Nævnet omgjorde i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 8, stk. 2, jf., § 7, stk. 2. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører Galadi-klanen og er sunnimuslim. Han blev født i Mogadishu og boede som barn i Afgooye, Nedre Shabelle-regionen, Somalia, indtil han udrejste som 12-årig. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv under sagen om genbosætning henvist til, at han frygter de generelle forhold og al-Shabaab. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2012. [I foråret] 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, kunne nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, under henvisning til, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse havde ændret sit på en sådan måde, at han ikke længere risikerede forfølgelse ved en tilbagevenden til Somalia. Klageren havde under sagen henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede personer med tilknytning til klanen Haber Gidir og klanen Abgal. Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men fandt ikke, at de påberåbte konflikter havde tilstrækkelig intensitet og karakter til at begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. [I vinteren] 2017 traf Flygtningenævnet afgørelse om, at klageren fortsat havde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt ikke, at klageren havde påberåbt sig forhold, der kunne begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ligesom nævnet fandt, at en udsendelse til Afgooye, Somalia, ikke længere udgjorde en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet fandt dog, at en udsendelse af klageren måtte antages at virke særlig belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. [I efteråret] 2020 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, kan nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af klanen Haber Gidir eller andre større klaner, idet klageren tilhører en minoritetsklan. Han har til støtte herfor oplyst, at personer fra klanen stjal hans mors ejendom, hvorefter hun klagede til Abgal-klanen, som havde magten i området, uden at de gjorde noget. Han ved ikke, hvor oplysningen om, at han skulle frygte chikane fra Abgal-klanen kommer fra, men at det kan skyldes, at både Abgal-klanen og Haber Gidir-klanen er underklaner af Hawiye. Han kan ikke leve i Somalia, og alle hans familiemedlemmer er flygtet ud af landet. Når en families jord i Somalia er blevet stjålet, er der ikke levemuligheder. Han tilhører en minoritetsklan, og han kan ikke få hjælp hos dem. De store klaner har magten og ressourcerne. Han har set på Facebook, at en mand i Somalia blev brændt levende, fordi han giftede sig med en person fra en anden klan. Han har derudover som asylmotiv henvist til de generelle forhold. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund, herunder om at han tilhører en minoritetsklan og hans mor og søskende er flygtet fra Somalia efter en konflikt, hvor en magtfuld klan satte sig i besiddelse af klagerens families hus og landbrugsjord. Klageren har imidlertid ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse fra den magtfulde klans side. Det beror således alene på ansøgerens formodning, at medlemmer af den magtfulde klan vil forvente, at klageren kræver familiens ejendom tilbage, og at de derfor vil opfattet ham som en fjende. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Somalia risikerer at blive udsat for konkret og individuel asylbegrundende forfølgelse eller behandling. Klageren har endvidere henvist til de generelle forhold i Somalia, herunder at han frygter al-Shabaab. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at klagerens hjemby, Afgooye, er under AMISOM’s kontrol. Forholdene i området er fortsat skrøbelige og uforudsigelige, men dog forbedrede, således at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3. Ændringerne findes endvidere ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til Somalia, ikke vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. At klageren ikke længere har familie eller andet netværk i Somalia, og at han tilhører en minoritetsklan, er ikke i sig selv asylbegrundende. Grundlaget for klagerens opholdstilladelse er således ikke længere til stede. Klagerens opholdstilladelse skal derfor nægtes forlænget, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr., 1, jf. § 19a, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse må antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ifølge EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren har opholdt sig i Danmark siden [sommeren] 2012 og har etableret personlige, økonomiske og sociale forbindelser her i landet. Nægtelsen af forlængelsen af hans opholdstilladelse er derfor et indgreb i klagernes udøvelse af sin ret efter EMRK’s artikel 8, stk. 1. Dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19a, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at lovgrundlaget varetager en legitim offentlige interesse i at sikre, at udlændingeloven generelt overholdes, og at opretholde en effektiv immigrationskontrol, hvilket efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er interesser, der kan varetages i medfør af EMRK’s artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagernes ret til privat- og familieliv. Af bemærkningerne til lovforslaget til udlændingelovens § 19a fremgår, at ”Det følger af EMD's praksis, at indgreb i udlændingens privat og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet (inddragelsen) skal varetage. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer. I proportionalitetsafvejningen indgår udlændingens tilknytning til opholdslandet, herunder opholdstiden, alderen på indrejsetidspunktet, familieforhold i opholdslandet, herunder om udlændingen har ægtefælle/samlever og børn, samt øvrige tilknytningsfaktorer i form af arbejde, uddannelse e.l. Det indgår også i vurderingen, om udlændingen har undladt at søge statsborgerskab, hvis udlændingen herudover opfyldte betingelserne. Endvidere indgår udlændingens tilknytning til sit oprindelsesland ud over det formelle statsborgerskab, herunder opvækst dér, f.eks. under de formative år, bopælstid dér før udrejsen til det aktuelle opholdsland, senere ophold og besøg i oprindelseslandet samt disses varighed og karakter, udlændingens værnepligtsforhold, om udlændingen taler sproget, er fortrolig med kulturen og eventuelt har fået en uddannelse dér, om der findes familiemedlemmer og i så fald den faktiske tilknytning til disse samt anden form for tilknytning til personer i oprindelseslandet.” Endvidere fremgår det, at ”Ved vurderingen af, om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse for en udlænding som følge af, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, vil være i overensstemmelse med EMRK artikel 8, skal der tages højde for, at udlændingen ikke har begået kriminalitet eller alvorlige forseelser …” Flygtningenævnet bemærker for så vidt angår retten til familieliv, at klageren ikke har familiemæssig tilknytning til Danmark. For så vidt angår retten til privatliv bemærker Flygtningenævnet, at klageren har reel tilknytning til Somalia, hvor han er født og opvokset og har boet en del af sine formative år, idet han udrejste af Somalia som 12-årig. Han taler somali, men har ikke gået i skole i Somalia. Han har på internettet lært sig at læse somali. Han er således ikke uden forudsætninger for at kunne klare sig i Somalia, selvom han ikke har familie eller andet netværk i landet. Han har netværk i Danmark i form af både danske og somaliske venner. Han har ikke været i Somalia siden udrejsen. Klageren indrejste lovligt i Danmark som 18-årig [i sommeren] 2012, og han har således haft ophold i Danmark i mere end 8 år. Han er ustraffet. Klageren var analfabet, da han kom til Danmark, men har bestået Prøve i Dansk 2 og gennemført et kursus i dansk samfundsforståelse. Han har gennemført mødet i Flygtningenævnet på dansk næsten uden at have behov for tolkning. Klageren har i Danmark bestået fag svarende til 9. og 10. klasse, og han har bestået grundforløbet til uddannelsen indenfor [A]. Han har været tilknyttet arbejdsmarkedet på deltid fra [sommeren] 2015 og indtil hans opholdstilladelse blev nægtet forlænget i [foråret] 2017. Han har efter Flygtningenævnets afgørelse [fra vinteren] 2017 på ny fået arbejde hos den samme arbejdsgiver, hvor han fortsat er ansat, nu på fuld tid eller mere. Efter en samlet vurdering af især længden af klagerens ophold i Danmark, at han har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i en væsentlig del af sit ophold, hans danske sprogkundskaber, at han ikke har begået kriminalitet og hans begrænsede tilknytning til Somalia, finder Flygtningenævnet, at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse ikke er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra efteråret] 2020, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2.” Soma/2021/16/JURI
