Nævnet omgjorde i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Syrien, således at de fortsat har op-holdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige klager er etnisk kurder og sunni-muslim, og den kvindelige klager er etnisk araber og sunni-muslim. Klagerne har opholdt sig i Damaskus, Syrien, frem til 2009, hvorefter de flytte-de til Rif Damaskus, Syrien. I 2012 flyttede de tilbage til Damaskus, Syrien. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2016 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive fængslet eller slået ihjel, idet han var eftersøgt af den politiske sikker-hedsafdeling og flyvevåbenets efterretningstjeneste. Herudover henviste den kvindelige klager som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at hendes ægtefælle ville blive bortført eller slået ihjel, idet han er etnisk kurder. Videre henviste den kvindelige klager til, at hendes ægtefælle er eftersøgt af de syriske myndigheder, ligesom efterretningstjenestens Siyasi-enhed i slutningen af [sommeren] 2015 har opsøgt deres bopæl. Endvidere henviste klagerne til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i slutningen af] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, nr. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelserne ikke længere er til stede. Den mandlige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fort-sat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af de syriske myn-digheder, idet han er eftersøgt af den politiske sikkerhedsafdeling og flyvevåbnets efterretnings-tjeneste. Til støtte herfor har den mandlige klager oplyst, at han som lokalguide i foråret 2012 har samarbejdet med den amerikanske journalist ved navn […], der arbejder for det amerikanske pro-gram [program]. Pågældende udgav sig oprindeligt for at være turist og tæppehandler, men klage-ren fandt senere ud af, at han var journalist. Den politiske efterretningstjeneste blev opmærksom på, at […] er journalist, hvorefter de ønskede, at klageren skulle rapportere om, hvad de foretog sig, ligesom klageren måtte betale bestikkelse til sin kontaktperson i den politiske efterretnings-tjeneste for at undgå problemer. Videre har den mandlige klager oplyst, at hans ægtefælles onkel efter klagernes udrejse af Syrien fortsat er efterlyst af den politiske efterretningstjeneste. Herud-over er klagerens søster blevet opsøgt fem til seks gange af de syriske myndigheder, hvor klageren er blevet eftersøgt. Endvidere har den mandlige klager oplyst, at han er eftersøgt af flyvevåbnets efterretningstjeneste, hvilket enten kan skyldes, at han har aftjent sin værnepligt i flyvevåbnet eller har ytret sig kritisk til bekendte, som herefter har sagt det videre. Den kvindelige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at hendes ægtefælle er eftersøgt af den syriske efterretningstjeneste. Til støtte herfor har den kvindelige kla-ger oplyst, at hun risikerer at blive forfulgt grundet sin ægtefælles konflikt med de syriske myn-digheder, idet der er kollektiv straf i Syrien. Klagerne er udrejst illegalt af Syrien. Under Flygt-ningenævnets behandling af sagerne har den mandlige klager fremlagt et dokument, hvoraf frem-går, at han i 2016 er blevet idømt 12 års fængsel in absentia for terrorhandlinger. Flygtningenæv-net tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilste-deværelse i området. Flygtningenævnet henviser herved til de grunde, der er anført af Udlændin-gestyrelsen. Endvidere støttes dette af blandt andet EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, side 122, hvor bl.a. fremgår, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscrimi-nate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Det forhold, at klagerne er udrejst illegal af Syrien kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet henviser herved til Udlændinge-styrelsens landerapport ”Syria, Security Situation i Damascus Province and Issues Regarding Re-turn to Syria”. