Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger og en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og sunni-muslimer fra Damaskus, Syrien. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at myndighederne vil stille ham til ansvar for, at hans sønner ikke har aftjent deres militærpligt, og at han som følge heraf vil blive fængslet eller torturet af myndighederne, samt at han ikke vil se sine børn og ægtefælle igen. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, fordi han i 2016 blev sigtet for at opføre bygninger uden statens tilladelse. Ansøgeren har ligeledes henvist til, at han frygter krigen, herunder bombardementerne, skyderierne og usikkerheden som følge af de generelle forhold i Syrien. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at hans sønner har unddraget sig militærtjeneste. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at hans mor og søster i Damaskus er blevet opsøgt af en gruppering for syv uger siden, som var klædt i civilt tøj. Han formoder, at grupperingen samarbejder med de syriske myndigheder, og at de har opsøgt ham som følge af, at hans sønner står i et modsætningsforhold til myndighederne, fordi det er fast praksis, at man som far bliver spurgt til sine sønners opholdssted, hvis de er deserteret eller har unddraget sig militærtjeneste. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at han omkring en uge forinden sin udrejse til Danmark var i Damaskus for at forny sit kørekort, hvor han, mens han ventede på at få udstedt en straffeattest til brug for fornyelsen af sit kørekort, blev tilbageholdt af politiet i en til halvanden time og sigtet for at opføre bygninger uden byggetilladelse. Politiet fandt senere ud af, at der var tale om en fejl, og at det ikke var ansøgeren, som de ledte efter, hvorefter han fik lov til at gå. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at der ikke er sikkerhed i Syrien, samt at hans slægtninge i Syrien har fortalt om, hvordan personer bliver hentet af det syriske regime og tilbageholdt over længere tid, hvilket kan ske som følge af ingenting eller ved en fejl, og når personerne løslades igen er de enten syge eller blevet slået ihjel. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive adskilt fra sine børn, og at de syriske myndigheder vil gøre hendes ægtefælle fortræd, samt de generelle forhold i Syrien. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes sønner har unddraget sig militærtjeneste i Syrien, og at de derfor ikke kan vende tilbage til Syrien. Hun har videre oplyst, at hendes svigermor og svigerinde i Syrien er blevet opsøgt på bopælen af personer, som spurgte ind til hendes ægtefælles og sønners opholdssted. Hun har ligeledes oplyst, at hun, hendes ægtefælle og deres yngste søn en nat i starten af 2012, mens de var på vej til deres butik, blev stoppet af bevæbnede styrker, som tilhørte den syriske hær, og at ægtefællen kørte væk, hvorefter de blev beskudt. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at et forsøg på at kidnappe ansøgerne og deres søn [i efteråret] 2012 udgør et forhold af asylbegrundende karakter. Der henvises til ansøgernes oplysninger om, at kidnapningsforsøget skete tilfældigt, da de kørte i bil sammen med deres søn, og at den gruppering, der stod bag forsøget, kan tage fat i alle, der færdes på det forkerte tidspunkt på det forkerte sted. Episoden er således sket som led i de generelle forhold på det pågældende tidspunkt. Flygtningenævnet finder heller ikke, at myndighedernes sigtelse og tilbageholdelse af den mandlige ansøger i foråret 2016 udgør et asylbegrundende forhold. Der lægges herved vægt på, at den mandlige ansøger under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2019 har forklaret, at myndighederne gav ham lov til at gå, efter at de havde konstateret, at der var tale om en fejl, og at det ikke var ansøgeren, som man ledte efter. Under partshøringen [i efteråret] 2019 og under nævnsmødet har den mandlige ansøger udbyggende forklaret, at han skulle rette henvendelse til civilregistreringskontoret, for at få sigtelsen slettet. Nævnet finder ikke, at den udbyggende del af forklaringen kan føre til en anden vurdering. Den del af ansøgernes asylmotiv, der vedrører deres søn [A] desertering fra militæret i foråret 2013 og deres søn [B] unddragelse fra militæret i 2017 kan Flygtningenævnet i øvrigt ikke anse som forhold, der kan give grundlag for asyl. Flygtningenævnet henviser til baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Sevice,” juni 2020, og Country Report fra Udlændingestyrelsen af oktober 2019, ” Syria-Issues Regarding Military Service.” Det fremgår af oplysningerne, at familiemedlemmer til desertører eller mænd, der har unddraget sig syrisk militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, medmindre der er tale om særlig profilerede personer. Det er Flygtningenævnets vurdering, at ansøgerne og deres sønner [A] og [B] ikke kan anses som individuelt profileret i forhold til de syriske myndigheder hverken forinden udrejsen [i vinteren] 2012 eller efterfølgende. Der henvises til, at [A] var menig soldat, da han deserterede, og at han forinden havde arbejdet som [designer] under sin værnepligt. Flygtningenævnet henviser endvidere til ansøgernes forklaring om, at de i perioden fra slutningen af 2012 og frem til [foråret] 2016 har rejst mellem Libanon og Syrien op til 12 gange for at forny deres opholdstilladelse i Libanon. Rejserne er foregået legalt, og i øvrigt med henblik på at forny en biltilladelse. Ansøgerne har benyttet en myndighedskontrollet grænseovergang ved deres rejser. Under ansøgernes ophold i Syrien har de nogle gange også besøgt slægtninge i Damaskus og overnattet hos dem mellem en og fire dage uden problemer. Den kvindelige ansøger har også uden problemer opholdt sig i Syrien hos sine forældre i flere dage i foråret 2019, da ansøgernes datter skulle føde. Ansøgerne har i øvrigt fået fornyet deres nationalitetspas [i foråret] 2014 i Damaskus uden problemer, og endvidere ved hjælp af den syriske ambassade i Berlin [efteråret] 2018. Deres pas har nu gyldighed til [sommeren] 2024. Endvidere er der [i vinteren] 2014 af de syriske myndigheder udstedt vielsesattest for ansøgerne og en fødselsattest til deres søn Omar. Ansøgernes forklaring om, at de har kunnet foretage deres rejser og få udstedt deres pas og attester, fordi de har bestukket myndighederne er først fremkommet under nævnsmødet og anses ikke for troværdig. Ansøgernes forklaring om, at deres familier ca. 7 uger forinden ansøgernes partshøring og gensamtale [i vinteren] 2020 er blevet opsøgt af myndighederne som følge af [As] desertering og [Bs] unddragelse fra militærtjeneste finder Flygtningenævnet ikke overbevisende. Der henvises til, at det må anses for usandsynligt, at myndighederne først på det tidspunkt har henvendt sig til familierne, når [A] deserterede fra militæret i 2013, og [B] nåede den militærpligtige alder i 2017. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse og overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan det lægges til grund, at de syriske myndigheder har kontrollen i Damaskus, hvor de aktuelle forhold ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK art. 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der ses endvidere ikke at foreligge oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering, og der er derfor i øvrigt ikke grundlag for at meddele ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2021/41/aca
