§29b-græ20216

Nævnet omgjorde i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en kvinde, der var meddelt konventionsstatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på et skriftligt nævnsmøde.Flygtningenævnet udtalte: ”Om retsgrundlaget og Flygtningenævnets praksis. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren er meddelt opholdstilladelse som konventionsflygtning i Grækenland [i efteråret] 2018. Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af udlændingelovens § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af udlændingelovens § 29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land som omhandlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige et land, der er omfattet af Dublinforordningen. Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 29 b (lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014, til § 1, nr. 2 og 8) blandt andet: ”Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b kan en asylansøgning afvises, hvis ansøgeren allerede har opnået beskyttelse i et land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse. Afvisning kan alene ske, hvis betingelserne for at betragte landet som første asylland er opfyldt som følge af, at en udlænding tidligere har opnået beskyttelse i landet. Det er i den forbindelse ikke et krav, at udlændingen kan leve på fuldt ud det samme niveau som det andet EU-lands egne statsborgere eller som flygtninge i Danmark, og praksis vedrørende overførsler efter Dublinforordningen kan ikke uden videre overføres, idet der bl.a. må sondres mellem vilkårene for udlændinge, hvis asylsag er under behandling, og udlændinge, der allerede har opnået beskyttelse. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b forudsætter ikke, at udlændingen på afgørelsestidspunktet fortsat har en gyldig opholdstilladelse, eller at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det andet lands myndigheder om, at udlændingen vil blive tilladt indrejse og ophold. Hvis det derimod på forhånd må anses for udsigtsløst, at udlændingen tillades indrejse, kan asylansøgningen ikke afvises. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger en erklæring fra det pågældende EU-land om, at udlændingen ikke vil blive modtaget eller tilladt indrejse. Viser det sig efterfølgende, at udlændingen nægtes indrejse, vil sagen efter omstændighederne kunne genoptages.” Efter Flygtningenævnets praksis skal den pågældendes personlige integritet og sikkerhed endvidere være beskyttet, uden at der dog derved stilles krav om, at vedkommende socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllands egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion No. 58, 13. oktober 1989, at flygtningen i første asyllandet bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis er der i den forbindelse blevet lagt vægt på blandt andet, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor m.v. Bestemmelsen i udlændingelovens § 29 b indebærer, at en person, der allerede har opnået beskyttelse i et andet land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse, som udgangspunkt ikke har ret til at få den pågældendes ansøgning om asyl behandlet i Danmark. Det anførte skal også ses i sammenhæng med, at der gælder en formodning for, at behandlingen af asylansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. præmis 80 i EU-Domstolens dom af 21. december 2011 i sagerne C-411/10 og C-493/10. Om baggrundsoplysningerne. Det må efter baggrundsoplysningerne lægges til grund, at en del flygtninge i Grækenland – herunder også flygtninge, der tilbagesendes fra et andet EU-land – lever på gaden som hjemløse eller i forladte eller besatte bygninger. Det skyldes blandt andet, at de græske myndigheder ikke som sådan bistår flygtninge i forhold til tildeling af bolig, og at flygtninge således reelt selv er ansvarlige for deres bolig/indkvartering på det frie boligmarked, jf. blandt andet Asylum Information Database, Country Report: Greece (2020 Update), s. 245 ff., Rapport af 26. august 2021 afgivet af Austrian Center for Country of Origin & Asylum Research Documentation, s. 18 ff., Refugee Support Aegan og Pro Asyl, Beneficiaries of international protection (marts 2021), s. 10 ff., samt Mobile Info Team, The living conditions of applicants and beneficiaries of international protection (februar 2021), s. 27. Det følger dog af baggrundsoplysningerne, at flygtninge har adgang til indkvarteringsfaciliteter for hjemløse, men at disse kun er tilgængelige i begrænset omfang. Flygtninge har også adgang til de indkvarteringsfaciliter, der tilbydes af NGO’er, men også disse er kun tilgængelige i begrænset omfang. Endelig er der i