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om, at klagerne ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb på grund af deres individuelle forhold, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerne har forklaret usikkert, utroværdigt og til dels også divergerende, hvorfor forklaringerne fremstår som konstrue-rede til lejligheden. Flygtningenævnet henviser herved til, at klagerne har forklaret divergerende og usikkert om antallet af ransagninger af familiens bopæl, om hvorvidt andre boliger blev ransaget på samme tidspunkt, og om hvordan den mandlige klager fik kendskab til den flugtudløsende ransagning. Endvidere har klagerne forklaret meget usikkert og til dels også divergerende om, hvordan de skaffede penge til udrejsen, og om hvor mange nætter, de opholdt sig i Aleppo, inden udrejsen. Den mandlige klagere har også forklaret usikkert om, med hvilke beløb og hvor ofte, han måtte betale bestikkelse. Den mandlige klager har yderligere forklaret divergerende om, hvorvidt han overvejede at udrejse af Syrien før ransagningen i 2015, idet han for Flygtningenævnet først forklarede, at han ikke havde overvejet en udrejse, og først foreholdt, at der i 2014 er søgt et visum til Holland, har forklaret, at han allerede da overvejede at forlade Syrien. Klagerne har benægtet, at de har søgt om fornyelse af deres syriske pas inden indrejsen i Danmark, men har ikke kunnet forklare, hvorfor det i de pas, som de har afleveret til det danske udlændingemyndigheder, er anført, at passene er annullerede, ligesom de er gennemhullede af en hulmaskine. Den mandlige klager har for Flygtningenævnet fremlagt et nyt bilag, der skal dokumentere, at klageren er idømt 12 års fængsel for terror. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at der er tale om et ægte dokument. Flygtningenævnet henviser herved til, at det er tidsmæssigt påfaldende, at dokumentet er modtaget en måned før Flygtningenævnets behandling af sagen, at det er utroværdigt, at klageren skulle have modtaget dokumentet direkte fra en højtstående person hos de syriske myndigheder, og til, at dokumentet allerede var oversat til engelsk, da klageren modtog det. Endvidere fremgår det af baggrundsoplysningerne, jf. herved blandt andet Landinfos rapport af 3. juli 2017 om identifikationsdokumenter og pas, at der i Syrien er adgang til falske identifikationsdokumenter. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at den mandlige klager er eftersøgt af den politiske efterretningstjeneste eller af flyvevåbnets efterretningstjeneste. Heller ikke det forhold, at den mandlige klager er kurder kan i sig selv føre til, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om Danmarks internationale forpligtigelser er til hinder for, at det nægtes klagerne at få forlænget deres opholdstilladelse. Klagerne indrejste i Danmark i [efteråret] 2015, og de har begge bestået Dansk 2. Den mandlige klager har i perioden [begyndelsen af] 2017 til [foråret] 2018 haft sædvanligt fuldtidsarbejde hos et dansk firma. Begge klagere har efter det oplyste bestået 9. klasses afgangseksamen i dansk og engelsk, og den mandlige klager har efter det oplyste tillige bestået 9. klasses afgangseksamen i matematik. Begge tager nu fag på 10. klasses niveau og har en plan om videreuddannelse. De modtager begge SU. De deltager begge i foreningsregi i integrationsfremmende aktiviteter, og den mandlige klager er endvidere medlem af integrationsrådet, hvor han dog ikke har deltaget i møder i det seneste år. Klagernes to ældste børn på 11 og 8 år har opholdt sig i Danmark i 5 ½ år og har gået i sædvanlige dagpleje/institutioner og skole. Det yngste barn, der er 5 år, skal starte i 0. klasse efter sommerferien. Den ældste søn har efter det oplyste [sygdom], og […] Kommune har i [foråret] 2019 visiteret ham til et specialskoletilbud, […], hvor han går nu. Der er for Flygtningenævnet fremlagt en udtalelse herfra om sønnens udfordringer. Den ældste søn har således opholdt sig i Danmark i 5,5 år af sine formative år og har personlige udfordringer. På den baggrund og efter en samlet vurdering af de i øvrigt foreliggende oplysninger om familiens integration i Danmark, finder Flygtningenævnet, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra slutningen af] 2020, således at klageren og medfølgende børn fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2021/67/CHPE
