Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk punjabi og sunnimuslim. Ansøgeren er født og opvokset i [landsbyen A], Punjab-regionen, Pakistan, hvorefter han i 2006 flyttede til Dubai. Fra juli 2018 og frem til sin udrejse boede ansøgeren i [landsby B], Punjab-regionen, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive slået ihjel af personer fra […]-klanen, som han har en jordkonflikt med. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at jordkonflikten startede i [foråret] 2006, hvor ansøgeren, hans far og hans onkel så medlemmer af […]-klanen på deres jordstykke. Ansøgeren, hans far og hans onkel forsøgte at få hjælp af politiet og højstående personer i landsbyen til at løse konflikten. Efter en skududveksling blev ansøgeren og hans familie nødt til at flygte til en anden landsby. Ansøgeren opholdt sig herefter i Dubai fra 2006 til 2018, men han var tilbage i Pakistan i henholdsvis 2010 og 2013. Ansøgeren vendte hjem til Pakistan i 2018, da hans bror døde. Ansøgerens familie mistænker […]-klanen for at have forgiftet broren. Kort efter ansøgerens tilbagevenden kom han i et slagsmål med medlemmer af […]-klanen, fordi hans familie til et valg havde stemt på personer, som […]-klanen ikke støttede op om. Ansøgeren tog derefter ophold hos sine svigerforældre i perioden fra juli 2018 og frem til sin udrejse i [foråret] 2020. Inden sin udrejse tog ansøgeren til et bryllup i sin landsby, hvor han blev beskudt af medlemmer af […]-klanen. Han nåede at flygte fra stedet og udrejste af Pakistan fire dage efter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om den angivelige jordkonflikt med den anden del af […]-klanen. Ved sin ankomst til Danmark [i efteråret] 2020 har ansøgeren til politiet under en afhøring oplyst, at han gerne ville søge asyl, idet han gerne ville arbejde i Danmark, så han kunne sende penge hjem til sin familie. I sit asylskema [fra efteråret] 2020 har ansøgeren oplyst, at han har forladt sit hjemland for at søge arbejde, og at han ikke er i fare i Pakistan. Til samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han har en jordkonflikt med […]-klanen, og at han på den baggrund frygter for sit liv. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at han var træt og var bange for den anden gren af [...]-klanen, hvorfor han ikke har oplyst om sit asylmotiv. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der oprindeligt ejede jorden. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det var den anden del af [...]-klanens farfar, der overdragede jorden til ansøgeren farfar. Ansøgeren har for Flygtningenævnet også forklaret, at han og den anden gren af [...]-klanen havde en fælles farfar, jf. også advokatens indlæg. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorfor den anden del af [...]-klanen ikke kunne anerkende registreringsattesten for jordstykket. Ved oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2021 har ansøgeren forklaret, at den anden del af [...]-klanen sagde til politiet, at jorden oprindeligt var ejet af deres faster, og ikke af deres farfar, og at det skulle have været fasterens fingeraftryk, der skulle fremgå af registreringsattesten. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 har ansøgeren forklaret, at [...]-klanen sagde, at det fingeraftryk, der var brugt på kontrakten, var falskt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgerens bror, der i en periode også arbejdede i Dubai ligesom ansøgeren, tog hjem til landsbyen på trods af konflikten med den anden del af [...]-klanen, og at broren besøgte den anden del af [...] klanen, hvor han fik mad, og hvor han angiveligt blev forgiftet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren [i sommeren] 2018 tog til sit landsby for angiveligt at deltage i brorens begravelse på trods af hans frygt for [...]-klanen. Endvidere forekommer det påfaldende, at ansøgeren deltog i en vens bryllup i landsbyen [i foråret] 2020 kort før udrejsen på trods af hans frygt for [...]-klanen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren kunne opholde sig i hjemområdet og nær hjemområdet i kortere perioder i både 2010 og 2013 uden at opleve problemer og [sommeren] 2018 til [foråret] 2020 hos sine svigerfamilie i samme provins til et stykke tid før udrejsen uden at opleve problemer. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om skudepisoden ved vennens bryllup, som han deltog i [foråret] 2020, hvor fire personer og andre personer angiveligt skød efter ham, og hvor han slap væk, forekommer påfaldende og usandsynlig. Flygtningenævnet har endvidere fundet det påfaldende, at klagerens far, mor, og handicappede bror og hans to søstre, der bor i hjemområdet, ifølge ansøgeren ikke har oplevet problemer med den anden del af [...]-klanen på trods af familiens konflikt med denne del af klanen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med [...]-klanen, hvilken konflikt herefter ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Paki/2021/10/EEB
