Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt deres børn fra Albanien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne er etniske albanere og kristne katolikker af trosretning. Den mandlige ansøger er fra [by], [område] i Albanien, mens den kvindelige ansøger er fra [by], [område] i Albanien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Albanien frygter at han og hans søn vil blive slået ihjel, fordi den mandlige ansøger er involveret i en blodhævnskonflikt med familien [A]. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælle og søn vil blive slået ihjel i konflikten med familien [A]. Til støtte for asylmotivet har ansøgerne oplyst, at den mandlige ansøger [i sommeren] 1989 kom i slagsmål med en person ved navn [B] fra familien [A]. Under slagsmålet stak ansøgeren [B] med en kniv, hvorefter [B] afgik ved døden. Den mandlige ansøger blev herefter varetægtsfængslet indtil 1990, hvor han blev idømt fængsel på livstid for manddrab. Den mandlige ansøger ankede dommen, som i første omgang blev ændret til fængsel i 25 år og siden hen fængsel i 18 år. Den mandlige ansøger blev i 1995 løsladt som følge af god opførsel og skulle herefter afsone resten af sin straf i husarrest. Den mandlige ansøger har oplyst, at [Bs] bror, [C], overfaldt og slog ham med et jernrør to dage efter hans løsladelse. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at [C] troede, at han havde slået ansøgeren ihjel. Efter overfaldet rejste den mandlige ansøger til Italien, hvor han opholdt sig indtil 2004, hvorefter han vendte tilbage til Albanien og blev gift med den kvindelige ansøger. Parret har herefter boet sammen. Ansøgerne har videre oplyst, at de har opholdt sig forskellige steder i Albanien og længere perioder i Frankrig og Tyskland, fordi de frygtede familien [A]. I forlængelse heraf har ansøgerne forklaret, at familien [A] har opsøgt den mandlige ansøger flere steder i Albanien, at de har forsøgt at bortføre parrets søn i Frankrig, at de har spurgt efter den mandlige ansøger hos familiemedlemmer, og at de har angrebet den mandlige ansøgers mors hus i [by] med maskingeværer, ligesom de senere har monteret sprængstof på husets sider og sprunget det i luften. Herudover har den mandlige ansøger oplyst, at han flere gange har anmeldt medlemmer af familien [A] til politiet, og at politiet har taget imod anmeldelserne. Den mandlige ansøger har også oplyst, at der har været forsøgt mægling mellem ham og familien [A], men at familien ikke har ønsket at tilgive og fortsat efterstræber ansøgeren og hans søn. Trods flere uoverensstemmelser vedrørende centrale dele af den mandlige ansøgers asylmotiv lægger Flygtningenævnet til grund, at den mandlige ansøger i en vis udstrækning har haft en blodhævnskonflikt med familien [A] i forbindelse med, at den mandlige ansøger er dømt for flere gange i et slagsmål at have stukket en mand, [B] med kniv, hvorved [B] afgik ved døden. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at konflikten har haft en sådan intensitet, at den kan danne baggrund for asyl. Der er herved lagt vægt på, at knivdrabet fandt sted [i sommeren] 1989 og at den mandlige ansøger alene afsonede 5 års fængsel frem til 1995, hvorefter han efter sin løsladelse opholdte sig i Italien frem til 2004, hvor han ikke oplevede problemer med opsøgninger fra familien [A]. Den mandlige ansøgers forklaring om, at dette skyldtes at han forsøgte at skjule sig, kan ikke føre til en anden vurdering. Efter indgåelsen af ægteskab i Albanien med den kvindelige ansøger i [vinteren] 2004 og frem til familiens udrejse i 2012, har der efter den mandlige ansøgers forklaringer alene været to hændelser, hvor han har set to maskerede mænd udenfor en café og i forbindelse med sin søns fødsel blev hospitalet omringet af 6-7 medlemmer af familien [A], hvorefter politiet blev tilkaldt og anholdt disse. Ansøgerne udrejste herefter til Frankrig, hvor de ikke oplevede problemer med opsøgninger fra familien [A] frem til [efteråret] 2015, hvor den mandlige ansøger har forklaret, at nogen forsøgte at kidnappe hans søn og ukendte personer beskød hans moders hus i [by], Albanien. Herefter rejste familien til Tyskland og opholdt sig der i 14 måneder uden problemer. Familien blev herefter udsendt til Albanien i [vinteren] 2016, hvor familien boede frem til [sommeren] 2017 hos [D], som herefter hjalp dem med at komme til Danmark. Familien oplevede ingen problemer i de 7 måneder. Den mandlige ansøger har således ikke været udsat for fysiske angreb og har opnået politiets beskyttelse og må fortsat henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Da den kvindelige ansøger alene har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv, er det efter ovennævnte bevisvurdering ikke sandsynliggjort, at den kvindelige ansøger har et asylmotiv. Det beror således alene på den mandlige ansøgers egne formodninger, at familien [A] efterstræber ham. Det forhold, at den mandlige ansøger til sin samtale i Flygtningenævnet har forklaret dels, at hans fætter, [D], nogle dage før den mandlige ansøgers asylsamtale [i efteråret] 2017 blev opsøgt af en person i byen [bynavn], der efterspurgte den mandlige ansøger og truede fætteren, og dels, at den mandlige ansøgers moders hus [i vinteren] 2020 var udsat for et attentat, hvor der blev kastet granater mod huset, kan på ovennævnte baggrund ikke føre til et andet resultat. Af baggrundsoplysningerne vedrørende Albanien, herunder rapport fra Migrationsverket i Sverige om blodfejder i Albanien af 14. juni 2013, at de albanske politi- og anklagemyndigheder har oprettet særskilte enheder, som håndterer konflikter relateret til blodfejder og blodhævn, ligesom det albanske indenrigsministerium har udarbejdet en handlingsplan til bekæmpelse af blodfejder. Det fremgår tillige af rapporten, at involverede personer kan søge hjælp hos myndighederne og frivillige, ligesom de kan tage ophold i andre dele af Albanien. Af Home Office, Country Information and Guidance, Albania: Blood feuds, 6. July 2016, fremgår blandt andet: “Whilst there are still some active blood feuds in Albania – particularly in northern areas – they are few and in sharp decline. Decision-makers should pay particular attention to distinguish blood feud conflicts from other crimes….The Albanian Government has made significant efforts in recent years to address the issue of blood feuds and has created legislative, organizational and operational processes to tackle the phenomenon. In general, it is unlikely that a person would be able to establish a need for international protection as a consequence of a blood feud as state protection is generally available and internal relocation is also generally an option, but it is important to consider the particular circumstances of each individual on a case-by-case basis. Where there is an active feud affecting a person, they are only likely to qualify for refugee status if the reach and influence of the opposing clan is so extensive that self-confinement is the only realistic option.” Dette understøttes yderligere af den opdaterede udgave heraf, UK Home Office, Country Policy an Information Note, Albania: Blood Feuds, february 2020. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser. Alba/2021/1/aca
