Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Rusland. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tjetjener og muslim fra [by], Tjetjenien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet meddelte [i sommeren] 2013 klageren samt hendes to medfølgende børn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygtede, at blive slået ihjel af myndighederne, som beskyldte hendes ægtefælle for at hjælpe tjetjenske oprørere. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2019 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens og hendes to børn opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af de russiske myndigheder, idet hendes ægtefælle af myndighederne beskyldes for at have hjulpet tjetjenske oprørere. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klageren opnåede oprindeligt asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, da Flygtningenævnets flertal i 2013 lagde til grund, at klageren og hendes ægtefælle var i risiko for alvorlige overgreb som følge af, at klageren og ægtefællen havde hjulpet oprører i Tjetjenien, og Flygtningenævnet kan ikke længere lægge denne forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klagerens ægtefælle til Udlændingestyrelsen nu har forklaret, at han ikke er blevet opsøgt af oprørene, og han har trods mange spørgsmål herom heller ikke for Flygtningenævnet kunnet eller villet forklare nærmere om hans eventuelle hjælp til oprørene og den deraf følgende konflikt med myndighederne. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at nævnet heller ikke i øvrigt kan lægge klagerens forklaring til grund, idet forklaringen er utroværdig og divergerer med ægtefællens forklaring på en lang række punkter, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet henviser herved blandt andet til, at klagerens ægtefælle har forklaret, at han kun havde mødt klagerens ægtefælles bror nogle få gange, inden han døde, at han ikke ved, hvad broderen arbejdede med, og at han ikke ved, om de personer, der slog broderen ihjel, kom for at opsøge broderen eller ham, mens klageren har forklaret, at hendes ægtefælle kendte hendes bror godt, at broderen kom ugentligt hos dem, at broderen opdrættede og solgte dyr i landsbyen, hvor de boede, og at de personer, der slog broderen ihjel kom for at opsøge hendes ægtefælle. Klageren og ægtefællen har endvidere forklaret meget skiftende, utroværdigt og divergerende om deres kontakt i perioden 2009-2012, herunder om antallet af gange de mødtes, og hvor de mødtes. De har endvidere forklaret divergerende og utroværdigt om, hvordan og hvornår de op nåede telefonisk kontakt efter klagerens indrejse i Danmark, og om hvornår klagerens ægtefælle indrejste i Danmark. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren har været vidende om, at de oplysninger, som hun oprindeligt afgav til støtte for sit asylmotiv ikke var sandfærdige. Det bemærkes, at det forhold, at klageren og hendes ægtefælle troede, at samtalerne hos Udlændingestyrelsen kun skulle angå deres repatriering ikke kan føre til et andet resultat, da de begge nu har haft rig mulighed for at forberede sig og forklare sig for Flygtningenævnet. Klageren er 34 år gammel og indrejste i Danmark [i vinteren] 2012. Familien har i perioden [foråret] 2016 til [efteråret] 2016 været udrejst af Danmark, idet de i perioden var repatrieret til Rusland (Tjetjenien), men fortrød. Klageren har efter det oplyste blandt andet bestået Dansk 2 og 10 klasses eksamen i dansk, engelsk og samfundsfag, men har ikke haft en egentlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Klagerens ægtefælle arbejder efter det oplyste på deltid som chauffør.Klagerens 4 ældste børn går i henholdsvis vuggestue, børnehave og 1. og 3. klasse. Børnene fulgte med klageren, da hun i 2012 repatrierede. Børnene har i Danmark almindelige fritidsaktiviteter. Efter en samlet og konkret vurdering af klageren og hendes familiemedlemmers tilknytning til Danmark, finder Flygtningenævnet ikke, at det vil være særligt belastende for dem, såfremt klagerens opholdstilladelse nægtes forlænget. Vedrørende børnene bemærkes særligt, at de heller ikke efter længden af deres ophold og afbrydelsen heraf kan anses for at have opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende. Betingelserne for at nægte at forlænge opholdstilladelsen er derfor opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og den tidligere § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Rusl/2021/2/juri
