Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske sikkerhedsstyrker, der har tvunget klageren til at udføre blandt andet gravearbejde i konfliktområder uden at give ham løn herfor. Dette skete første gang i [foråret] 2014, hvor han blev opsøgt af civilbetjente, der kørte ham ud til det sted, hvor han skulle grave. Til trods for, at klageren havde ondt i sin ryg, krævede sikkerhedsstyrkerne efterfølgende, at han skulle udføre arbejdet først hver anden dag og senere hver dag. I [foråret] 2015 meldte han sig syg, og af frygt for at blive fængslet, udrejste han af Syrien to til tre dage senere. Videre oplyste klageren, at hans ægtefælle og søn efter klagerens udrejse i 2015 tre gange er blevet opsøgt af sikkerhedstjenesten, der har spurgt efter ham. Endelig henviste klageren til krigen og de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus, og at denne forbedring ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til sit oprindelige asylmotiv. Videre har han henvist til, at hans familie ikke kan få gennemført noget hos myndighederne som følge af klagerens udrejse, herunder blive indskrevet på en uddannelse. Klagerens børn er blevet presset til at afgive oplysninger ved kontrolposter, og hans ægtefælle har oplyst, at hun vil skilles, idet hun er blevet opsøgt mange gange på sin bopæl. Videre har klageren anført, at han i 2014 var fængslet i lidt over to måneder, idet han oprindeligt er fra Hama og af sikkerhedsfolk blev mistænkt for at have kendskab til den tidligere direktør for anklagemyndigheden i Hama. Klageren har yderligere henvist til, at han frygter sin ægtefælles familie, fordi han ikke vil give samtykke til at blive skilt fra sin ægtefælle, og at hans ægtefælles familie har truet klageren telefonisk og skjult klagerens ægtefælle for klageren. Endelig har klageren henvist til, at intet i Syrien har ændret sig, og at regeringen kan finde på at fabrikere sigtelser og anholde hvem som helst. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af Udlændingelovens § 7, stk. 3. Opholdstilladelse i medfør af Udlændingelovens § 7, stk. 3 er således givet med henblik på midlertidigt ophold og vil ikke skulle forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således også siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Det fremgår således også af EASO, Country Guidance Syria – Common analysis and guidance note fra september 2020, side 122 blandt andet: ”Looking at other indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c).” Og I samme rapport side 137: ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Rural Damascus, however not at a high level and, accordingly, a higher level of individual elements is required in order to show substantial grounds for believing that a civilian, returned to the territory, would face a real risk of serious harm within the meaning of Article 15c.” En inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et væsentligt indgreb i klagernes ret til familie og privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller or at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 3 og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2, jf. herved også dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagerne Konstantino v. The Netherlands (2007), præmis 53, Nnyanzi v. the United Kingdom (2008), præmis 76, Nacic and others v. Sweden (2012), præmis 79. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse overfor intensiteten af det indgreb en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagernes ret til familie- og privatliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i et rimeligt forhold til de formål indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2 er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til familie- og privatliv. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse for så vidt angår retten til familieliv, at klageren ikke har familiemæssig tilknytning til Danmark. For så vidt angår retten til privatliv bemærkes endvidere, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark i næsten 6 år. Han indrejste som 50-årig. Han været i praktikforløb i 4 måneder, og tidligere været i praktikforløb på et plejehjem og hos [virksomhed], men har ikke haft beskæftigelse i Danmark. Han har modtaget dansk undervisning svarende til Dansk modul 6. Han er ikke medlem af nogen foreninger eller bestyrelser. Han går nogle gange til fitness. Han har ingen helbredsmæssige problemer. Han er født og opvokset i Syrien, hvor han har boet hele sit liv. Han modtager medicin til nedsættelse af sit kolesteroltal. Han har været i behandling for psykiske problemer hos Dignity. Han har i Syrien haft flere forskellige jobs, senest som chauffør for en medicinalvirksomhed. Han har aftjent sin militærtjeneste, hvor han var servicechauffør og kørte med mad og fødevarer. Han har ikke modtaget våbentræning. Han har i Syrien en ekskone, en søn, [navn], to døtre, [navn] og [navn] og en søster, [navn]. Han har kontakt med sine døtre ca. en gang om måneden. Flygtningenævnet bemærker, som ovenfor anført, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 med henblik på midlertidigt ophold. Klageren har således siden meddelelsen af opholdstilladelse [i slutningen af] 2015 været bekendt med dennes midlertidige karakter. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, er legitim, tjener et anerkendelsesværdigt formål og er proportionel og hverken i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks yderligere internationale forpligtelser. Klagerens opholdstilladelse kan på ovennævnte baggrund ikke forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, hvorvidt klageren på grund af sine individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Forklaringen har fremstået meget troværdig og understøttes endvidere af udtalelsen [fra efteråret] 2018 fra Dansk Institut mod Tortur (Dignity) og af den fremlagte ansøgning om familiesammenføring [fra efteråret] 2018, hvori det er oplyst blandt andet, at klageren har været udsat for tortur. Sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb for eksempel i forbindelse med fængslinger og klagerens udrejse af Syrien lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren har været udsat for tortur og ved en tilbagevenden til Damaskus, Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at antage, at de syriske myndigheder i den forbindelse anser klageren for politisk modstander af styret. Klageren opfylder derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endelig bemærkes, at klagerens konflikt med sin tidligere ægtefælles familie efter klagerens egen forklaring må anses som et afsluttet forhold. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2021, således at klageren har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2021/98/CARA
