Nævnet hjemviste i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk syrisk araber, sunni-muslim og født og opvokset i bydelen [A], der er beliggende i det sydlige Damaskus. I [1980'erne] uddannede klageren sig til civilingeniør [et sted i Europa]. Efter at have færdiggjort sin uddannelse vendte klageren tilbage til Damaskus. I 2008 købte han et hus i [B] i Rif Damaskus. Efter udbruddet af krigen i Syrien flyttede klageren tilbage til Damaskus, hvor han lejede et hus i bydelen [C], hvor han opholdt sig frem til sin udrejse i [sommeren] 2014. Klageren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og har ikke været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I den forbindelse lagde Udlændingestyrelsen vægt på, at klageren kom fra et område, hvor en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt måtte anses for at udgøre en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren til de generelle forhold i Syrien, herunder den manglende sikkerhed, og at han ville blive betragtet som landsforræder af de syriske myndigheder, fordi han havde søgt asyl i et europæisk land. Udlændingestyrelsen har [i starten af] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, at styrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, idet der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus, og at denne ændring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Styrelsen har således vurderet, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har i forbindelse med behandlingen af inddragelsessagen som nyt asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder som følge af, at hans ægtefælles bror, der var oberst i den syriske hær, i 2013 sluttede sig til Den Frie Syriske Hær. Klagerens ægtefælle blev efter klagerens udrejse opsøgt tre gange af de syriske myndigheder, og klageren formoder, at opsøgningerne har sammenhæng med ægtefællens brors desertering. Klagerens ægtefælles brors søn er forsvundet. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter forfølgelse fra de syriske myndigheders side, fordi han som tidligere offentlig ansat har søgt asyl i et europæisk land og derfor opfattes som modstander af regimet. Klageren har herved henvist til, at han fra [slut 1980'erne til start 2000'erne] arbejdede som ingeniør for staten. Hans arbejde bestod blandt andet i at […]. I perioden fra 2002 arbejdede klageren både for staten og for et privat firma. I forbindelse med sit arbejde opnåede han et særligt kendskab til […]. I 2013 opsagde han sin stilling i det offentlige efter at […]. Klageren har under mødet i Flygtningenævnet endvidere som nyt asylmotiv henvist til, han har forladt sin stilling i [et ministerium] uden behørig tilladelse, idet opsigelsen, der skete i [foråret] 2014, ikke blev godkendt af sikkerhedstjenesten, at han er idømt tre års fængsel herfor, og at han eftersøgt som følge heraf. Klageren har på mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han i [foråret] 2014 forlod sin stilling i [et ministerium] uden behørig tilladelse, idet hans opsigelse i starten af 2014 ikke blev godkendt af sikkerhedstjenesten, at han er idømt tre års fængsel samt en bøde herfor, og at han eftersøgt af myndighederne som følge heraf. Klageren har til støtte herfor fremlagt to dokumenter, der begge er forfattet på arabisk. Dokumenterne er på mødet i Flygtningenævnet blevet oversat sporadisk af tolken. Det ene – håndskrevne - dokument angives at være et opsigelsesbrev, hvor klageren søger om fritagelse for sin stilling [et ministerium], dateret [i foråret] 2014. Det andet angives at være en retsbog fra en ret i Damaskus, dateret [i slutningen af] 2014, hvorefter klageren er idømt en fængselsstraf på 3 år og en bøde på [omkring 400.000] syriske lire for at være fratrådt sin stilling [i foråret] 2014 uden sikkerhedsgodkendelse. Flygtningenævnet finder, at der er tale om væsentlige nye oplysninger, og at en vurdering af validiteten af dokumenterne kan have afgørende betydning for klagerens sag. Nævnet finder således, at forholdene bør undersøges af Udlændingestyrelsen i første instans forinden nævnets behandling af sagen. Sagen hjemvises derfor til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.” Syri/2021/82/ajev
