Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske kurdere og sunnimuslimer fra [by 1], Damaskus, Syrien. Den mandlige klager er født i [by 1], hvor han har opholdt sig frem til sin udrejse. Den kvindelige klager er født i [by 2], Aleppo, men hun har opholdt sig i [by 1], Damaskus, i perioden fra [årstal] frem til sin udrejse. Den kvindelige klager har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige klager har ikke været politisk aktiv, men han har i [årstal] deltaget i et fredeligt optog i [by i Danmark] i solidaritet med kurderne i Afrin. Udlændingestyrelsen meddelte den [efterår 2015] klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klagerne til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygtede den generelle situation i landet. Klagerne henviste endvidere til, at de havde hjulpet deres ældste søn med at unddrage sig militærtjeneste, hvorfor de ved en tilbagevenden til Syrien ville blive betragtet som landsforrædere. Klagerne frygtede videre den syriske efterretningstjeneste og oppositionen. Klagerne henviste til støtte herfor til, at den mandlige klager var blevet opsøgt af den syriske efterretningstjeneste i sin forretning, hvor han var blevet bedt om at overvåge sine kunder og videregive information til den syriske efterretningstjeneste. Klagerne frygtede på den baggrund, at oppositionen ville anse dem som støtter af regimet, selvom den mandlige klager ikke ønskede at hjælpe efterretningstjenesten. Udlændingestyrelsen har den [forår 2021] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klagerne har som asylmotiv fortsat henvist til deres oprindelige asylmotiv, herunder de generelle forhold i landet, at blive betragtet som landsforrædere af de syriske myndigheder, idet de er udrejst illegalt og har hjulpet deres sønner med at unddrage sig militærtjeneste, samt at de syriske myndigheder har forsøgt at værge den mandlige klager som meddeler. Klagerne har til støtte herfor oplyst, at en bekendt efter udrejsen har kontaktet den mandlige klager telefonisk. Den bekendte oplyste i den forbindelse den mandlige klager om, at de syriske myndigheder har ledt efter ham. Den mandlige klager blokerede herefter telefonnummeret, og han modtog i den følgende tid flere opkald fra syriske numre, som han ikke turde besvare. Den mandlige klager har ikke modtaget yderligere opkald fra syriske numre, efter han fik et dansk telefonabonnement. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelser af [forår 2021], at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet er opmærksom på rapporten fra Amnesty International fra september 2021 ”You´re going to your death” og rapport fra Human Rights Watch ”Our lives are like death” fra oktober 2021. Flygtningenævnet har imidlertid ikke fundet anledning til at ændre sin praksis. Flygtningenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der i disse rapporter er henvist til interviews med henholdsvis 66 og 65 personer, som har oplevet alvorlige problemer efter tilbagerejse til Syrien. Antallet skal sættes i forhold til, at 282.283 personer siden 2016 er returneret til Syrien fra andre lande, jf. Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Issues regarding return” fra oktober 2021. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på andre baggrundsoplysninger, herunder EASO´s rapport: ”Country Guidance: Syria” fra september 2020 samt Udlændingestyrelsens rapport: ”Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskusområdet. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8, stk. 1, fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, anførte grunde. Klagerne har opholdt sig i Danmark siden den [sommer 2015] og har en tilknytning til samfundet, der er omfattet af begrebet privatliv i EMRK’s forstand, herunder som følge af deres relationer til familiemedlemmer med opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder, at klagerne ikke er omfattet af beskyttelsen af familieliv i EMRK artikel 8, stk. 1. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagernes tre børn er myndige og er flyttet hjemmefra. Relationer mellem voksne familiemedlemmer udgør som udgangspunkt ikke familieliv i den forstand, hvori begrebet anvendes i artikel 8, stk. 1, og der er ikke oplysninger, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet i denne sag. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er et særligt afhængighedsforhold mellem klagerne og deres voksne børn. Dette gælder også i forhold til klagernes yngste søn, som lider af [sygdom]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den yngste søn på 19 år kan klare sig selv i hverdagen og at der ikke er oplysninger i sagen, der tilsiger, at han reelt er afhængig af klagerne for at indtage sin medicin eller tage til lægelige undersøgelser. En nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse udgør et indgreb i klagernes udøvelse af deres ret til respekt for privatliv efter artikel 8, stk. 1. Dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol, hvilket henhører under varetagelsen af landets økonomiske velfærd. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 19, stk. 1, nr. 1, der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, som kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i klagernes ret til privatliv. Den mandlige klager er [alder] og den kvindelige klager er [alder]. De har opholdt sig i Danmark i lidt over [tal] år. Klagerne har boet i Syrien, indtil de udrejste i [sommeren 2015]. Klagerne har gået på sprogskole og afsluttet 9. klasse på VUC og er i gang med 10. klasse. De har ikke opnået tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark, men er aktive som frivillige blandt andet i Røde Kors. Klagernes sønner har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved proportionalitetsafvejningen lægger Flygtningenævnet vægt på, at klagernes ophold ikke haft en sådan varighed og deres aktiviteter i Danmark og tilknytning til herboende personer ikke en sådan karakter, at de har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at der ikke er grundlag for at forlænge klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Spørgsmålet er herefter, om klagerne på grund af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet kan til dels lægge klagernes forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at de syriske myndigheder havde udset den mandlige klager til at være informant, fordi kunderne i hans købmandsforretning betroede sig til ham. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerne har forklaret divergerende og udbyggende herom. Den mandlige klager har således ikke i asylskemaet oplyst om dette asylmotiv. Den mandlige klager har under oplysnings- og motivsamtalen i 2015 forklaret, at oppositionsfolkene i området var meget forsigtige, da området kontrolleres af regimet. Kunderne fortalte ham derfor ikke noget af interesse. Under samtalen i Flygtningenævnet har han forklaret, at kunderne gennem tiden opbyggede et tillidsforhold til ham og fortalte ham om deres politiske synspunkter. Den mandlige klager har endvidere i advokatens indlæg og i sin forklaring under mødet i Flygtningenævnet oplyst, at myndighederne foretog ransagninger generelt for at dække over, at de tog kontakt til ham, hvilket ikke er i overensstemmelse med klagernes tidligere forklaringer. Flygtningenævnets flertal kan lægge til grund at den mandlige klager har været tilbageholdt af de syriske myndigheder indenfor to måneder forud for klagernes udrejse i [sommeren 2015]. Flygtningenævnets flertal bemærker herudover, at klagerne er kurdere, at de kommer fra et område, der har været kontrolleret af en oprørsgruppe, at de er udrejst illegalt af Syrien. Flertallet bemærker endvidere, at Flygtningenævnet ved behandlingen af sager med personer fra Syrien anvender et forsigtighedsprincip. Herved må ud fra nævnets bidrag af 20. august 2021 til besvarelse af spørgsmål 646 og 648 stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget forstås, at bevisvurderingen i sager vedrørende asylansøgere fra Syrien skal foretages med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, således at tærsklen for, hvornår en asylansøger må anses for at have sandsynliggjort et individuelt asylmotiv – typisk i forhold til de syriske myndigheder – er lavere end i andre asylsager. Flertallet finder herefter, at klagerne har sandsynliggjort, at de ved tilbagevenden til Syrien risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse som følge af, at myndighederne vil anse klagerne som værende i opposition til styret (imputed political opinion). Flygtningenævnet meddeler derfor klagerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/236/roz
