Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2020. Ansøgeren er etnisk kurder og kristen af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er opvokset som muslim, og at han omkring 17-18 års alderen begyndte at betvivle sin tro på Islam. I 2017 begyndte ansøgeren at få interesse for kristendommen igennem sin herboende bror, som fortalte ansøgeren om kristendommen. Ansøgerens bror er flygtet til Danmark for et-to år siden, fordi han havde problemer med myndighederne grundet sin konversion til kristendommen. Ansøgeren talte i telefon med sin bror, når han var alene, og ansøgerens bror lærte ham om kristendommen og biblen. Ansøgeren fik også en bibel af sin bror gennem en bekendt. Ansøgerens ven [A], som også er kristen, opdagede biblen hjemme hos ansøgeren og tilbød ansøgeren at tale med præsten i den huskirke, hvor [A] kom. I foråret 2018, efter omkring to måneder, blev ansøgeren accepteret som medlem af huskirken. Ansøgerens interesse for kristendommen voksede for hver gang han kom i huskirken, hvor han også lærte en masse. Ansøgeren følte sig som rigtig kristen i sommeren 2018, hvor han konverterede til kristendommen. Medlemmerne af huskirken mødtes hver torsdag. Præsten indhentede medlemmernes kontaktoplysninger i tilfælde af, at mødetidspunktet blev ændret. Ansøgeren blev en dag forsinket grundet sit arbejde og havde aftalt med [A], at [A] ville gå i forvejen, og at ansøgeren ville komme efterfølgende. [A] ringede til ansøgeren og fortalte, at huskirken var blevet afsløret af myndighederne, og at ansøgeren skulle gemme sig og slukke sin telefon. Ansøgeren opsøgte sin morbror for hjælp, som kørte ham til byen [by], hvor ansøgeren holdte sig skjult i en måned. Ansøgerens morbror besøgte ansøgeren hver anden eller tredje dag og fortalte til ansøgeren, at hans bopæl var blevet opsøgt af ukendte personer tre gange. Personerne tog ansøgerens bibel og computer med. Ansøgerens herboende bror har efterfølgende fortalt ansøgeren, at deres bror ved en af opsøgningerne blev anholdt og tilbageholdt i en uge. Efter en måned arrangerede ansøgerens morbror ansøgerens udrejse af Iran. Ansøgeren udrejste illegalt via grænsen til Tyrkiet omkring [efteråret] 2018. Ansøgeren indrejste i Grækenland [en nærmere angiven dato i efteråret] 2018. [En nærmere angiven dato i vinteren] 2020 indrejste ansøgeren i Danmark og søgte asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de iranske myndigheder som følge af ansøgerens angivelige konversion til kristendommen. Flygtningenævnet har herved i det væsentlige lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i afgørelse af [nærmere angiven dato i foråret] 2021. Det forekommer blandt andet ikke overbevisende, at præsten i huskirken skulle have anmodet om medlemmernes telefonnumre og oprettet en liste med navne og telefonnumre, henset til risikoen herved for at kunne identificere medlemmerne, eller at ansøgeren skulle have åbnet en skuffe, hvori ansøgers bibel var anbragt, hvorved [A] kunne se biblen, idet ansøgeren ikke vidste, hvilken religiøs overbevisning Hamed havde. Ansøgerens forklaring om sin indre afklaringsproces fremstår heller ikke overbevisende. Han har således ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for sin kristne tro, og hans forklaring herom har fremstået ureflekteret, overordnet og tillært, og han har ikke nærmere kunne forklare om sine følelser omkring sin indre afklaringsproces. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge til grund, at ansøgerens angivelige konvertering er udtryk for en indre overbevisning eller at han ved en tilbagevenden vil udøve kristne aktiviteter, som kan bringe ham i konflikt med de iranske myndigheder. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste er blevet døbt [en nærmere angiven dato i foråret] 2021 efter at have deltaget i et undervisningsforløb i Ranum kirke, kan på ovennævnte baggrund ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at ansøgeren har en Facebook profil, hvor ansøgeren i et vist omfang har lagt opslag med kristent indhold, kan på denne baggrund heller ikke i sig selv føre til, at ansøgeren, der må anses for ganske uprofileret ved sin udrejse, anses for at være i risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Det af advokaten anførte omkring et sur place motiv kan på ovennævnte baggrund endvidere ikke føre til et andet resultat. Af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder House of Churches and Converts, udgivet af Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen den 23. februar 2018, fremgår således, at asylansøgere, som har konverteret for at opnå et asylmotiv ikke vil blive retsforfulgt af de iranske myndigheder, idet de iranske myndigheder er klar over, at iranske statsborgere konverterer for at opnå asyl. Ansøgeren har på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2021/50/MALC
