Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Østrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Østrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren ikke var bekendt med, at han havde fået afslag i Østrig, og at klageren har en farbror i Danmark, som han har et far-søn-lignende forhold til. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Østrig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Østrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Østrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Østrig [i sommeren] 2021 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har oplyst, at han ikke har været til en asylsamtale med de østrigske myndigheder, og at han ikke var bekendt med, at han havde fået afslag på asyl, og at han derfor frygter refoulement, kan ikke føre til en ændret afgørelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af AIDA, Country Report: Austria, udgivet i april 2021, at klageren har mulighed for at få sin asylsag genoptaget, idet det fremgår af rapportens side 54, at: "Asylum seekers returning to Austria under the Dublin Regulation, and whose claim is pending a final decision, do not face obstacles if their transfer takes place within two years after leaving Austria. In this case, the discontinued asylum procedure will be reopened as soon as they request for it at the BFA or the BVwG. If a final decision has already been taken on the asylum application upon return to Austria, the new asylum application will be processed as a subsequent asylum application. Dublin returnees also do not face any particular issues in accessing the reception system." Det fremgår videre af samme rapport side 57, at: "The law allows for an exception from the personal interview in case the asylum seeker has absconded from the procedure while being accommodated in the initial reception centre. If the facts relevant to a decision on an asylum claim are established, the fact that the asylum seeker has not been interviewed yet by the BFA or by the BVwG shall not preclude the rendering of a decision. In practice this exception is not applied very often, however. The BFA files most of these cases as “discontinued”, which means that upon request by the asylum seekers the procedure will be reopened." Flygtningenævnet henviser på denne baggrund klageren til at anmode de østrigske myndigheder om at få sin asylsag genoptaget. Det kan derudover ikke føre til en ændret vurdering, at DRC Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at klageren har et far-søn-lignende forhold til sin farbror, som er meddelt asyl i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forholdet mellem en nevø og en farbror falder uden for Dublinforordningens artikel 2, litra g, og derfor også falder uden for artikel 9 og artikel 16. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren er en mand i den myndige alder, der til sin oplysnings- og motivsamtale af [sommeren] 2021 har oplyst, at han er sund og rask. Flygtningenævnet finder videre, at der ikke foreligger oplysninger, som kan medføre, at forholdet mellem klageren og hans farbror skulle gå ud over, hvad der normalt ligger i relationen mellem nevø og farbror. Flygtningenævnet har hertil lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt, at klageren og farbroren har boet i samme bygning i [hjemlandet]. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at der foreligger et sådan afhængighedsforhold til klagerens farbror, der kan medføre, at ansvarskriterierne skal fraviges i overensstemmelse med præamblens punkt 17 med henblik på behandling af klagerens ansøgning om international beskyttelse i Danmark for at sammenføre familiemedlemmer, slægtninge eller andre familierelationer. Flygtningenævnet finder i forbindelse med DRC Dansk Flygtningehjælps subsidiære påstand om hjemvisning, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at nævnet finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at DRC Dansk Flygtningehjælps indlæg ikke giver anledning til at tro, at der er væsentlige oplysninger i sagen, der ikke er blevet belyst. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Østr/2021/4/CRT
