Nævnet stadfæstede i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn fra Georgien. Indrejst i 2020.Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk tjetjener og sunnimuslim af trosretning fra [Landsby A], Georgien. Den mandlige ansøger har været medlem af partiet [Partinavn], hvilket han udmeldte sig af i 2019. Den kvindelige ansøger er etnisk tjetjener og muslim af trosretning. Hun er fra [Landsby B], Georgien, hvorefter hun flyttede sammen med sin ægtefælle i [Landsby A], Georgien. Efter ægtefællens konflikter opstod, flyttede ansøgeren på ny til [Landsby B], Georgien. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter de georgiske myndigheder. Han har yderligere henvist til, at han frygter en person ved navn [A]. Den mandlige ansøger har til støtte for sin frygt for myndighederne oplyst, at ansøgeren deltog i en demonstration mod opførelsen af et vandkraftværk i sin hjemby, hvorefter han blev indkaldt til en afhøring. Under afhøringen blev ansøgeren bedt om at samarbejde med myndighederne om at skaffe informationer om andre lokalpersoner. Ansøgeren fik besked på, at han ville blive fængslet, såfremt han ikke samarbejdede med myndighederne, hvorfor han indvilligede, men han har ikke efterfølgende hjulpet myndighederne. Den mandlige ansøger har til støtte for sin frygt for [A] oplyst, at hans bror har en konflikt med [A], fordi broren fik et barn med en kvinde, som [A] tvangsgiftede sig med. [A] ønsker derfor blodhævn over ansøgerens bror og ellers ansøgeren, hans far eller hans brødre. Ansøgeren har videre oplyst, at han af [A] er blevet overfaldet, hvor han blev stukket to gange med en kniv og truet på livet. [A] og hans familie har efter ansøgeren og hans families udrejse af Georgien opsøgt ansøgerens farbror, hvor [A] har oplyst, at han vil slå ansøgeren, hans far og brødre ihjel. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter myndighederne på baggrund af sin ægtefælles konflikt. Hun har til støtte herfor oplyst, at myndighederne har opsøgt hende og spurgt ind til hendes ægtefælle. Hun har videre som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes far vil tvinge hendes børn fra hende, fordi han ikke ønsker at forsørge dem. Den kvindelige ansøger har for Flygtningenævnet som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter overgreb mod sine drengebørn som følge af sin mands konflikt med [A]. Ansøgerne har ikke på vegne af deres medfølgende børn påberåbt sig selvstændige asylmotiver. Den mandlige ansøger. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen den mandlige ansøgers forklaring om sin deltagelse i en demonstration mod et vandkraftværk i [Landsby A] i [foråret] 2019 til grund. Demonstrationen er beskrevet i baggrundsoplysningerne om Georgien og ansøgerens forklaring herom stemmer med disse oplysninger. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen dog ikke lægge ansøgerens forklaring om, at der skulle være opstået den beskrevne konflikt med de georgiske myndigheder som følge af demonstrationen, til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af dette asylmotiv, og at hans forklaring om asylmotivet derfor må tilsidesættes som utroværdig. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af Udlændingestyrelsen, og har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren og hans ægtefælle har forklaret indbyrdes divergerende om ansøgerens kontakt med de georgiske myndigheder i anledning af demonstrationen, idet ansøgerens ægtefælle i modstrid med ansøgerens forklaring bl.a. har forklaret til udlændingemyndighederne, at ansøgeren blev anholdt under demonstrationen, og at han efterfølgende blev indkaldt til flere politiafhøringer. Ansøgerens ægtefælle har i modstrid med ansøgerens forklaring ligeledes forklaret, at han har deltaget i flere demonstrationer. Flygtningenævnet finder endvidere, at det beskrevne hændelsesforløb ikke fremstår sandsynligt henset til ansøgerens baggrund og de foreliggende baggrundsoplysninger vedrørende situationen i ansøgerens hjemområde. Under forklaringen for nævnet har ansøgeren endvidere forklaret til dels divergerende fra forklaringerne for udlændingemyndighederne ved forklaringen om, at de