på sociale medier. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at opslagene, i det omfang billederne måtte være lagt op på sociale medier, er sket uden angivelse af ansøgerens navn, og at hverken ansøgeren eller hans bror efter deres egen forklaring er blevet kontaktet i anledningen af aktiviteterne. Hertil kommer, at ansøgeren og hans bror har forklaret forskelligt og upræcist om overgreb, som deres far skulle have været udsat for, herunder om tidspunkterne for opsøgningerne. Det forhold, at den Danske Komite for Kurdistans Demokratiske Parti i en erklæring af [efteråret] 2019 over for ansøgerens advokat har bekræftet ansøgerens medlemskab af KDP, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at erklæringen er indhentet af ansøgeren selv til brug for ansøgerens asylsag. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgerens konversion er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet har herved særlig lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring først fik interesse for kristendommen omkring tidspunktet for Udlændingestyrelsens afslag på ansøgerens asylansøgning, og at han ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konversionen. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet i [efteråret] 2017 forklarede, at han ikke havde forladt yarsan, og at han ikke under dette møde fortalte, om den forståelse og hjælp han fik til sit alkoholproblem, som ifølge hans forklaring under mødet i nævnet i dag var væsentlig for hans beslutning om konversion. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter er sket uden at have baggrund i en reel, indre religiøs overbevisning hos ansøgeren. De fremlagte udtalelser fra forskellige kirkelige myndighedspersoner samt ansøgerens dåbsbevis kan ikke føre til en ændret vurdering. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion er reel, herunder således at det kan antages, at han vil fastholde og udleve sin konversion, eller at han i øvrigt har et religiøst betinget ønske om at foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at iranere som har søgt asyl uden for Iran, sandsynligvis ikke vil blive forfulgt af myndighederne ved en tilbagevenden til Iran på baggrund af aktiviteter foretaget uden for Iran, også selvom aktiviteterne relaterer sig til en asylansøgning, herunder konvertering til kristendommen. Der henvises til DFAT Country Information Report, udgivet den 7. juni 2018. Der henvises endvidere til Dansk Flygtningehjælps rapport ”House Churches and Converts” udgivet i februar 2018, hvoraf fremgår, at de iranske myndigheder er klar over, at iranske asylansøgere bruger konversion i forsøget på at opnå asyl og derfor ikke vil blive retsforfulgt herfor ved en tilbagevenden til Iran. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse." Iran/2021/57/CRT
