Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:"Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [By], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har udtalt sig regimekritisk på Facebook, samt deltaget i tre eller fire demonstrationer i Danmark mod Bashar al-Assad. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret 2014] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede krigen. Klageren henviste videre til, at hendes hus blev ødelagt af en mortergranat, imens hun selv var nede i kælderen med sine naboer. Da disse luftangreb blev værre, var ansøgeren nødt til at flygte sammen med sine naboer. Klageren henviste videre til, at regimet kontrollerede området i hendes hjemby, idet de kæmpede mod både Islamisk Stat og andre oprørsgrupper. Klageren henviste videre til, at hendes fætter var blevet dræbt i et luftangreb, samt at andre slægtninge blev halshugget og brændt levende af Hizbollah. Klageren henviste derudover til, at Islamisk Stat sprængte hospitalet i byen i luften. Klageren henviste endvidere som asylmotiv til, at hun frygter oprørerne eller regimet vil slå hende ihjel eller anholde hende, såfremt hun udtaler sig negativt om regimet. Udlændingestyrelsen har [i sommeren 2021] truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at hun har modtaget trusler på Facebook, idet hun har udtalt sig regimekritisk. Klageren har videre oplyst, at hun har modtaget trusler fra sin nabo i Syrien ved navn [A] samt to ukendte personer ved navn [B] og [C]. Klageren har videre oplyst, at hendes søn [D] er blevet tilbageholdt to gange i henholdsvis ti og 15 dage på baggrund af hendes udtalelser på Facebook om hendes nabo [E], der på det pågældende tidspunkt [arbejdede] for Assad. Klageren har videre oplyst, at hun frygter for sit helbred ved en tilbagevenden til Syrien, idet der er mangel på medicin og lægehjælp. Klageren frygter endvidere at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder, idet hun er efterlyst. Afslutningsvist har klageren oplyst, at hun frygter de generelle forhold i Syrien. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår det, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden februar 2021 vurderet, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020 og Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus fra oktober 2020 og Dansk Flygtningehjælps Landeprofil om Syrien juni 2021. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der er grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 som følge af de generelle forhold i Damaskus området. Flygtningenævnet er opmærksom på rapport fra Amnesty International fra september 2021, ”You´re going to your death”, men vurderer ikke, at den kan føre til en anden vurdering. Afgørelsen af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. And Others v. Russia kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle dele af Syrien vil udgøre en krænkelse af artikel 3 i EMRK, men at der er foretaget en vurdering af ansøgernes konkrete forhold, herunder at de er mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingeloven § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i en inddragelse over for intensiteten af det indgreb, en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren er [antal] år. Hun har haft lovligt ophold i Danmark i omkring 7 år. Hun har ikke haft arbejde i Danmark og taler ikke dansk. Hun er ikke medlem af foreninger i Danmark. Hun bor alene og modtager begrænset hjælp til at klare blandt andet indkøb og lægebesøg. Klageren har selv foretaget rejser til Grækenland og Frankrig i 2020, ligesom hun har kunnet deltage i demonstrationer i Danmark i 2020 og 2021. Af familie har hun en nevø og fjerne slægtninge i Danmark. Hun har sine børn i Syrien og i Grækenland. Hun har også familie i Frankrig og Sverige samt to brødre og flere venner i Syrien. Hun er opvokset i Syrien, hvor hun boede og arbejdede, indtil hun udrejste som [alder]. Hun har oplyst, at hun har psykiske problemer, som hun ikke modtager behandling for. Derudover har hun flere fysiske problemer, som hun tillige til dels led af i Syrien. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at der forligger et afhængighedsforhold mellem klageren og hendes nevø. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte, herunder navnlig oplysningerne om at klageren ikke har familie i Danmark, ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller taler dansk og har sin tilknytning til Syrien, finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller EMRK artikel 3. Flygtningenævnet har herved tillige lagt vægt på baggrundsoplysningerne omkring behandlingsmuligheder i Syrien. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at der ikke er tale om alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren opfylder betingelserne for at kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og 2, på baggrund af individuelle forhold. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på flere punkter er divergerende og udbyggende. Klageren har blandt andet forklaret divergerende omkring sine aktiviteter af regimekritisk karakter på Facebook, herunder hvornår disse ophørte. Det beror på klagerens egen formodning, at hun skulle være eftersøgt at de syriske myndigheder som følge af, at hun i [år] på Facebook under dæknavne har kritiseret regimet og sin nabo, [E], som arbejder for de syriske myndigheder. Klageren har først under sin samtale med Udlændingemyndighederne [i foråret 2021] fortalte om dette asylmotiv på trods af, at det angiveligt var årsagen til udrejsen i 2014. Klageren har tillige oplyst, at hun legalt udrejste af Syrien i maj 2014, da kritikken af naboen først kom til de syriske myndigheders kendskab 24 timer efter udrejsen, idet området, hvor hun boede, var kontrolleret af Den Frie Syriske Hær. Nævnet finder det påfaldende, at det syriske regime dagen efter klagerens udrejse blev bekendt med klagerens kritik, når henset til at den er fremgået af et Facebook-opslag siden 2012. Det er tillige påfaldende, at klageren kort efter sin udrejse - af sine venner som arbejdede for regimet i [arbejdsplads] i Damaskus - telefonisk blev gjort bekendt med, at hun skulle være eftersøgt, og at klageren ikke oplyste herom under sin samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret 2014]. Det beror tillige på klagerens egen formodning, at hun skulle have en konflikt med [A], [B] og [C], som angiveligt vil slå hende ihjel, fordi hun er i opposition til regimet og udrejst af Syrien. Klagernes forklaring om, at hun er blevet truet efter sin udrejse og helt frem til 2017, fremstår påfaldende og konstrueret, herunder at hun alene tog et billede af en angivelig trussel i 2019 i forbindelse med skift af telefon. Nævnet finder som Udlændingestyrelsen, at beskederne på klagerens telefon ikke har karakter af trusler mod hende, men nærmere er en oplysning om, at hun skulle være eftersøgt. Klageren har endvidere udbyggende til Udlændingestyrelsen [i foråret 2021] forklaret, at Shabiha-militsen, som [A] skulle være medlem af, har truet hendes søn, [D], men at hendes to brødre og to søstre aldrig er blevet truet som følge af klagerens udtalelser. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun som følge af angivelige regeringskritiske aktiviteter eller en personlig konflikt skulle være eftersøgt af regimet eller andre, og at hun er i risiko for asylbegrundede forfølgelse eller overgreb som nævnt i Udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Syrien. Klageren har efter inddragelse af opholdstilladelsen deltaget i flere interviews, der er bragt af regimekritiske tv-stationer, hvor hun fremtræder med navn og billede, og hvori hun har udtalt sig kritisk over de danske myndigheders behandling af de syriske flygtninge, men har også udtalt sig kritisk om det syriske regime. Der er på nævnsmødet forevist flere interviews, der understøtter dette, og interviewene forefindes på tv-station YouTube-kanal. Klageren har endvidere i Danmark deltaget i flere demonstrationer mod regimet. Flygtningenævnet finder, at der herved der er risiko for, at hun er blevet eksponeret i forhold til de syriske myndigheder som værende modstander af det syriske styre. Flygtningenævnet finder ud fra et forsigtighedsprincip, at det på den angivne baggrund må lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien risikere forfølgelse som følge af sine regime kritiske aktiviteter, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har på den baggrund sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren 2021], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1."Syri/2021/239/MSI
