Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Salmas, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at de iranske myndigheder vil henrette ansøgeren som følge af, at han har uddelt publikationer for KDPI. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at en ven i skolen fortalte, at ansøgerens skulle hjælpe kurderne, fordi kurderne blev undertrykt og ikke har nogen rettigheder. Ansøgerens ven henviste i den forbindelse ansøgeren til KDPI. Ansøgeren uddelte herefter publikationer om natten sammen med sin ven fire til fem gange i perioden fra [efteråret] 2019 til [primo] 2020. Den sidste gang ansøgeren uddelte publikationer, blev han afsløret. Ansøgeren stod vagt, mens ansøgerens ven uddelte publikationerne, og ansøgeren så en bil tilhørende Sepah komme kørende. Personerne i bilen tændte for sirenen, da de så ansøgeren og ansøgerens ven. Ansøgerens ven blev taget af Sepah, og ansøgeren gemte sig i en ubeboet ejendom i nærheden. Ansøgeren tog herefter til sin morbrors hus, hvor han opholdt sig i tre til fire dage, indtil han udrejste af Iran. De iranske myndigheder henvendte sig dagen efter episoden på ansøgerens bopæl. Myndighederne fandt nogle publikationer på ansøgerens værelse. Bopælen blev efterfølgende opsøgt igen af de iranske myndigheder, som spurgte efter ansøgeren og bad ansøgerens mor om at udlevere ansøgeren til myndighederne, fortalte at ansøgeren sammen med en anden person havde uddelt publikationer mod staten og fortalte at myndighederne aflyttede familien. Ansøgerens bopæl er blevet opsøgt én gang efter, at han er udrejst af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren generelt har svaret upræcist og afglidende på flere centrale spørgsmål, herunder om han har uddelt løbesedler fire eller fem gange, og at ansøgerens forklaring på en række punkter ikke fremstår overbevisende. Ansøgeren har blandt andet forklaret forskelligt om, hvorvidt han med sin familie har talt om kurdernes forhold og rettigheder. Endvidere har Flygtningenævnet som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sine bevæggrunde for at udføre aktiviteter for KDPI fremstår ureflekteret, navnlig i lyset af den betydelige risiko, som var forbundet hermed, og som ansøgeren har forklaret, at han var bekendt med, herunder i lyset af at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at familien navnlig af sikkerhedsmæssige grunde ikke drøftede kurdernes forhold som et politisk spørgsmål i hjemmet. Nævnet har desuden lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren skulle være begyndt med farlige aktiviteter for en organisation, han ikke forud herfor havde hørt om, at ansøgeren uden videre påbegyndte aktiviteterne efter forslag fra [A], selv om ansøgeren ifølge sin forklaring til asylsamtalen ikke var klar over, hvilken rolle [A] havde i KDPI, og at ansøgeren efter sin forklaring under mødet i nævnet ikke læste de løbesedler, som han var med til at dele ud, bortset fra når han selv delte dem ud, henset til at han under mødet i nævnet har forklaret om, hvor vigtigt det var for ham at hjælpe kurderne ved uddeling af løbesedler. Ansøgeren har under mødet i nævnet nu forklaret, at han var klar over, at [A] kun var sympatisør i KDPI, da [A] ikke var fyldt 18 år, hvilket var en forudsætning for, at han kunne optages som medlem. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår han begyndte at drøfte kurdernes forhold med [A]. Han har under mødet i nævnet forklaret, at han talte med [A] om kurdernes forhold fra de var 12 til 13 år, mens han til asylsamtalen har forklaret, at han indledte samtalen om kurdernes forhold med [A], som herefter fortalte om KDPI. Ansøgeren har dog under mødet i nævnet yderligere forklaret, at han til asylsamtalen forklarede om det samlede forløb. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om de løbesedler, han havde liggende i sit hjem. Ansøgeren har under mødet forklaret, at der den forrige gang, hvor de uddelte løbesedler, var mange mennesker på gaden, og at de derfor måtte stoppe, og at han tog de resterende fire til fem stykker med hjem, da han på grund af de mange mennesker i gaden ikke turde smide dem fra sig, mens han tidligere har forklaret, at han ikke havde tænkt på at smide løbesedlerne ud. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om de fundne løbesedler, herunder hvorfor han ikke havde medbragt dem til den følgende omdeling på grund af indholdet af løbesedlerne sammenholdt med, at han under mødet i nævnet har forklaret, at han kun har læst de tre løbesedler, som han selv delte ud, ikke forekommer sandsynlig. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor mange gange hans familie er blevet opsøgt af Sepah på familiens bopæl. Ansøgeren har under mødet i nævnet forklaret, at bopælen blev opsøgt i alt to gange, mens han tidligere har forklaret, at bopælen blev opsøgt tre gange. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at det forhold, at ansøgeren har fremlagt et bekræftelsesbrev, der angiveligt skulle være udstedt af KDPI, ikke kan tillægges sædvanlig bevismæssig betydning. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at sådanne bekræftelser efter de foreliggende baggrundsoplysninger sendes direkte til udlændingemyndighederne og advokater, at der ses mange eksempler på forfalskninger, og at det er forbundet med store usikkerheder at ægthedsvurdere dokumentet. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at brevet er fremsendt efter ansøgerens henvendelse til KDPI, og at det ikke af brevet fremgår, at ansøgeren skulle have udført aktiviteter, men alene anføres som sympatisør. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af sine aktiviteter for KDPI har en asylbegrundende konflikt med de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens deltagelse i et enkelt arrangement i KDPI i Danmark, og at han efter indrejsen til Danmark har lagt opslag op på sociale medier, ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at opslagene på sociale medier er foretaget under et andet navn end ansøgerens borgerligere navn, og at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at iranere, som har søgt asyl sandsynligvis ikke vil blive forfulgt af myndighederne ved en tilbagevenden til Iran på grund af aktiviteter foretaget uden for Iran, uanset om aktiviteterne relaterer sig til deres asylansøgning. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2021/52/EDO
