Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgerne er etnisk pashtun og sunni muslimer fra Jalalabad, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han i Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han ikke ville samarbejde med dem, og idet han har arbejdet for en udenlandsk organisation. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi hendes ægtefælle ikke ville samarbejde med dem, og idet han har arbejdet for en udenlandsk organisation. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [foråret 2014] blev ansat som sikkerhedsvagt på et amerikansk træningscenter ved en organisation kaldet Regional East Training Center. Her arbejdede han frem til i [sommeren 2015]. En morgen i [foråret 2015] var ansøgeren på vej til moskéen og uden for bopælen fandt han et brev fra Taliban. I brevet stod, at ansøgeren arbejdede for en udenlandsk organisation, og at han vidste, hvem der kom og gik på hvilke tidspunkter, og at han skulle give disse oplysninger videre til Taliban. Hvis ansøgeren ikke gjorde dette, ville de straffe ham hårdt. Ansøgeren tog på arbejde og efter omkring to måneder modtog han endnu et brev. I brevet stod, at han havde ignoreret den første henvendelse om samarbejde, og at Taliban derfor ville slå ham og hans familie ihjel. Ansøgeren var meget bange, men tog dagen efter igen på arbejde. Han blev stoppet af Taliban, som slog ham med en geværkolbe. Da han vågnede igen, var han hjemme ved sin familie på bopælen. Ansøgeren og hans familie besluttede, at han ikke skulle tage på arbejde, men i stedet tage nogle dage til Kabul. Mens ansøgeren opholdt sig i Kabul, blev hans familie opsøgt to gange på bopælen af Taliban. Personerne spurgte ansøgerens far, hvor ansøgeren var henne, og sagde, at faren skulle skaffe ansøgeren tilbage. Hvis dette ikke skete, ville Taliban slå hele familien ihjel. Ansøgeren tog derfor tilbage til sin bopæl i Jalalabad. Om natten hørte ansøgeren og hans ægtefælle skud. Taliban var trængt ind på familiens gårdsplads. Ansøgeren hørte naboerne råbe og skrige. Da ansøgeren kom ud, så han, at de havde slået hans far, mor og bror ihjel. Herefter rejste ansøgeren, hans ægtefælle og deres tre børn til Pabo i Pakistan. De bosatte sig kort hos en ukendt person, hvorefter de rejste mod Europa. I Tyrkiet blev ansøgeren og resten af familien adskilt fra deres søn Akash. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle arbejdede på et udenlandsk kontor. En dag kom ægtefællen hjem med et brev, hvor der stod, at han skulle samarbejde og videregive oplysninger om amerikanerne. Efter et stykke tid kom ansøgerens ægtefælle hjem med endnu et brev, hvori der stod, at han ikke havde samarbejdet. Næste dag tog han på arbejde. Senere samme dag bankede nogen på døren. Det var nogle personer, som havde ansøgerens ægtefælle med. Han var besvimet og blødte i ansigtet. Herefter tog ægtefællen til Kabul. Mens ægtefællen opholdt sig i Kabul, blev familiens bopæl opsøgt to gange af personer, som spurgte ansøgerens svigerfar om, hvor ansøgerens ægtefælle opholdt sig, og de sagde til ansøgerens svigerfar, at ægtefællen skulle komme tilbage, for ellers ville de slå hele familien ihjel. Ansøgerens ægtefælle vendte herefter tilbage til bopælen. Om aftenen kom personerne igen til bopælen, og de slog ansøgerens svigerfar, svigermor og hendes mands bror ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om asylmotiv til grund, idet væsentlige dele af ansøgernes forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Uanset om den mandlige ansøger angiveligt har haft ansættelsesforhold hos [A], som den mandlige ansøger har forklaret, og som er anført i det af ham fremlagte diplom, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger har en konflikt med Taliban. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke fremstår overbevisende, at Taliban angiveligt afleverede to trusselsbreve ved ansøgernes hus med to måneders mellemrum, samt at ansøgeren dagen efter det andet trusselsbrev angiveligt blev overfaldet af Taliban på vej hjem fra arbejde, uanset at den mandlige ansøger ifølge sin forklaring for Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet ikke havde afslået at samarbejde med Taliban, og uanset at Taliban ikke efter det første trusselsbrev havde henvendt sig til den mandlige ansøger for at forsøge at få de oplysninger, som Taliban angiveligt bad om i det første trusselsbrev. Flygtningenævnet finder endvidere, at den mandlige og den kvindelige ansøgers forklaringer om det angivelige overgreb fra Taliban på deres familie, hvor den mandlige ansøgeres far, mor og bror angiveligt blev dræbt, fremstår overfladisk og uden detaljer. