Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst som mindreårig i 2016.Flygtningenævnets udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og katolik af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er statsborger i Eritrea. Ved en tilbagevenden til Eritrea frygter ansøgeren at skulle aftjene militærtjeneste eller at blive fængslet ved nægtelse heraf. Ansøgeren har videre henvist til, at der ingen uddannelsesmuligheder eller frihed er i Eritrea. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han er født i byen [A] i Eritrea af eritreiske forældre. Efter ansøgerens fødsel udrejste ansøgerens far til Etiopien til sin anden ægtefælle. Ansøgerens mor tog ansøgeren med til Etiopien, da ansøgeren var fem år gammel. Ansøgerens mor rejste til Israel, hvor hun senere døde, da ansøgeren var otte år gammel. Ansøgerens far rejste til Sudan, da ansøgeren var ti år gammel, hvorefter ansøgeren boede hos sin fars anden ægtefælle frem til sin udrejse af Etiopien. Ansøgeren udrejste af Etiopien på et visum til Sverige [i sommeren] 2016, da han skulle til Sverige for at [dyrke sport] med sit [sports]hold. Ansøgeren har oplyst, at Etiopien ikke er hans land, og at han er udrejst på et etiopisk pas, som han har fået udstedt på falsk grundlag. Ansøgeren frygter derfor, at hvis han bliver sendt tilbage Etiopien, vil han blive fængslet eller sendt tilbage til Eritrea. Ved Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2017 stadfæstede nævnet Udlændingestyrelsens afslag på asyl i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, idet nævnet lagde til grund, at ansøgeren var etiopisk statsborger i overensstemmelse med sit etiopiske pas. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han er eritreisk statsborger på væsentlige punkter fremstår utroværdig. Nævnet lagde også vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring havde fået udstedt et ægte etiopisk pas af de etiopiske myndigheder. Dette var underbygget af, at ansøgeren [i sommeren] 2016 af de svenske myndigheder havde fået udstedt visum på grundlag af sit etiopiske pas. Flygtningenævnet lagde også vægt på, at ansøgerens forklaring om, at hans etiopiske pas var udstedt på grundlag af en forfalsket fødselsattest, fremstod utroværdig. Endelig lagde nævnet vægt på, at pas i Etiopien udstedes på grundlag af oplysningerne i det såkaldte kabele-kort, som svarer til en fødselsattest, og at det fremgår af Landsinfos Temanotat: ”Etiopia: Forvaltningsstruktur og dokumenter” af 6. januar 2016, at Etiopiens efterretnings- og sikkerhedstjeneste konsulteres for at tjekke kabele-kortets oplysninger i forbindelse med udstedelse af pas. Flygtningenævnet lagde derfor til grund, at de etiopiske myndigheder ville have afvist pasudstedelse på grundlag af et forfalsket kabele-kort. Til brug for genoptagelsessagen har ansøgeren fremlagt en kopi af et bilag på engelsk, der skulle være udstedt af den eritreiske ambassade i Stockholm [i foråret] 2019, indeholdende blandt andet ansøgerens navn, hans mors navn, hans køn, fødested og dato, nationalitet og hans adresse i Danmark. Ifølge bilaget med overskriften ”TO WHOM IT MAY CONCERN” fremgår det, at ambassaden bekræfter, at ansøgeren ”according to the civil register of The State of Eritrea is an Eritrean citizen”. Med en clips er et foto af ansøgeren fastgjort til bilaget. En kopi af en kuvert, der skulle være fra den eritreiske ambassade i Stockholm, er endvidere blevet fremlagt. Til brug for genoptagelsessagen har ansøgeren endvidere fremlagt en kopi af et bilag på engelsk, benævnt ” Birth Certificate”, der skulle være udstedt af de eritreiske myndigheder [i sommeren] 2017 med en bekræftelse fra ”Public Registration Offic" [i foråret] 2019 med blandt andet ansøgerens navn, hans mors og fars navne, hans køn, fødested og dato samt nationalitet. Bilaget er påclipset et foto af ansøgeren. Nationalt ID-Center, Dokumentteknisk laboratorium, har undersøgt de af ansøgeren fremlagte kopier. I en erklæring [i sommeren] 2020 har centret oplyst, at der efter en undersøgelse af kopien af fødselsattesten ikke er fundet indikationer på ændringer af oplysninger. Derudover er det ikke muligt at vurdere kopiens ægthed. Centret er ikke i besiddelse af ægte sammenligningsmateriale for den type dokument, som er afkopieret, hvorfor der til undersøgelsen er benyttet internationale efterretninger. Med hensyn til kopien af det andet dokument er ingen konklusion mulig. På tidspunktet for undersøgelsen har det ikke været muligt for centret at finde pålidelige efterretninger omhandlede den afkopierede dokumenttype. Ansøgeren har på mødet i Flygtningenævnet forklaret usikkert og på flere punkter divergerende i forhold til sin ret detaljerede forklaring i Flygtningenævnet [i sommeren] 2017. Herunder har han på mødet i Flygtningenævnet blandt andet forklaret, at han var på myndighedskontoret for at få udstedt pas med sin stedmor. På mødet i nævnet i 2017 forklarede han imidlertid ret detaljeret om, at han var på myndighedskontoret for at få udstedt pas sammen med sin træner, og på kontoret måtte de ikke vide, at træneren var ansøgers træner. De under genoptagelsessagen yderligere fremlagte kopier af bilag og en kopi af en kuvert fra Eritreas ambassade i Stockholm samt en mail af gårs dato, hvoraf fremgår, at "we are attaching a proof of identity for [B] and it is issued by our Embassy" og underskrevet "[C]" kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet lægger herunder vægt på, at ansøgeren alene har fremlagt kopier af de dokumenter, der angiver at være udstedt af de eritreiske myndigheder, og at ægtheden af dokumenterne derfor ikke reelt er mulig at efterprøve. Dette så meget desto mere, da ansøgeren har oplyst, at de fremlagte kopier er de dokumenter, han har modtaget fra ambassaden, og at han troede, dokumenterne var originaler, idet han fik dem tilsendt direkte fra ambassaden med posten. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret, at han fra ambassaden har fået udstedt de to dokumenter samtidigt, men desuagtet er der benyttet to forskellige fotos af ansøgeren optaget med flere års mellemrum. Endelig bemærkes det, at det af oplysningerne fra Research Directorate, Immigration and Refugee Board of Canada, Ottawa af 6. juni 2017, fremgår, at der er en række krav til proceduren for udstedelse af blandt andet fødselsattester. Herunder skal ansøgeren – blandt andet – kunne forevise en dåbsattest (for kristne), id-kort eller eventuelt en fuldmagt, såfremt ansøgeren ikke personligt møder op. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet fortsat, at ansøgers forklaring om, at han er fra Eritrea, er utroværdig. Flygtningenævnet kan således henholde sig til Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2017, hvor nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på asyl i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, idet nævnet lagde til grund, at ansøgeren var etiopisk statsborger i overensstemmelse med sit etiopiske pas. Da de generelle forhold i Etiopien ikke kan medføre asyl, og da ansøgeren har oplyst, at han ikke har konflikter med myndighederne eller andre i Etiopien, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021” Etio/2021/6/JNS
