Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bantu og katolik fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive arresteret og slået ihjel af både myndighederne, politiet og sine familiemedlemmer. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de generelle vilkår og den manglende respekt for menneskerettigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er biseksuel, og at han har været i et kæresteforhold med en mand. Ansøgeren har videre oplyst at politiet opsøgte ham på hans bopæl, og at de tog ham med på politistationen, hvor han blev tilbageholdt. Politiet krævede, at han indrømmede, at han var homoseksuel, og da han benægtede forholdet, blev han af politiet udsat for vold og forbrændinger på hans ene arm og i ansigtet. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at politiet har udstedt en arrestordre, og at de har søgt efter ham på hans bopæl. Ansøgeren har også oplyst, at hans bror og onkel vil slå ham ihjel, samt at onklen, der er præst og en magtfuld mand, har fortalt ansøgeren, at han vil slå ham ihjel, fordi onklen er imod biseksualitet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han frygter andre personer, der er bekendte med hans seksualitet, fordi man i Uganda anser LGBT-personer for unormale og forventer, at myndighederne og politiet tager sig af dem, og civilbefolkningen har mulighed for at slå dem ihjel, fordi der ikke er menneskerettigheder i Uganda. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med myndighederne i Kampala, Uganda. I lighed med Udlændingestyrelsen har Flygtningenævnet herved lagt vægt på, at det ikke fremstår overbevisende, at to af ansøgeren ukendte mænd af politiet skulle have fået udleveret de fremlagte kautionserklæringer og overgivet dem til ansøgeren sammenholdt med, at kautionserklæringerne efter undersøgelse af Nationalt ID-Center er fundet med indikationer på, at disse er kopier af samme dokument, og at der i den ene kopi ses et årstal, som var ændret fra 2019 til 2016. Der er endvidere henset til, at ansøgeren er udrejst legalt af Uganda. Flygtningenævnet kan endvidere tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter ansøgeren under sagen har afgivet divergerende og ikke overbevisende forklaringer omkring forhold af central betydning for asylmotivet, herunder om, hvorvidt ansøgeren har haft partnere eller kærester med hjemme privat. Ansøgeren har således til sin asylsamtale [i efteråret] 2020 forklaret, at han aldrig havde haft partnere eller kærester med hjemme privat, men altid mødtes på forskellige lodges for ikke at vække mistanke. Senere i samme samtale har ansøgeren derimod forklaret, at dennes kæreste [A] var på besøg hos ansøgeren, da ansøgerens hushjælp, [B], kom uanmeldt forbi og så ansøgeren og [A] kysse. Foreholdt dette har ansøgeren forklaret, at det var, da ansøgeren boede hjemme hos sine forældre og havde ”a good time”, men ikke havde forklaret, at de kyssede. Dette er imidlertid en central del af ansøgerens asylmotiv og han må forventes at kunne forklare samstemmende herom. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende omkring, hvornår han mødte [A]. Til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2020 har ansøger forklaret, at han ikke kan huskede, hvornår han mødte [A]. På dagens nævnsmøde har ansøgeren derimod forklaret, at de mødtes i skolen, hvor de gik i klasse sammen. Flygtningenævnet kan endelig ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med den almindelige befolkning og ansøgers egen familie, eller at han vil komme i fængsel eller blive udsat for ”mob justice”. Flygtningenævnet finder, at dette alene beror på ansøgerens egen formodning. Vedrørende den generelle situation for LGBT-personer i Uganda bemærker Flygtningenævnet, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at om end forholdene for LGBT-personer i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne, jf. blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, ”Situation of LGBT- persons in Uganda”, udgivet januar 2014, US Department og State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda, af 10. april 2014. Det fremgår videre, at uanset, at homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act fra 2014, jf. således Organization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Minorities, udgivet oktober 2014. Af nyere baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda fremgår det ligeledes, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men at der fortsat ikke er oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighedernes side, jf. blandt andet Human Rights Watch´s World Report 2018, Freedom House, Freedom in the World 2017 – Uganda, udgivet 12. juli 2017 og rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Imidlertid fremgår af baggrundsoplysningerne endvidere, at homoseksuelle er i risiko for at blive udsat for diskrimination, trusler og overgreb i Uganda fra navnlig lokalbefolkningens side, hvilken risiko navnlig er til stede for personer, hvis seksuelle identitet er ”outwardly visible”, jf. rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Derudover fremgår det, at der siden 2012 årligt er arrangeret Uganda Prides, og at møder arrangeret af LGBT-organisationer, herunder også Uganda Prides, er blevet opløst af politiet ved flere lejligheder. Det fremgår endvidere, at der er en fremherskende traditionel og kulturel misbilligelse af homoseksualitet, at homofobi er udbredt, og at der ofte er forvirring om, hvad det indebærer at være LGBT. Selvom der en stærk ugandisk offentlig opinion mod homoseksualitet, findes der imidlertid en række organisationer, primært i Kampala, der aktivt og åbent debatterer LGBT-rettigheder og også forfølger sager om LGBT-rettigheder ved domstolene. Der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Den af advokaten oplyste henvisning til Home Office, Country Policy an Information Note, Uganda: Sexual orientation and gender identidy and expression, fra april 2019, kan ikke føre til et andet resultat. På baggrund heraf kan det ikke i sig selv føre til asyl, at ansøger er biseksuel. Flygtningenævnet bemærker herved også, at ansøgeren efter anholdelsen i 2016 har opholdt sig i distriktet [område], Kampala, hvor han fortsat har gået på universitetet frem til sin udrejse i 2019 uden at have oplevet yderligere opsøgninger. Ansøgers forklaring om, at det ikke er nemt at forlade Uganda og at man gemmer sig og bevæger sig ude, når det er mørkt, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2021/3/aca