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremstår påfaldende, at Taliban angiveligt opsøgte ansøgernes bopæl og angiveligt slog den mandlige ansøgeres far, mor og bror ihjel, men ikke gjorde yderligere for at eftersøge den mandlige ansøger på bopælen på trods af, at den mandlige ansøger angiveligt var eftersøgt af Taliban. Det fremstår i den forbindelse ikke overbevisende, at det forhold, at naboerne råbte og skreg, skulle afholde Taliban fra at eftersøge den mandlige ansøger på bopælen, hvis de ønskede at slå ham ihjel. Ligeledes fremstår det ikke overbevisende, at den mandlige ansøger ikke fortalte sin arbejdsgiver om trusselsbrevene, jf. hans forklaringer til Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet, idet han modtog disse som følge af sit arbejde. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der er væsentlige divergenser mellem henholdsvis den mandlige ansøgers forklaring for Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet og oplysningerne om hændelsesforløbet i det brev, som den mandlige ansøger har fremlagt om sin konflikt, og som han angiveligt fik udarbejdet i Kabul i [sommeren 2015], efter at han angiveligt havde fået to trusselsbreve, og efter at han angiveligt efterfølgende var overfaldet af Taliban. Det fremgår således blandt andet af brevet, at den mandlige ansøger i [vinteren] 2015 på vej hjem fra sit arbejde blev truet mundtligt af flere ukendte personer, der sagde, at han skulle arbejde for dem som informant, og at han nægtede dette, hvorefter de begyndte at slå ham. Det er i brevet endvidere kun omtalt om modtagelse af et trusselsbrev øjensynligt fra Taliban. Videre fremgår af brevet, at den mandlige ansøger informerede sine officerer om truslerne mod ham. Disse oplysninger stemmer ikke med den mandlige ansøgeres forklaring for Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer konstrueret til lejligheden, at den mandlige ansøger har fået udarbejdet et sådan dokument samt dokumentet Case Points of [B]. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret, at han fik sin konflikt skrevet ned, mens han opholdt sig i Kabul i [sommeren] 2015, men det fremgår af beskrivelsen, at han forlod Afghanistan i [sommeren] 2015. Det savner således mening, at han kunne beskrive datoen for sin udrejse af Afghanistan, før den fandt sted. Det fremgår endvidere af dokumentet, at den mandlige ansøger opholdt sig hos en fætter i 2 måneder, hvorimod han til samtalerne med Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet har forklaret, at han opholdt sig i Kabul i 4-5 dage. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af dokumentet, at det er stilet til de danske myndigheder på trods af, at den mandlige ansøger og den kvindelige ansøger har oplyst, at de ikke havde noget specifikt mål med deres rejse, og at Danmark først blev deres mål, efter at [C] var ankommet til Danmark. Det fremstår endvidere ikke overbevisende, at den mandlige ansøger ikke ved samtalerne hos Udlændingestyrelsen husker navnet på den ven, som han har oplyst, at hans familie boede hos, da de blev sendt tilbage til Afghanistan fra Tyrkiet. For Flygtningenævnet har den mandlige ansøger udbyggende forklaret navnet på den pågældende ven. Endvidere fremstår det ikke overbevisende, at [C] på sin rejse mod Danmark ved et tilfælde mødte en dreng, hvis søster bor i Danmark, og at denne kontaktede området i Pakistan, hvor [C's] familie opholdt sig, og at hun ringede direkte op til en kvinde, som den kvindelige ansøger tilfældigt havde mødt i forbindelse med, at hun hentede vand i området. Det af advokaten anførte om de mindre børns manglede sprogkundskaber på dari/pashto kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved deres tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." [AFGH/2021/7/YARS]