pågældende myndighedspersoner ikke stillede ham nogen bestemt opgave under afhøringen. Det anførte i advokatindlægget, hvorefter ansøgeren af de georgiske myndigheder kan være under mistanke om tilknytning til Islamisk Stat, som er en ny oplysning for Flygtningenævnet, beror efter det oplyste på ansøgerens egen formodning og er ikke nærmere sandsynliggjort og kan således ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med [A] til grund. Flygtningenævnet vurderer, at dele af ansøgerens forklaring stemmer med de generelle baggrundsoplysninger om Georgien, hvorefter blodfejder er et kendt fænomen blandt etniske tjetjenere, selv om de kun sjældent forekommer, og at disse konflikter ofte søges bilagt gennem ældreråd, selv om der både er en principiel og faktisk adgang til at gå til politiet på lige fod med andre borgere i Georgien og anmode om hjælp i sådanne tilfælde. Flygtningenævnet finder dog samtidig, at ansøgeren ved sin forklaring ikke har sandsynliggjort, at han er truet på livet af [A]. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret divergerende om dette asylmotiv, idet han for udlændingemyndighederne først har forklaret, at det alene var [A], der stak ham med en kniv, derefter at det også var [A’s] fætre, der overfaldt ham, og endelig i sin forklaring for nævnet, at det rettelig var en af [A’s] fætre, der stak ham med kniven, idet [A] ikke var til stede. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han tog på hospitalet efter overfaldet, og om han kontaktede politiet i anledning af overfaldet. Han har i sin forklaring for nævnet ikke kunnet redegøre overbevisende for disse uoverensstemmelser. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren og hans ægtefælle har forklaret indbyrdes divergerende om ansøgerens kontakt med [A], idet ansøgerens ægtefælle i modstrid med ansøgerens forklaring bl.a. har forklaret, at [A] har truet ansøgeren flere gange, og hun har i øvrigt forklaret upræcist og divergerende fra ansøgeren om ansøgerens opholdssted efter 2017 og frem til udrejsen. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke på ny er blevet opsøgt af [A]. Uanset om de beskrevne begivenhedsforløb helt eller delvist måtte kunne lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at de beskrevne begivenhedsforløb ikke er af en sådan karakter og intensitet, at de kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Selv om Flygtningenævnet er opmærksom på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at der kan være en kulturel tilbageholdenhed hos etniske tjetjenere med at involvere politiet i konflikter af denne art, finder nævnet, at ansøgeren må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse mod eventuelle overgreb fra [A], hvilket han efter sin egen forklaring også har gjort. Som anført følger det af baggrundsoplysningerne, at også etniske tjetjenere har reel adgang til at søge hjælp hos politiet. Flygtningenævnet har herved ligeledes lagt vægt på, at konflikten med [A] direkte vedrører hans bror, og at ansøgerens forbindelse til konflikten alene beror på familierelationen til broren. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under sin forklaring for nævnet endvidere har forklaret upræcist og divergerende i forhold til sine forklaringer for udlændingemyndighederne vedrørende forholdene ved hans udrejse og indrejse i [et andet europæisk land]. Den kvindelige ansøger. Som følge af det, Flygtningenævnet har anført ovenfor om den mandlige ansøgers asylmotiver, kan den kvindelige ansøgers påberåbelse af de samme asylmotiver ikke føre til meddelelse af asyl. Flygtningenævnet finder endvidere som Udlændingestyrelsen, at den kvindelige ansøgers forklaringer om opsøgningerne på bopælen af myndighedspersoner fremstår usammenhængende og inkonsistente. Det selvstændigt påberåbte asylmotiv, hvorefter ansøgeren frygter, at hendes far vil tage børnene fra hende, vedrører socioøkonomiske forhold og kan ikke føre til asyl. Opsamling. De generelle forhold for tjetjenere i Georgien kan ikke i sig selv begrunde asyl. Sammenfattende har ansøgerne således ikke sandsynliggjort, at de har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” geor/2021/3/gdan
