Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber uden religion fra [by], Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin familie, [x]-klanen, myndighederne og den irakiske befolkning, idet de betragter ansøgeren som vantro, fordi han ikke tror på nogen religioner. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han fortalte sin familie, hvad han syntes om religion, og at han mente, at alle verdens konflikter havde rod i religion. Hans skændtes ofte med sin familie herom, og en dag i [foråret] 2019, diskuterede de ansøgerens syn på islam, hvorefter ansøgerens far råbte grimme ting ad ansøgeren, kaldte ham vantro og skød tre gange efter ansøgeren med en kalashnikov. Ansøgeren løb herefter væk fra sine forældres hus og hjem til sin daværende ægtefælle, der dog havde fået at vide af ansøgerens mor, at hun skulle låse døren, idet ansøgeren var vantro. Som følge heraf løb ansøgeren i stedet hjem til sin faster, hvor han opholdt sig i et par måneder. Mens ansøgeren boede hos sin faster, kontaktede ansøgerens far [x]-klanens overhoved og fortalte, at ansøgeren var vantro, hvorefter ansøgeren blev efterlyst i hele klanen. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter myndighederne i Irak, idet [x]-klanen er magtfuld og samarbejder med myndighederne. Til støtte herfor har ansøgeren anført, at hans faster er blevet opsøgt efter ansøgerens udrejse, hvor der blev spurgt efter ansøgeren. Videre frygter han, at den irakiske befolkning vil slå ham ihjel, idet størstedelen af befolkningen er religiøse, og ansøgeren ikke tilhører nogen religion. Yderligere har ansøgeren oplyst, at han i 2015 eller 2016 var tilbageholdt i flere dage, hvor han blev slået og kaldt vantro. Under tilbageholdelsen brækkede ansøgeren sin kæbe og sin næse, og han vågnede op på et hospital, efter at være blevet befriet af personer fra sin klan. Ansøgeren ved ikke, hvem der tilbageholdt ham, men hans familie sagde, at det muligvis var militsen Asaeb Ahl Al-Haq, Gaish Al-Mehdi eller Al-Hagd Al-Shaabi. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på flere punkter forekommer divergerende og udbyggende. Der beror på ansøgerens egen formodning, at han skulle være i fare for overgreb fra de irakiske myndigheder, den irakiske befolkning, sin familie og klanen [x] som følge af sin manglende tro. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2019 forklaret, at han udrejste til Tyrkiet [i sommeren] 2016, og at han opholdt sig i Tyrkiet i seks måneder med henblik på at rejse videre til Canada for at søge om asyl. Ansøgeren oplyste på dette tidspunkt ikke noget om, at han skulle være blevet kidnappet i Irak, eller at han skulle have en konflikt med sin familie, men ansøgeren oplyste, at han i [foråret] 2019 havde været udsat for tortur. Der foreligger et stempel i ansøgerens pas, hvoraf fremgår, at han er udrejst fra Irak [i sommeren] 2016. Under en samtale [i slutningen af] 2020 har ansøgeren oplyst, at han den [i sommeren] 2016 illegalt udrejste fra Irak til Tyrkiet med menneskesmuglere, som kørte ham i bil over grænsen, og at han opholdt sig i Tyrkiet i en måned, inden han kom tilbage til Irak [efteråret] 2016. Ansøgeren oplyste, at han forlod Irak efter at være blevet kidnappet af muligvis tre militser som følge af, at han er vantro. Under samme samtale ændrede ansøgeren sin forklaring til, at han den [i sommeren] rejste til Tyrkiet med fly for at få undersøgt sin næse, som var beskadiget efter kidnapningen. Senere i samme samtale har ansøgeren oplyst, at han rejste til Tyrkiet to gange, og at han var i Tyrkiet nogle måneder første gang, som ikke var [i sommeren] 2016. Ansøger har også den [i slutningen af] 2020 forklaret, at han søgte om visum til Frankrig på den franske ambassade i Baghdad i foråret/sommeren 2016, men fik afslag. For nævnet har ansøgeren blandt andet forklaret, at han udrejste af Irak [i sommeren] 2019. Ansøger har tillige forklaret, at han [i sommeren] 2016 rejste til Tyrkiet, idet han ville søge asyl i Canada, men efter et par dage, fik han oplyst, at hans visum til Canada var falsk, og han rejste derfor tilbage til Irak. For nævnet har ansøgeren tillige forklaret, at han søgte om visum til Frankrig på ambassaden i Bagdad kort efter [sommeren] 2016, og ansøgeren har også forklaret, at han i 2012/2013 besøgte Ungarn og Finland som turist. Han har aldrig søgt om asyl i Ungarn eller Finland, men han afgav fingeraftryk på den ungarske og finske ambassade i Irak i forbindelse med rejserne i 2012/2013, så det må være en fejl, at han er registreret i disse lande som asylansøger. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han opholdt sig i Irak hos sin faster i omkring tre måneder efter konflikten mellem ham og hans familie, der tillige medførte en konflikt mellem ansøgeren og dennes klan, den irakiske regering og den irakiske befolkning. Endelig har ansøgeren forklaret, at han ikke i denne tre måneders periode oplevede at blive opsøgt eller konfronteret af nogen. Om sin tro har ansøgeren for nævnet forklaret, at han i 2015 sagde, at han ikke var troende til sin familie og sin ægtefælle. Han stoppede med at bede og komme til muslimske arrangementer, og til sin familie oplyste han på forespørgsel, at han havde bedt. Ansøgeren har forklaret, at han holdt sine tanker for sig selv, men at det i 2019 endte med, at han fik en konflikt med sin far omkring religion. Nævnet finder, at ansøgeren ikke generelt kunne redegøre for sin færden siden [sommeren] 2016, ligesom ansøgeren ikke på troværdig vis har redegjort for sin manglende tro. Det fremgår af oplysninger fra EURODAC, at ansøgeren har søgt asyl i Frankrig [i sommeren] 2016. Af EURODAC fremgår det tillige, at ansøgeren har søgt asyl i Ungarn og Finland i [sommeren] 2015, og at han har afgivet fingeraftryk i henholdsvis Helsinki, Finland og Bahgyor, Ungarn. Af opslag i VIS-systemet hos dansk politi i forbindelse med ansøgningen om asyl i 2019 fremgår det, at ansøgeren ikke er registreret med visumansøgninger i Schengen-landene. Efter det ovenfor anførte finder nævnet, at ansøgeren generelt er så utroværdig, og at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er ateist eller betragtes som sådan i Irak, og ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han skulle være i fare for overgreb fra sin familie, [x]-klanen, de irakiske myndigheder og den irakiske befolkning som følge heraf. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at klager ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2021/23/CARA
