Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk perser og kristen konvertit fra [By], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller forfulgt af de iranske myndigheder, idet hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun fik interesse for kristendommen i Iran i efteråret 2018, hvor en veninde, [navn på veninde], gav hende noget kristent materiale på et usb-stik. Ansøgeren har videre oplyst, at hun herefter sammen med [navn på veninde] besøgte flere huskirkefællesskaber. Ansøger har endvidere oplyst, at hun konverterede [i foråret] 2019 under et møde i huskirken. Ansøgeren har afslutningsvist oplyst, at hun [i sommeren] 2019 så, at [navn på veninde] og en anden deltager i huskirken blev anholdt foran huskirken. Ansøger hastede derfra og udrejste samme dag af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen, der skulle være sket i Iran, til grund. Ansøgerens generelle troværdighed er svækket, da hun har givet bevidst urigtige oplysninger overfor de græske myndigheder om, at hun var gift med en navngivet person, hun var sammen med, i Grækenland. Dertil kommer, at hun overfor dansk politi den [i vinteren] 2019 fastholdt, at hun var identisk med en navngiven statsborger i [Land], hvis [Land]'s nationalitets-pas, hun forsøgte at anvende ved sin udrejse af Danmark, hvilket hun har modtaget en dom for personelfalsk vedrørende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har givet divergerende oplysninger om, hvad veninden [navn på veninde] udleverede til hende på et USB-stik, idet hun til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2020 forklarede, at hun fik biblen på et usb-stik, mens hun til asylsamtalen [i efteråret] 2020 oplyste, at hun fik nogle filer med vers på usb-stikket – ikke biblen. Nævnet finder det heller ikke troværdigt, at ansøgeren [i sommeren] 2019 så [navn på veninde] og en anden deltager i huskirken blive anholdt foran huskirken kl. ca. 12, at hun bestilte flybillet kl. ca. 14, og at hun samme dag kl. ca. 18 udrejste af Iran via Tehran lufthavn. Henset til, at hun var bange for henrettelse eller anholdelse i Iran og frygtede at være eftersøgt, fremstår dette ikke troværdigt, henset til, at hun udrejste legalt og problemfrit fra Tehran lufthavn med ægte pas, der blev kontrolleret af blandt andet revolutionsgarden. Den manglende troværdighed med hensyn ansøgers forklaring om sin konversion til kristendommen, anholdelsen af veninden [navn på veninde] og en anden person fra huskirken, og at hun er eftersøgt af de iranske myndigheder understreges endvidere af, at ansøgeren under politiafhøringen [i vinteren] 2019, som hun har fået oplæst, translateret af tolk og underskrevet, har oplyst om evt. uoverensstemmelser med myndigheder eller andre personer i hjemlandet, at hun ikke var politisk forfulgt og ville ikke lide overlast i hjemlandet. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens viden om kristendommen under samtalerne med Udlændingestyrelsen fremstod begrænset. Hun kunne blandt andet ikke redegøre nærmere for, hvad der vakte hendes interesse for at komme i huskirken. Endvidere kunne hun ikke forklare nærmere om, hvad der foregik i huskirken, og hvad hun havde lært under sine besøg i huskirken. Ansøgers forklaring under nævnsmødet om kristendommens betydning for hende og hendes bevæggrunde for at konvertere, herunder hendes indre overbevisning, fremstår indstuderet og konstrueret. Det forhold, at ansøgeren under nævnsmødet demonstrerede et udmærket kendskab til kristendommen kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøger på baggrund af en indre overbevisning reelt er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at iranere som har søgt asyl uden for Iran, sandsynligvis ikke vil blive forfulgt af myndighederne ved en tilbagevenden til Iran på baggrund af aktiviteter foretaget uden for Iran, også selvom aktiviteterne relaterer sig til en asylansøgning, herunder konvertering til kristendommen. Der henvises til DFAT Country Information Report, udgivet den 7. juni 2018. Der henvises endvidere til Dansk Flygtningehjælps rapport ”House Churches and Converts” udgivet i februar 2018, hvoraf det fremgår, at de iranske myndigheder er klar over, at iranske asylansøgere, der har søgt asyl på baggrund af konvertering, ikke vil blive retsforfulgt herfor ved en tilbagevenden til Iran. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Iran/2021/51/MSI
