Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [By], Rif-Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet eller slået ihjel af myndighederne. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle cirka to måneder inden sin udrejse i [måned i efteråret] 2014 i fortrolighed blev kontaktet af en bekendt, der arbejdede som officer hos myndighederne. Ansøgeren har videre oplyst, at denne person fortalte ansøgerens ægtefælle, at han var eftersøgt i [et antal] forskellige afdelinger af efterretningstjenesten i Damaskus. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes ægtefælle af den grund må stå på en liste over eftersøgte personer i Syrien, og at ansøgeren selv derfor sandsynligvis også fremgår af listen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun frygter myndighederne, idet hun har skrevet kritiske kommentarer om de syriske myndigheder på Facebook. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på flere punkter forekommer divergerende og udbyggende. Det beror på klagerens egen formodning, at hun skulle være i fare for overgreb fra de syriske myndigheder som følge af, at hendes mand er eftersøgt af dem. Ansøgeren har under en samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2020 oplyst, at hendes mand er eftersøgt på grund af sin politiske aktivitet, uden hun kunne redegøre nærmere herfor, og at hele hendes familie står på en liste, som de syriske myndigheder har, og som alle kontrolposterne i Syrien også er i besiddelse af. Under en samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 har ansøgeren oplyst, at hendes mand er efterlyst, fordi han skulle have sagt, at han havde modtaget en container med [en art frugt], hvilket myndighederne misforstod og opfattede som en container med granater. Ansøgeren har tillige under samtalen [i foråret] 2021 oplyst, at hun ikke ved, om hun står på en liste over eftersøgte personer, og senere i samtalen har hun oplyst, at hverken hun eller hendes mand står på en liste over eftersøgte personer. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hendes mand står på en liste over eftersøgte personer, og at hun som følge heraf også er eftersøgt. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen også forklaret, at hun ikke har haft individuelle og konkrete konflikter med myndighederne i Syrien. Af sagens oplysninger fremgår, at ansøgeren boede i Syrien i mere end 1 år efter hendes mands udrejse, at hun problemfrit udrejse af Syrien [i efteråret] 2015, og at hun i den forbindelse passerede flere kontrolposter. Det fremgår også, at ansøgeren efter ægtefælles efterlysning problemfrit fik udstedt et pas, og at hun efter ægtefællens udrejse problemfrit fik udstedt flere dokumenter i eget navn. Det fremgår tillige af ansøgerens pas og hendes oplysninger til sagen, at hun udrejste fra Syrien til Libanon legalt med sin ægtefælle og deres barn i [en måned i efteråret] 2014, og at hun problemfrit og legalt vendte tilbage til Syrien med deres barn i [en måned i vinteren] 2014. Af oplysningerne fra ansøgerens ægtefælles asylsag fremgår det, at han udrejste fra Syrien som følge af, at han var [højere stilling] i en stor virksomhed, som regimet ønskede at overtage, og at der i den forbindelse blev udstedt en anholdelsesordre på ham. Ansøgerens mand har for nævnet forklaret, at [en anden ansat] og en vagt blev taget af regimet i stedet for ham i 2013, og at [en anden ansat] blev afhørt og efterfølgende døde i et fængsel. Ægtefællen har tillige forklaret, at han udrejste i 2014, og indtil hans udrejse betalte han sig fra at modtage et dokument, der gjorde, at han ikke blev stoppet i kontrolposterne. Han udrejste, da efterretningsmyndighederne ville have fat i ham. Han medvirkede også til at arrangerer sin hustrus udrejse fra Syrien, og at hun fik udstedt nyt pas. Han har i Danmark deltaget i demonstrationer mod regimet, ligesom han har skrevet på Facebook regeringskritisk. Nævnet finder, at ægtefællen for nævnet har forklaret divergerende og udbyggende omkring sit asylmotiv. Nævnet finder det påfaldende, at ansøgeren - som var bekendt med det, der var overgået [en anden ansat] på grund af hendes mands forhold - i 2014 valgte at rejse fra Libanon tilbage til familiens hus i Syrien, da hun i den forbindelse blandt andet skulle passere flere checkpoints kontrolleret af regimet. Nævnet finder det også påfaldende, at ansøgeren først søgte om asyl i Danmark i 2020 efter at hendes opholdstilladelse i Danmark var bortfaldet, som følge af en asylansøgning i [europæisk land], hvor hun havde opholdt sig gennem en længer periode. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv anført, at hun er kommet i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, idet hun har kommenteret regeringskritiske opslag via sin Facebookprofil. Ansøgeren har oplyst, at hun ikke har lavet egne regimekritiske opslag, og at hendes kommentarer til andres opslag stoppede for omkring 3 år siden. Af sagen fremgår det, at ansøgeren ikke har kunnet fremlægge dokumentation eller eksempler på sine kommentarer. På den baggrund finder Flygtningenævnet, det ikke sandsynliggjort, at klageren har eksponeret sig med regimekritiske kommentarer over for de syriske myndigheder, hvorved hun skulle være kommet i et modsætningsforhold til dem. Nævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren er kommet i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge af ægtefællens deltagelse i demonstrationer og opslag/kommentarer på Facebook. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det forhold, at ansøgerens ægtefælle er meddelt opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1 kan ikke efter det ovenfor anførte begrunde, at ansøgeren kan meddeles konventionsstatus. Nævnet har herved tillige lagt vægt på, at ansøgeren ikke opfylder de tidsmæssige betingelser for at få konsekvensstatus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger, fremgår det, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden februar 2021 vurderet, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020 og Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus fra oktober 2020 og Dansk Flygtningehjælps Landeprofil om Syrien juni 2021. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at meddele ansøgeren asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet er opmærksomt på rapport fra Amnesty International fra september 2021, ”You´re going to your death”, og der skal i sager af denne karakter ved sagens afgørelse anvendes et forsigtighedsprincip. Afgørelsen af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. And Others v. Russia kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved henset til, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle dele af Syrien vil udgøre en krænkelse af artikel 3 i EMRK, men at der er foretaget en vurdering af ansøgernes konkrete forhold, herunder at de mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre sin praksis vedrørende udlændingelovens § 7, stk. 3. På den baggrund, og da EMRK artikel 8 ikke skaber et asylgrundlag for ansøger, stadfæster Flygtningenævnet afgørelsen fra Udlændingestyrelsen."Syri/2021/240/MSI