baggrundsmaterialet indeholdt oplysninger om nogle ”bolighjælpeprogrammer”, der udbydes af myndighederne, men det er uklart, i hvilket omfang de fortsat eksisterer, og i hvilket omfang de er tilgængelige for alle anerkendte flygtninge. Endvidere må det på grundlag af baggrundsoplysningerne lægges til grund, at anerkendte flygtninge i medfør af artikel 30 i den græske International Protection Act har samme ret til social bistand som græske statsborgere, men at der kan være udfordringer forbundet med at opnå denne bistand, blandt andet fordi visse dokumentationskrav kan være vanskelige at efterleve, jf. blandt andet Asylum Information Database, Country Report: Greece (2020 Update), s. 245 og s. 249 f. og Rapport af 26. august 2021 afgivet af Austrian Center for Country of Origin & Asylum Research Documentation, s. 11. Flygtninge, herunder hjemløse flygtninge, har navnlig mulighed for social bistand i form af den såkaldte garanterede minimumsindkomstordning, der en effektiv ordning. Om denne ordning er anført følgende i Asylum Information Database, Country Report: Greece (2020 Update), s. 251: “The guaranteed minimum income […] formerly known as Social Solidarity Income […] established in February 2017 as a new welfare programme regulated by Law 4389/2016. The guaranteed minimum income is €200 per month for each household, plus €100 per month for each additional adult of the household and €50 per month for each additional child of the household, was intended to temporarily support people who live below the poverty line in the current humanitarian crisis, including beneficiaries of international protection. Unfortunately, except for the “guaranteed minimum income”, there are no other effective allowances in practice. There is no provision of state social support for vulnerable cases of beneficiaries such as victims of torture […].” Herudover fremgår det af baggrundsoplysningerne, at anerkendte flygtninge i medfør af artikel 27 i den græske International Protection Act har samme adgang til og vilkår på arbejdsmarkedet som græske statsborgere, ligesom flygtninge kan deltage i blandt andet beskæftigelsesrelaterede uddannelsesprogrammer, erhvervsuddannelsesaktiviteter samt modtage rådgivning fra arbejdsformidlingen, jf. blandt andet Rapport af 26. august 2021 afgivet af Austrian Center for Country of Origin & Asylum Research Documentation, s. 24 ff. Det må dog samtidig lægges til grund, at den reelle adgang til arbejdsmarkedet for flygtninge vanskeliggøres af sproglige forhold og den høje arbejdsløshedsprocent, der dog har været faldende i 2021, jf. Reuters artikel af 16. september 2021, hvori det anføres, at “Greece's jobless rate fell to 15.8% in the second quarter from 17.1% in the first three months of 2021, data by the country's statistics service ELSTAT showed on Thursday”, jf. https://www.reuters.com/world/europe/greek-jobless-rate-drops-158-second-quarter-2021-09-16/. Flygtninge har formelt set samme adgang til lægebehandling og sundhedssystemet som græske statsborgere, men der kan dog være visse udfordringer i forhold til den faktiske adgang til lægebehandling og sundhedsvæsenet, idet den gratis bistand på sundhedsområdet i hvert fald i visse tilfælde kræver udstedelse af visse dokumenter, som det kan være vanskeligt at få udstedt, jf. Refugee Support Aegan og Pro Asyl, Beneficiaries of international protection (marts 2021), s. 12. Om adgangen til lægebehandling og sundhedssystemet kan der blandt andet henvises til Asylum Information Database, Country Report: Greece (2020 Update), s. 251 f., hvor følgende er anført: “Free access to health care for beneficiaries of international protection is provided under the same conditions as for nationals, pursuant to L 4368/2016. The new International Protection Act has not changed the relevant provisions. Despite the favourable legal framework, actual access to health care services is hindered in practice by significant shortages of resources and capacity for both foreigners and the local population, as a result of the austerity policies followed in Greece, as well as the lack of adequate cultural mediators. “The public health sector, which has been severely affected by successive austerity measures, is under extreme pressure and lacks the capacity to cover all the needs for health care services, be it of the local population or of migrants”. Moreover, administrative obstacles with regard to the issuance of a Social Security Number (AMKA) also impede access to health care. In addition, according to GCR’s experience, beneficiaries of international protection under the “old” system who possess the “old” residence permit in