Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har været politisk aktiv ved at være medlem af partiet [A] i 1990’erne. Ansøgeren har i den forbindelse uddelt kritisk materiale om det daværende irakiske Saddam Hussein styre. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at blive slået ihjel af en hvilken som helst irakisk person, samt de irakiske myndigheder, idet han er blevet beskyldt for at have overført penge til ISIS, at han frygter at opleve problemer med myndighederne i Irak, herunder at blive slået ihjel, idet han har udført politiske aktiviteter for partiet ved navn [A], og at blive slået ihjel af familiemedlemmer til sin afdøde ven, [B], idet [B]s familiemedlemmer mistænker ansøgeren for at være skyld i, at [B] blev slået ihjel af myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han udrejste af Irak for omkring [antal] år siden, fordi han havde en konflikt med de irakiske myndigheder og familien til sin afdøde ven, [B]. Konflikten med myndighederne opstod, fordi ansøgeren i 1990’erne var modstander af de irakiske styre, og derfor meldte han sig i partiet [A], som han udførte politiske aktiviteter for. Ansøgerens politiske aktiviteter bestod blandt andet i, at han uddelte løbesedler, hvorpå der var trykt kritik af Saddam Hussein og det irakiske styre. En dag skulle ansøgeren køre sin ven, [B], i sin taxa. [B] havde medbragt løbesedler, og de blev kaldt ind ved en vejspærring, hvor bilen blev undersøgt. [B] og ansøgeren blev anholdt af myndighederne på stedet. Ansøgeren var anholdt i en periode på omkring et par måneder, hvor han blev afhørt. Under afhøringerne forklarede ansøgeren, at [B] alene var en passager, som han havde transporteret, og at ansøgeren ikke kendte til de politiske materiale. Ansøgeren blev løsladt under betingelse af, at han løbende gav møde ved myndighederne. [B] blev ikke løsladt. Han blev henrettet af myndighederne. Efter sin løsladelse fik ansøgeren at vide af sin ven, [C], at [B] havde taget skylden og undladt at anmelde ansøgeren til myndighederne, hvorefter [B] var blevet henrettet. Det forhold, at [B] blev henrettet, sammenholdt med, at ansøgeren var blevet løsladt, bragte ansøgeren i et modsætningsforhold til [B]s familie. Efter henrettelsen af [B], begyndte [B]s familie at fremsætte trusler mod ansøgeren. Det gik mindst seks måneder, fra ansøgeren blev løsladt, til han udrejste af Irak. Ansøgeren indrejste i [et andet europæisk land] i 2002 og fik asyl. Senere blev han henvist til at kunne opholde sig i [et andet europæisk land] på en ikke nærmere bestemt grundlag. [I foråret] 2019 har mediet [udenlandsk medie] skrevet, at ansøgeren har overført [antal] dollars til ISIS i Irak. En [social medie] profil ved navn [D] med mere end 100.000 følgere har ligeledes skrevet, at ansøgeren har overført penge til ISIS. Skriverierne udsprang som følge af, at ansøgeren i Danmark blev dømt for [karakteren af kriminalitet] af særlig grov beskaffenhed. Ansøgeren frygter, at han på baggrund af disse fejlagtige skriverier risikerer at blive slået ihjel af en hvilken som helst iraker. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han har en aktuel konflikt med de irakiske myndigheder i anledning af, at han forud for 2002 har været medlem af og politisk aktiv for partiet [A], Ansøgeren har i den forbindelse i 2001 været tilbageholdt af de daværende irakiske myndigheder i nogle måneder, idet han i bil har transporteret en passager, der var i besiddelse af kritisk materiale om det daværende Saddam Hussein-styre. Nævnet lægger herved vægt på, dels at ansøgeren blev løsladt efter nogle måneders tilbageholdelse, dels at Saddam Husseins styre blev bragt til fald i 2003, således at magtforholdene i Irak i dag er fundamentalt anderledes. Herunder har partiet [A], som ansøgeren var politisk aktiv for, flere gange i tiden efter 2003 været en del af regeringsmagten i Irak. Dertil kommer, at