Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Syri-en. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige klager er etnisk araber og sunni muslim og er født i Tall Dadin, Aleppo, Syrien. Han flyttede til Damaskus i 1975, hvor han har boet indtil sin udrejse af landet. Den kvindelige klager er etnisk araber og sunni muslim fra Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at blive anholdt af de syriske myndigheder, fordi han udrejste fra Syrien uden at tilslutte sig militæret. Han frygtede også oprører i Syrien, fordi han ikke har tilsluttet sig dem. Endelig oplyste han, at han frygtede Shabiha, der støttede alawitterne i det område, hvor han boede. Styrelsen tilsidesatte klagerens forklaring, men meddelte opholdstilladelse med henvisning til de generelle forhold i Syrien. Den kvindelige klager henviste til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes op-holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for deres opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klagerne har som asylmotiv fort-sat henvist til det oprindelige asylmotiv og til at deres sønner vil blive indkaldt til militærtjeneste. Klagerne har blandt andet forklaret til støtte herfor, at de har været opsøgt to gange af myndigheds-personer, der ville have den mandlige klager og deres sønner til at deltage i krigen. Flygtningenæv-net bemærker indledningsvis, at klagerne er meddelt opholdstilladelse i medfør af Udlændingelo-vens § 7, stk. 3. Opholdstilladelse i medfør af Udlændingelovens § 7, stk. 3 er således givet med henblik på midlertidigt ophold og vil ikke skulle forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syri-ske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således også siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. En inddragelse af klagernes opholdstilladelser vil udgøre et væsentligt indgreb i klagernes ret til familie og privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagernes opholdstilladelser vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelser er et indgreb i klagernes udøvelse af deres ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens §§ 7, stk. 3 og 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2, jf. herved også Konstantinov v. the Netherlands (2007), præmis 53, Nnyanzi v. the United Kingdom (2008), præmis 76, Nacic and others v. Sweden (2012), præmis 79. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagernes rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelser overfor intensiteten af det indgreb en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelser vil indebære i klagernes ret til familie- og privatliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til familie- og privatliv. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse for så vidt angår retten til familieliv, at klagerne har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet de har syv børn, der opholder sig i landet. Den kvindelige klager har endvidere to søstre, der opholder sig i landet. For så vidt angår retten til privatliv bemærkes, at den kvindelige klager har opholdt sig lovligt i Danmark i knap 5 år, hun er født og opvokset i Syrien. Hun har oplyst, at hun ikke kan tale, læse eller skrive dansk. Hun har ingen uddannelse eller arbejde i Danmark. Hun har ingen fritidsinteresser og er ikke medlem af foreninger i Danmark. Hun har ingen familie i sit hjemland og har diskusprolaps og problemer med sit blodtryk. Den mandlige klager har opholdt sig lovligt i Danmark i knap 5 år. Han har oplyst, at han taler, læser og skriver lidt dansk. Han bestod Dansk 1 modul 3, hvorefter han gik på pension. Han har i sit oplysningsskema om sin tilknytning og personlige forhold anført, at han ikke er medlem af en forening og ikke har nogen fritidsinteresser. Han har ingen uddannelse eller arbejde i Danmark. Han har en diskusprolaps og lider af diabetes. Han har oplyst, at han ikke har familie i sit hjemland. Den mandlige klager har oplyst, at han siden 1975 boede i Damaskus, hvor han ejede et hus. Han boede i huset med sin ægtefælle og 8 børn. Han arbejdede fra 1975 til 2006 som professionel soldat i Damaskus, som mekaniker. Han blev lovlig hjemsendt og pensioneret i 2006. Han er pensionist og går på sprogskole. Alle børn er voksne. 7 børn har opholdstilladelse i Danmark. 1 barn har opholdstilladelse i Tyskland. Den mandlige klager er født og opvokset i Syrien, hvor han har boet i 61 år, heraf indtil sin udrejse 36 år i Damaskus. Han er 70 år gammel. Den kvindelige klager har oplyst, at hun er født og opvokset i Syrien og har boet i Damaskus med sin ægtefælle. Hun er 63 år. Flygtningenævnet finder det på den baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerne skal vurderes i forhold til Damaskus. Flygtningenævnet bemærker endelig, at klagerne er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 med henblik på midlertidigt ophold. Klagerne har således siden meddelelsen af opholdstilladelserne den 16. juni 2016 været bekendt med disses midlertidige karakter. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelser ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, er legitim, tjener et anerkendelsesværdigt formål og er proportionel og hverken er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks yderligere internationale forpligtelser. Klagernes opholdstilladelser kan på ovennævnte baggrund ikke forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, hvorvidt klagerne på grund af deres individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet kan i den forbindelse ikke lægge til grund, at klagerne ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Der er herved henset til klagernes egne oplysninger, hvorefter de aldrig har været medlem af eller haft tilknytning til et politisk parti eller organisation, eller haft konflikter med de syriske myndigheder, kriminelle grupperinger, familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Klagerne har til asylsamtalerne og til samtalen med Udlændingestyrelsen endvidere forklaret, at der ikke var problemer ved passagen af flere kontrolposter i forbindelse med deres legale udrejse af Syrien. Den kvindelige klager har på nævnsmødet forklaret, at hun efter udrejsen til Libanon har været tilbage i Syrien flere gange for at få stempel i sit pas. Den mandlige klager har på mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han betalte chaufføren 100 dollars for at få denne til at få klagerens pas stemplet. Der er endvidere henset til, at den mandlige klager uden problemer umiddelbart forud for sin udrejse fik udstedt et nationalitetspas af de syriske myndigheder. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår også, at det ikke har konsekvenser for tilbagevendende syrere, at de forlod landet under krigen. Det forhold, at den mandlige klager er tidligere soldat og frygter at blive opfattet som desertør og genindkaldt af de syriske myndigheder, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at den mandlige klager som 66 årig ikke er i den militærpligtige alder og klagerens frygt herom beror alene på klagerens egen formodning, ligesom han i 2006 blev pensioneret fra militæret. Den mandlige klagers frygt for at blive tvangshvervet til en oprørsgruppe kan ikke lægges til grund og beror tilsvarende alene på den mandlige klagers egen formodning. Udlændingestyrelsen vurderede endvidere, at klagernes forklaring om en konflikt med myndighedsgruppen Shabiha ikke kunne lægges til grund, idet denne fremstod usandsynlig, usammenhængende og divergerende. Flygtningenævnet finder, som Udlændingestyrelsen, at der ikke i forbindelse med sagen om forlængelse af opholdstilladelse, herunder klagernes forklaringer i Flygtningenævnet, er fremkommet nye oplysninger, som kan medføre en ændret vurdering heraf. Klagerne har endelig anført, at de frygter, at klagernes sønner vil blive indkaldt til militæret, idet de er i den militærpligtige alder og at myndighederne vil udsætte klagerne for pres for at tvinge klagernes sønner til at melde sig. Flygtningenævnet bemærker, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Issues Regarding Military Service, October 2019”, fremgår, at det ikke har konsekvenser for familiemedlemmer, at et familiemedlem har unddraget sig militærtjeneste. Det kan endelig ikke lægges til grund, at klagerne ved en tilbagevenden til Syrien er uden netværk. Der henvises herved til, at klagerne sammen har fået afslag på forlængelse af opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændinge-styrelsens afgørelse.” Syri/2020/48/SMLA