the form of a “booklet”, have encountered problems in the issuance of AMKA, as this old residence permit contains a number written in a different format than the new residence permits. Hence, the employees at the Citizen Service Center (KEΠ) did not know how to process the issuance of AMKA. Finally, it has been clarified that this will happen at the offices of the Single Social Security Entity (ΕΦΚΑ). ”Om forholdene for flygtninge i Grækenland er mere generelt anført blandt andet følgende i US Department of States rapport, Greece 2020 Human Rights Report, s. 15 og s. 23: “f. Protection of Refugees […] Employment: Recognized refugees and holders of asylum-seeker papers were entitled to work, although this right was not widely publicized or consistently enforced. There were limited options for employment, made scarcer by the pandemic. Access to Basic Services: Legally, services such as shelter, health care, education, and judicial procedures are granted to asylum seekers with a valid residency permit. However, asylum seekers had limited access to these services due to overcrowding in reception sites, overburdened hospitals and health units, restrictions in movement, and staffing gaps due to the pandemic. Everyone in the country is entitled to emergency medical care, regardless of legal status. Medical volunteers, NGO-contracted doctors, the National Organization for Public Health, and army medical doctors provided basic health care in reception centers and referred emergencies and complex cases to local hospitals, which were often overburdened and understaffed. MSF was forced to close a medical clinic on Lesvos after protesters threw rocks at volunteers. Their press release noted a rise in “aggressive behavior towards asylum seekers and refugees, as well as humanitarian organizations and volunteers.” På anførte baggrund – og når også henses til, at der ikke stilles krav om, at klageren socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllands egne statsborgere eller som flygtninge i Danmark – finder Flygtningenævnet, at de generelle sociale og økonomiske leveforhold og levevilkår for flygtninge med konventionsstatus i Grækenland ikke i sig selv er på et så uacceptabelt niveau, at klageren ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. De anførte forhold – herunder udfordringerne i forhold til hjemløshed, adgang til social bistand, adgang til arbejdsmarkedet og sundhedssystemet – medfører dog, at kravene til, om en flygtning på grund af den pågældendes individuelle forhold kan betragtes som ganske særligt sårbar, og om man af den grund skal lade den pågældendes asylansøgning behandle i Danmark, må sænkes. Vurdering af klagerens sårbarhed. Flygtningenævnet finder – når også henses til, at kravene til, om en flygtning i Grækenland på grund af den pågældendes individuelle forhold kan betragtes som ganske særligt sårbar, må sænkes – at der foreligger sådanne særlige forhold vedrørende klagerens personlige forhold, at de fører til en ændret vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt Grækenland kan tjene som første asylland for klageren. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren er en ung kvinde [i starten af 20’erne], der har et barn på [0-3 år], og som er gravid med sit andet barn. Hertil kommer, at det vil kunne være forbundet med væsentlige administrative vanskeligheder at opnå familiesammenføring med klagerens barn på [0-3 år], hvis barnet, der er født i Danmark, og som har opholdstilladelse i Danmark, efter de græske regler ikke kan indrejse til Grækenland sammen med hende, jf. herom Asylum Information Database, Country Report: Greece (2020 Update), s. 239 f. Flygtningenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at det af Human Rights Watchs World Report 2021 vedrørende Grækenland er anført, at ”In May, The European Court of Human Rights ordered Greece to ensure adequate health care and living conditions for a pregnant woman living in the Pyli Camp on Kos Island. Even before the Covid-19 pandemic, the Greek government was not meeting international standards for health care, nutrition, and bedding for migrant pregnant people and new mothers”. Det forhold, at klageren valgte at blive gravid med sit første barn på et tidspunkt, hvor hun opholdte sig i Grækenland, og med sit andet barn, mens hun opholdte sig i Danmark, kan under de nævnte omstændigheder ikke føre til et andet resultat i forhold til, at klageren må betragtes som en ganske særligt sårbar person. Konklusion. På den anførte baggrund omgør Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagerens asylansøgning skal behandles i Danmark.” §29b-Græ/2021/6/mima