Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Rumænien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der i Rumænien havde frafaldet sin ansøgning om asyl. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag.Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for flygtninge i Rumænien, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med anmodning om overtagelse ikke havde overholdt fristerne i forordningen, og til klagerens helbredsmæssige forhold. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Den beskikkede advokat har anmodet om, at der sker præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen med henblik på en klarlæggelse af fristerne indeholdt i Dublinforordningens artikel 28, stk. 3, 2. afsnit. Advokaten har henvist til forslag til spørgsmål som udarbejdet af DRC Dansk Flygtningehjælp i indeværende sag. Både Dublinforordningen, der er udstedt under henvisning til Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, særligt artikel 78, stk. 2, litra e, og Gennemførelsesforordningen er omfattet af det danske retsforbehold, og i medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er tilknyttet som bilag til traktaten om den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab, er retsakterne ikke bindende for Danmark. Reglerne i Dublinforordningen finder imidlertid anvendelse i Danmark i kraft af en parallelaftale indgået på mellemstatsligt grundlag, og det følger af denne parallelaftale, at der er adgang til at foretage præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen. Flygtningenævnet finder, at der ikke i forhold til afgørelsen af denne sag består en sådan tvivl eller uklarhed om forståelsen og fortolkningen af fristerne i Dublinforordningens artikel 28, stk. 3, 2. afsnit, at der er anledning til at foretage præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-domstolen, jf. herved Traktaten om Den Europæiske Unions Fremgangsmåde artikel 267. I den konkrete sag søgte klageren om asyl [i efteråret] 2020 og politiet konstaterede samme dag EURODAC hits - Bulgarien og Rumænien. Udlændingestyrelsen sendte [i efteråret] 2020 en anmodning om tilbagetagelse til Bulgarien, hvilken Bulgarien ikke accepterede i henhold til besvarelse [fra efteråret] 2020. Herefter anmodede Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 Rumænien om tilbagetagelse af klageren, hvilket de rumænske myndigheder [i slutningen af] 2020 accepterede. Det er i den forbindelse gjort gældende, at Udlændingestyrelsen har sprunget fristen, som fastsat i Dublinforordningens artikel 28, stk. 3, og at det på den baggrund påhviler Danmark at behandle klagerens asylsag. Af Dublinforordningens artikel 28, stk. 2, fremgår, at medlemsstaterne kan frihedsberøve en person for at sikre overførselsprocedurerne i medfør af forordningen, såfremt der er en væsentlig risiko for, at pågældende forsvinder forud herfor. Det fremgår videre af Dublinforordningens artikel 28, stk. 3, 1. afsnit, at en frihedsberøvelse skal være så kort som muligt, og herefter af artiklens 2. afsnit, at fristen for at indgive en anmodning om tilbagetagelse til en anden medlemsstat ikke må overskride en måned fra pågældende har indgivet ansøgning om asyl. Afslutningsvis fremgår det af forordningens artikel 28, stk. 3, 4. afsnit, at såfremt den anmodende medlemsstat ikke overholder fristerne som fastsat ved forordningens artikel 28, stk. 3, 2. afsnit, må personen ikke længere frihedsberøves, og at artikel 21, 23, 24 og 29 fortsat finder anvendelse. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen har fremsat anmodningen om overtagelse af ansvaret til de bulgarske myndigheder inden for fristen, og at anmodningen til de rumænske myndigheder er fremsat ganske kort efter, at de bulgarske myndigheder havde afslået at overtage ansvaret. Flygtningenævnet bemærker videre, at en eventuel overskridelse af fristen i Dublinforordningens artikel 28, stk. 3, 2. afsnit, ifølge den udtrykkelige bestemmelse i artikel 28, stk. 3, 4. afsnit, har den retsvirkning, at personen skal løslades, og at de almindelige procedurer herefter finder anvendelse. Det fremgår således ikke – i modsætning til andre bestemmelser – af bestemmelsen, at en manglende overholdelse af fristerne er af betydning for fastlæggelsen af ansvaret. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2020 anmodet Rumænien om at tilbagetage klageren. Af Dublinforordningens artikel 23, stk. 2, fremgår, at en anmodning om tilbagetagelse skal fremsættes så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for to måneder efter modtagelsen af hittet i EURODAC. Udlændingestyrelsen har anmodet Rumænien om tilbagetagelse inden for to måneder, hvorfor det ikke påhviler Danmark at behandle klagerens asylsag i medfør af Dublinforordningens artikel 23, stk. 3. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i Rumænien. Rumænien har herefter oplyst til Udlændingestyrelsen, at klageren [i sommeren] 2020 anmodede om international beskyttelse i Rumænien, at han [i sommeren] 2020 udeblev fra sit opholdscenter, og at hans sag blev lukket [i efteråret] 2020. Klageren blev anset for stiltiende at have trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen ved at udrejse af landet. Klageren har oplyst, at han kun var i Rumænien i kort tid, og har ikke oplyst, at han har været til interview hos de rumænske myndigheder. Klageren har siden opholdt sig i Danmark under den verserende Dublin-procedure. Flygtningenævnet lægger under disse omstændigheder til grund, at Rumænien vil opfylde sine internationale forpligtelser, således at klageren ikke refouleres uden en stillingtagen til, om klageren har behov for international beskyttelse. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Rumænien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra c. Det bemærkes herved, at Rumænien [i slutningen af] 2021 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. I forhold til det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om de generelle forhold for asylansøgere i Rumænien, herunder problemer i asylsagsproceduren, bemærker Flygtningenævnet, at Rumænien har tiltrådt Flygtningekonventionen og Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at de rumænske myndigheder ikke lever op til deres internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder, for så vidt angår de generelle forhold i asylsystemet i Rumænien, at der ikke er væsentlige grunde til at tro, at der er sådanne mangler i asylproceduren eller modtageforholdene, at en overførsel til Rumænien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder. Flygtningenævnet finder således, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Rumænien ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Rumænien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det fremgår af sagen, at klageren har det psykisk svært, og at han har forsøgt at begå selvmord under sit ophold i Danmark. Dette kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet kan på baggrund af det fremlagte lægge til grund, at klageren er særligt sårbar, men nævnet har lagt vægt på, at klageren må forventes at kunne modtage den nødvendige behandling i Rumænien. Det bemærkes i den forbindelse, at det af AIDA’s Country Report: Romania, 2020 Update fremgår, at personer med særlige behov, herunder personer, der er psykisk sårbare, har ret til specialiseret indkvartering og behandling. Nævnet forudsætter hertil, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelse af klageren underretter de rumænske myndigheder om klagerens forhold, såfremt klageren samtykker hertil, jf. forordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Rumæ/2021/3/gdan
