Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra et ukendt hjemland. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald. Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen med den beskikkede advokats medvirken, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgeren har oplyst at være etnisk rohingya og sunnimuslim fra Minbya, Myanmar. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Myanmar frygter myndighederne, idet han er etnisk rohingya. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han flyttede til Singapore med sin familie, da han var tre år gammel og boede der, indtil han var 20 år. Kort efter tilbagekomsten til Myanmar blev bopælen opsøgt, og alle mandlige familiemedlemmer blev tilbageholdt og tortureret. Bopælen blev brændt ned til grunden. Efter enten to uger eller tre måneders tilbageholdelse flygtede ansøgeren ud af landet og kom til Bangladesh, hvor ansøgerens onkel bor. Ansøgerens onkel hjalp ham med at rejse med fly fra Dhaka til Istanbul, hvorfra han rejste videre ind i Europa. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet, nationalitet og sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende både om sit navn, sin fødselsdato og oprindelsesland til forskellige europæiske myndigheder. Til de danske myndigheder har ansøgeren i forbindelse med sin asylansøgning oplyst, at hans navn er [A], og at han er født [i sommeren] 1998. Til de svenske myndigheder har ansøgeren i forbindelse med sin asylansøgning oplyst, at hans navn er [B], og at han er født [i sommeren] 1998. Til de hollandske myndigheder har ansøgeren i forbindelse med sin asylansøgning oplyst, at hans navn er [C], og at han er født [i sommeren] 1998 i Damaskus, Syrien. Ifølge de hollandske myndigheder er ansøgeren i øvrigt pålagt et indrejseforbud i 2 år i Holland som følge af, at ansøgeren har givet falske informationer, og har nægtet at samarbejde med de hollandske immigrationsmyndigheder. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sin tilbageholdelse af militæret i Myanmar. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2019 forklarede ansøgeren, at han på et militært område blev tortureret i seks timer, hvorefter de blev kørt til en ny lejr, som lignede et fængsel. I den nye lejr blev mænd og kvinder samlet igen. Her opholdt han sig i tre måneder. Til asylsamtalen [i efteråret] 2019 forklarede han, at han blev tortureret i over ca. to uger, ligesom han udbyggende har forklaret, at der ingen vand eller drikke var, at de fleste blev tortureret til døden, og at han har set 50 - 100 drenge og mænd i ansøgerens gruppe blive brændt levende foran ham. Yderligere forklarede han til denne samtale, at han under hele sin tilbageholdelse var i den samme lejr, og at han flygtede fra den efter et ophold på cirka to uger. Efter Flygtningenævnets opfattelse findes særligt ansøgerens udbyggende forklaring om, at han så afbrænding af levende mennesker foran sig, at have været så voldsom og traumatiserende en oplevelse, at det må anses for yderst påfaldende, at ansøgeren ikke allerede under sin første samtale med Udlændingestyrelsen har forklaret om denne helt centrale og voldsomme oplevelse. Med hensyn til ansøgerens og hans forældrenes etnicitet som rohingyaer har ansøgeren også forklaret divergerende. Således forklarede han til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2019, at hans forældre aldrig fik udstedt ID-dokumenter i Myanmar. Til asylsamtalen [i efteråret] 2019 forklarede han derimod, at hans forældre fik udsted ID dokumenter i Myanmar før 1982 i form af nationalpas og fødselsattester. Flygtningenævnet lægger også vægt på det forhold, at ansøgeren ikke taler rohingya - men engelsk - selv om hans forældre taler rohingya indbyrdes. Nævnet lægger endelig vægt på, at ansøgeren heller ikke har forsøgt at tage kontakt til rohingya-miljøet i Danmark. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er født i Myanmar, og at han skulle være rohingya. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for forfølgelse eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2021/4/sme