ansøgeren i 2006 eller 2008 har fået udstedt et irakisk pas af de irakiske myndigheder. Det beror således alene på ansøgerens egen formodning, at han i den anledning skulle befinde sig i et modsætningsforhold til de irakiske myndigheder. Flygtningenævnet finder det ikke troværdigt, at ansøgeren skulle have haft en konflikt med familien til [B], som sammen med ansøgeren blev anholdt af de daværende irakiske myndigheder i ansøgerens bil. Herved har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom fremstår usammenhængende og uklar, ligesom ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret forskelligt og udbyggende om konflikten, herunder om dens intensitet – særligt også når hans forklaring ses i forhold til det, han i 2002 forklarede overfor det [andet europæiske land]. Til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2021 har ansøgeren forklaret, at han blev opsøgt af [B]s familie, der - før [B] blev henrettet – fremsatte trusler mod ham, idet de oplyste, at de ville gøre noget ved ansøgeren, såfremt [B] blev henrettet. Til asylsamtalen [i foråret] 2021 har han forklaret, at [B]s familie først kontaktede ham, efter at [B] var blevet henrettet. Til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2021 har han forklaret, at [B]s familie fremsatte mundtlige trusler, når de lejlighedsvis mødte ansøgeren i Kirkuk. Under denne samtale forklarede han også, at han formoder, det er dem, der har smidt en håndgranat ind i ansøgerens hjem i Kirkuk. Til asylsamtalen [i foråret] 2021 har han forklaret, at [B]s familie opsøgte ham på cafeen, hvor de pegede på ham. Under denne samtale forklarede han også, at der få dage senere skete en voldsom eksplosion, hvor en bil og en vandbeholder blev sprængt i stykker udenfor ansøgerens hjem i Kirkuk, som han anser [B]s familie for at stå bag. På den anden side har ansøgeren under samme samtale dog også forklaret, at han aldrig blevet opsøgt personligt at [B]s familie. Under samtalen med det [andet europæiske land i vinteren] 2002, har ansøgeren imidlertid intet forklaret om et eksplosionsangreb, som han tilskriver [B]s familie. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har en konflikt med [B]s familie af en sådan karakter og intensitet, at den kan være asylbegrundende. Flygtningenævnet finder heller ikke, at det i sig selv kan være asylbegrundende, at ansøgeren af [et andet europæiske] medier i 2006 og 2007 har været omtalt som ”[…]”, og heller ikke at mediet [udenlandsk medie] i 2019 i forbindelse med [Landsrets sagen] om [karakteren af kriminalitet] i har hævdet, at en stor del af pengene fra pengetransporterne er blevet brugt til […]finansiering - hvilket ansøgeren ikke er dømt for, men alene groft [karakteren af kriminalitet]. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han har modtaget trusler som følge af hverken dommen eller skriverierne i medierne. Ansøgerens frygt beror således på hans egen formodning og kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i øvrigt, at det af [dansk myndigheds] notat af [sommeren] 2021 fremgår, at de irakiske myndigheder ikke anvender dobbeltstraf, således at der ikke er holdepunkter for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil blive idømt en dobbeltstraf for det [karakteren af kriminalitet] forhold, han blev straffet for ved [Landsrets] dom af [vinteren] 2019. Dertil kommer endelig, at ansøgeren ifølge oplysningerne fra dansk politi, Særlig [dansk myndighed], ved købekontrakt [af vinteren] 2017 har købt et hus i Sulaymania, Kurdistan, Irak, for [antal] dollar, hvoraf ansøgeren har kvitteringer på, at knap [antal] dollars er overført til sælger. Under politi-aflytningerne indikerer ansøgeren tillige, at han har tænkt sig at benytte huset i Irak, når de opholder i Irak. Huskøbet bestyrker, at ansøgeren ikke frygter en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 30. juni 2021. Irak/2021/26/sme
