Nævnet omgjorde i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/223/mlvt. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har været medlem af Baath-partiet, mens hun gik i skole, da det var obligatorisk for eleverne. Klageren har derudover ikke været politisk aktiv. Flygtningenævnet meddelte [i sommeren] 2019 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede den generelle situation i landet, herunder at hendes døtre ville blive kidnappet, og at klageren ikke havde noget at vende tilbage til. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt.. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien, herunder risikoen for, at klageren og klagerens døtre vil blive kidnappet og udsat for seksuelle overgreb af bander. Klageren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at klagerens tidligere ægtefælle, som hun er separeret fra, vil genere hende. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at det syriske regime udsætter befolkningen for umenneskelig behandling, og at der er mangel på basale fornødenheder i Syrien. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at Flygtningenævnet [i sommeren] 2019 meddelte klageren og hendes to medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren er opvokset i Damaskus, Syrien. hvor hun har boet frem til udrejsen i 2012. Klageren skal herefter asylvurderes i forhold til Damaskus. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [i foråret] 2021, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår således, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus og Rif Damaskus, og at situationen i Damaskus og Rif Damaskus over en længere periode siden maj 2018 er forbedret, og denne forbedring kan ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følger af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet er opmærksom på rapporten fra Amnesty International fra september 2021, ”You´re going to your death”, og der skal i sager af denne karakter ved sagens afgørelse anvendes et forsigtighedsprincip. Flygtningenævnet har ved sagens afgørelse lagt vægt på andre baggrundsoplysninger, herunder EASO´s rapport: Country Guidance: Syria fra september 2020, samt Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governates of Damascus and Rural Damascus, fra oktober 2020. Afgørelse af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. And Others v. Russia kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved henset til, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle dele af Syrien vil udgøre en krænkelse af artikel 3 i EMRK, men at der er foretaget en vurdering af ansøgernes konkrete forhold, herunder at de er mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre sin praksis. Flygtningenævnet skal herefter foretage en vurdering af, om klageren er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren ikke har individuelle asylbegrundende konflikter med de syriske myndigheder, med religiøse eller kriminelle grupperinger i Syrien eller familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Flygtningenævnet har lagt vægt på oplysningerne om, at klageren er udrejst legalt af Syrien i [vinteren 2012/2013]. Flygtningenævnet har lagt vægt på oplysningerne om, at klageren i 2018 indrejste og udrejste legalt af Syrien fra Libanon, og at hun ikke oplevede problemer med de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har lagt vægt på oplysningerne om, at klageren efter ankomsten til Danmark var på den syriske ambassade i Berlin tre gange, hvor hun blandt andet fik udstedt nyt nationalitetspas, og at klageren ikke har haft konflikter med de syriske myndigheder i den forbindelse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ægtefællen, som havde opnået asyl i Danmark, og som klageren er separeret fra, er rejst tilbage til Syrien i [sommeren] 2020 og bosatte sig i Damaskus, og efter de foreliggende oplysninger ikke har oplevet konflikter med myndighederne. Med hensyn til klagerens forklaring om, at hendes søn er deserteret fra militærtjeneste bemærkes, at det fremgår af Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens notat ”Syria, Issues Regardign Military Service, oktober 2019, at en persons militærunddragelse eller desertering som udgangspunkt ikke vil have konsekvenser for hans familiemedlemmer. Nogle familiemedlemmer risikerer dog at blive udsat for pres og afhøringer af de syriske myndigheder, men at det oftest er familiemedlemmer til unddragere, der også er eftersøgt f.eks. for at have dræbt anden militær personel eller for at have været en del af en operation mod den syriske hær. Det fremgår endvidere af baggrundsoplysningerne, at familiemedlemmer til personer, der er deserteret eller unddraget sig militærtjeneste ikke i sig selv risikerer noget i forhold til de syriske myndigheder, medmindre der er tale om særligt profilerede medlemmer af oppositionen. Med hensyn til klagerens angivelige konflikt med sin ægtefælle, som hun er separeret fra, kan Flygtningenævnet efter de foreliggende oplysninger, herunder klagerens afglidende og udbyggende forklaring, ikke lægge til grund, at der er tale om en asylbegrundende konflikt. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at det ikke kan lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Efter EMRK´s artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet privat – og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, nævnte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i deres ret til familie- og privatliv. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder endvidere, at lovgrundlaget er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker desuden, at en håndhævelse af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i et rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren er født og opvokset i Syrien, Damaskus, hvor hun har boet i det meste af sit liv, og flere af hendes søskende bor i Damaskus. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i knap 6 år. Hun har bestået Dansk 1. Hun har været i praktik en række steder. Hun har et mindreårigt barn på [12-15] år, der er omfattet af denne sag, og en [myndig] datter, hvis sag behandles sammen med nærværende sag. Klagerens yngste barn på [12-15] år har opholdt sig lovligt i Danmark i næsten seks år og har gået i skole i Danmark fra [indskoling til mellemtrin] og går nu i [udskoling] og har således haft en væsentlig del af sine formative år i Danmark. Henset til, at klagerens mindreårige datter, der kom til Danmark som [4-7-årig] og som i dag er [12-15] år og som dermed har opholdt sig i Danmark i næsten seks år, og som har gået i skole i alle disse år, har haft en væsentlig del af sine formative år i Danmark finder Flygtningenævnet, at det vil være særligt indgribende for klagerens yngste datter – og dermed for klageren – såfremt hendes opholdstilladelse nægtes forlænget. Af denne grund finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021, således at klageren og hendes medfølgende barn fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2021/222/MLVT
