stat202119

Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2010Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim og statsløs palæstinenser fra Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter sine brødre og sin tidligere ægtefælles bror, idet hun er blevet skilt fra sin tidligere ægtefælle og har fået et barn uden for ægteskabet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i Danmark, efter hun blev skilt fra sin daværende ægtefælle, blev kæreste med en syrisk statsborger, og at de sammen fik et barn. En uge efter skilsmissen fra den tidligere ægtefælle ringede ansøgerens bror til ansøgeren og truede med at slå hende ihjel, såfremt hun blev skilt. Ansøgerens søstre vil heller ikke have noget med ansøgeren at gøre grundet skilsmissen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun efter skilsmissen begyndte at modtage trusler fra sin tidligere ægtefælles familie, og at de indtil for omkring fem år siden ringede hende op og dagligt sendte hende beskeder med trusler. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandatområdet, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der er grunde til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og igen få beskyttelse af UNRWA, jf. konventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med sine brødre, søstre eller sin tidligere ægtefælles bror til grund, idet forklaringen forekommer divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det svækker ansøgerens troværdighed, at hun først søgte asyl omkring et år efter, at Udlændingestyrelsen afslog at forlænge hendes opholdstilladelse, uanset hun to år tidligere var blevet skilt fra sin tidligere ægtefælle og angiveligt var blevet truet af sine brødre to uger efter samlivsophævelsen i [vinteren] 2015, og at hendes tidligere ægtefælles mor og bror tillige havde truet hende efter samlivsophævelsen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om truslerne fra sine brødre, [A] og [B], idet hun til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at brødrene sagde, at hun skulle holde ægteskabet ud, og at de ikke ville have kontakt med hende mere, hvis hun ikke gjorde det. De sagde ikke andet og truede hende ikke. Til asylsamtale forklarede ansøgeren derimod, at [A] ringede til hende to gange, mens [B] var ved siden af. Han sagde, at hvis hun gik fra ægtefællen, kendte de hende ikke, og hvis hun vendte tilbage til Libanon, ville de slå hende ihjel. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om sine søstres holdning til hendes skilsmisse, idet hun til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at hendes søstre sagde til hende, at de godt kunne forstå hende og støttede hende i skilsmissen, og at hun ikke kendte årsagen til, at hendes søstre ikke ville have kontakt med hende, mens hun til asylsamtalen forklarede, at hendes søstre ikke vil være i kontakt med hende, fordi de er imod, at hun er blevet skilt. Nævnet kan ikke lægges ansøgerens forklaring om, at divergenserne må skyldes tolkeproblemer til grund, henset til, at ansøgeren har vedstået begge referater uden bemærkninger. Ansøgeren har videre forklaret udbyggende om konflikten med sin tidligere svigerfamilie, idet hun til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at hun ingen konflikter havde med sin tidligere svigerfamilie, mens hun til asylsamtalen forklarede, at familien efter skilsmissen kontaktede hende mange gange og truede hende med at fange hende og slå hende ihjel, hvis hun kom til Libanon, og at den tidligere ægtefælles bror sendte omkring fire beskeder om dagen med trusler fra forskellige telefonnumre. Flygtningenævnet finder videre, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for, at hendes brødre, søstres ægtefæller eller den tidligere ægtefælles familie vil slå hende ihjel eller udsætte hende for asylbegrundende overgreb, hvis de fik kendskab til, at hun har en søn, født uden for ægteskab. Nævnet har herved lagt vægt på, at dette beror på ansøgerens egen formodning. Nævnet har endvidere ved denne vurdering tillagt det vægt, at ansøgeren som profilbillede på sin åbne Facebook profil har et billede af sin søn, uagtet hun har forklaret, at hun bevidst havde valgt at tilbageholde oplysningen om, at hun havde fået et barn uden for ægteskab af frygt for, hvordan familien ville reagere, hvis de vidste det. Det af ansøgeren anførte om, at hun ved en tilbagevenden til Libanon ikke har noget sted at bo eller noget arbejde, er socioøkonomiske forhold, der ikke kan give asyl efter udlændingelovens § 7. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren har været tvunget til at forla-de UNRWA’s operationsområde eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, fordi ansøgeren har befundet sig i en alvorlig personlig usikkerhedssituation. De generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon kan heller ikke begrunde asyl. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt., i Flygtningekonventionen og således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark, idet nævnet lægger til grund, at ansøgeren frivilligt er udrejst af Libanon og må formodes på ny at kunne indrejse i Libanon og tage lovligt ophold og på ny have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. På den baggrund stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2021/19/NHA