Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [en by], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte i [efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet opholdstilladelsen var begrundet i de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv i første række til de generelle forhold som følge af krigen i Syrien. Klageren henviste endvidere til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive forfulgt af den syriske efterretningstjeneste. Til støtte herfor oplyste klageren, at efterretningstjenesten i [efteråret] 212 opsøgte ham på hans bopæl og på hans arbejdsplads, at han ikke kendte årsagen hertil, men at hans bror var blevet dræbt i [foråret] 2012, hvorefter klageren var begyndt at undersøge, hvem der havde dræbt ham og hvorfor. Udlændingestyrelsen har i [sommeren] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Udlændingestyrelsen har endvidere vurderet, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien ikke er i risiko for individuel forfølgelse, som kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. I forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af sagen har klageren som asylmotiv fortsat henvist til, (1) at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder på grund af hans undersøgelse i 2012 af, hvem der dræbte hans bror. Klageren har som asylmotiver endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien (2) frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder som følge af, at han har interageret med regimekritiske Facebookopslag, (3) frygter at blive afhørt af de syriske myndigheder som følge af, at han har mistet sit syriske ID-kort, (4) frygter for sin søn, som snart er i den militærpligtige alder, (5) frygter de syriske myndigheder, fordi han mellem 2011 og 2012 hjalp [MA], der har været tilknyttet oppositionens styrker som militærrådsformand, med at smugle et større pengebeløb fra Jordan til Damaskus, (6) frygter ikke at kunne modtage behandling for sine sygdomme, og (7) frygter for repressalier som følge af, at han haft diskussioner med udlændinge i Danmark, der støtter det syriske styre. For Flygtningenævnet har klageren fortsat anført, at han har personlige og individuelle forhold, der fører til, at han ved tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse, idet han nu har henvist til sin baggrund som chauffør for velstående og betydningsfulde personer forud for 2012, til sit samarbejde med [MA], der senere viste sig at være højtstående i Den Frie Syriske Hær, til [MA] anholdelse og myndighedernes efterfølgende søgning efter ansøger, til sin eksponering på sociale medier som en person, der har angivet mange oprørere til myndighederne og modsætningsforholdet til oprørerne, jf. det for Flygtningenævnet fremlagte bilag A, samt til sin søns unddragelse af militærtjeneste. Klageren har endvidere gjort gældende, at en nægtelse af forlængelse af hans opholdstilladelse er i strid med ansøgers ret til privatliv og familieliv, jf. EMRK artikel 8, når henses navnlig til længden af ansøgers ophold i og hans børns tilknytning til Danmark. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020 og Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates af Damascus and Rural Damascus fra oktober 2020 og Dansk Flygt-ningehjælps Landeprofil om Syrien juni 2021. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Damskus-området. Det skal herefter vurderes, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, hvoraf fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af hans ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat-og familieliv. Klageren er 50 år, og indrejste i Danmark i 2014. Han har således levet det meste af sit liv i Syrien, hvor både hans mor og flere søskende fortsat bor. Han har bestået prøve i Dansk 1 og kan tale, læse og skrive noget dansk. Han har i Danmark haft fuldtidsbeskæftigelse som automekaniker i ca. 4 år. Han havde i Syrien job som privatchauffør de sidste 12 år før udrejse. Han bor i Danmark sammen med sine to voksne børn på henholdsvis [18 – 20 år], som blev familiesammenført til ham i 2018. Han har en dansk kæreste, som han ikke bor sammen med. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i EMRK’s artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at der består et afhængighedsforhold mellem klageren og hans voksne børn. Herefter og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Klageren har endvidere påberåbt sig individuelle forhold, og Flygtningenævnet skal derfor foretage en vurdering af, om klageren som følge heraf kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om de individuelle asylmotiver, som han har gjort gældende for Flygtningenævnet, ikke kan lægges til grund. Forklaringen fremstår i forhold til det tidligere oplyste og forklarede i væsentlig grad som udbyggende og til dels konstrueret, ligesom forklaringen på flere punkter er divergerende. F.eks. har klageren nu angivet en helt anden begrundelse – et telefonopkald fra [MA’s] ægtefælle – for sin flugt fra Syrien, end han oplyste i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse i 2014. I det omfang, klagerens forklaring måtte kunne lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at det under alle omstændigheder beror på klagerens egen formodning, at de anførte omstændigheder skulle sætte klageren i et asylrelevant modsætningsforhold til de syriske myndigheder eller andre grupperinger, som de syriske myndigheder ikke kan beskytte klageren mod. Om klagerens søns unddragelse af militærtjeneste bemærkes, at denne ikke nu har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, hvorfor klagerens synspunkt ikke kan føre Flygtningenævnet til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgning eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2021/234/hmu
