Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2015. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/213/tps og Syri/2021/214/tps. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning. Klageren er født og opvokset i [by], Afrin, Aleppo, Syrien, men har senest haft bopæl i [by], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at han ville blive tortureret eller slået ihjel af de syriske myndigheder, fordi hans søn, [M], var deserteret fra militæret. Klageren henviste endvidere som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede ISIL, fordi han er kurder. Endelig henviste klageren til de generelle forhold som følge af borgerkrigen i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Rif Damaskus, og at forbedringen ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter, hvorfor klageren ved en tilbagevenden til Rif Damaskus ikke vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. I forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse har klageren som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter de syriske myndigheder som følge af sin søn, [M’s], desertering. Til støtte herfor har klageren oplyst, at [M] som 18-årig blev indkaldt til aftjening af værnepligt, hvilket fandt sted omkring 2010. Da krigen brød ud, blev han pålagt at blive i militæret. Klagerens anden søn, [W], havde aftjent sin værnepligt og blev genindkaldt, da krigen brød ud, men mødte ikke op. Kort før sin udrejse blev klageren opsøgt på sin arbejdsplads af personer fra militæret, der spurgte til [M]. Da de tog klagerens id-kort, forstod han, at [M] var deserteret fra hæren. Den efterfølgende dag mødte de igen op på klagerens arbejdsplads. Da klageren på dette tidspunkt opholdt sig på sin bopæl, blev han kontaktet telefonisk og fik at vide, at han skulle give møde. Klageren besluttede sig i stedet for at flygte, idet han frygtede, at myndighederne ville beskylde ham for at skjule sin søn. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han som følge af sin etnicitet frygter ISIL, der ligesom kurdiske grupper kan tvinge ham til at bære våben. Endvidere har klageren henvist til, at han i 1999 blev fængslet i omkring et år på grund af en falsk anklage om smugleri. Under fængslingen blev han udsat for tortur. Han blev senere ved en domstol frifundet, men myndighederne kom efterfølgende cirka en gang om året på familiens bopæl. Han er således kendt af de syriske myndigheder. Klageren har derudover henvist til de generelle forhold i Syrien samt til, at han i 2018 i Danmark har deltaget i tre demonstrationer, blandt andet i forbindelse med at Afrin blev bombet. Endelig har klageren henvist til, at han er blevet interviewet af den kurdiske netavis [X]. Interviewet skete i klagerens eget navn, og han udtaler under interviewet, at han vil dø, hvis han vender tilbage til Assad regimet. Klageren har oplyst, at han og familie har boet i [by] i Rif Damaskus i mere end 25 år. Henset hertil lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren asylretligt skal vurderes i forhold til dette området. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden februar 2021 vurderet, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes blandt andet af EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, og Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus fra oktober 2020 og Dansk Flygtningehjælps Landsprofil om Syrien juni 2021. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den internationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klager er 6[x] år gammel. Han har haft lovligt ophold i Danmark i knap 6 år. Han har oplyst, at han ikke kan tale, læse eller skrive dansk. Han har ikke haft arbejde, ligesom han ikke har afsluttet en uddannelse i Danmark. Han har deltaget i danskundervisning og aktivering. Hans ægtefælle og to voksne børn opholder sig i Danmark, men ægtefællens og den ene datters opholdstilladelser er ved Flygtningenævnets afgørelser d.d. ligeledes nægtet forlænget/inddraget. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i EMRK’s artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at der består et afhængighedsforhold mellem klageren og hans voksne børn. Herefter og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Flygtningenævnet tiltræder, at de foreliggende lægelige oplysninger om, at klageren lider af PTSD, migræne og forhøjet blodtryk ikke anses for sådanne helbredsmæssige problemer, at det ved en tilbagevenden til Syrien vil udsætte klager for en situation, der vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren opfylder betingelserne for at kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, på baggrund af individuelle forhold. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for overgreb fra de syriske myndigheder som følge af konflikter forud for udrejsen af landet. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren blev opsøgt på sin arbejdsplads, hvor han fik frataget sit id-kort som følge af sønnen [M’s] desertering fra militæret, idet klageren og dennes ægtefælles forklaringer herom har været skiftende og divergerende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren og dennes ægtefælle har forklaret divergerende om blandt andet, hvem der modtog opkaldet fra myndighederne, ransagningerne og den efterfølgende flugt. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at klagerens ægtefælle har en konflikt med de syriske myndigheder som følge af hendes angivelige udbringning af medicin, idet der herved ligeledes er lagt vægt på ægtefællens skiftende forklaringer angående blandt andet hyppigheden af udbringningerne og lægens navn. Klageren og dennes ægtefælle har for Flygtningenævnet ydermere ændret deres forklaringer om rækkefølgen af hændelserne forud for flugten. Det forhold, at klageren har forklaret, at han i 1999 blev tilbageholdt i et år og herunder udsat for tortur og sigtet for smugleri, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har lagt vægt på, at klageren selv har forklaret, at han blev fremstillet for en dommer og efterfølgende frikendt. Det bemærkes herved, at klageren og dennes ægtefælle også på dette punkt har forklaret indbyrdes uoverensstemmende om, hvorvidt de efterfølgende er blev opsøgt af de syriske myndigheder som følge af dette forhold. Det er indgået i nævnets vurdering, at klageren har oplyst, at han og ægtefællen begge er analfabeter. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren ifølge sin forklaring frygter repressalier fra de syriske myndigheder som følge af, at [M] er deserteret fra militærtjeneste, og at [W] har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved som Udlændingestyrelsen lagt vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der er deserteret eller har unddraget sig værnepligt i Syrien. Som anført har Flygtningenævnet ikke kunnet lægge til grund, at klageren og dennes ægtefælle er blevet opsøgt af de syriske myndigheder forud for udrejsen af Syrien som følge af deserteringen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at [M] ifølge klagerens forklaring havde rang af menig soldat, og at der i øvrigt ikke er oplysninger om, at sønnerne [M] eller [W] er profilerede. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren risikerer asylbegrundende overgreb, fordi han er kurder og udrejst illegalt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger og i øvrigt de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det forhold, at klageren over for nævnet har forklaret, at han har deltaget i demonstrationer i Danmark om forholdene i Syrien og angiveligt har ladet sig interviewe til et britisk medie, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet forklaringen herom fremstår udbyggende. Klageren har således til Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke har haft politiske aktiviteter i Danmark. Det forhold, at klageren under en sit-down demonstration i [dansk by] har ladet sig interviewe af det kurdiske medie [X], hvilket er blevet uploaded på Facebook, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har lagt vægt på indslagets karakter og indhold samt den begrænsede eksponering. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/212/tps
