Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig og kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: "Klagerne er etniske arabere og sunnimuslimer fra Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klagerne som asylmotiv til krigen og de generelle forhold i Syrien. De henvise videre til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at deres sønner ville blive indkaldt til militæret, og at de ville blive anholdt og fængslet såfremt sønnerne ikke accepterede indkaldelsen. Den kvindelige klager henviste videre til, at hun frygtede ransagninger af familiens hus, og til at kvinder i Syrien blev voldtaget og unge mennesker anholdt. Den kvindelige klager henviste endvidere til, at hun frygtede at blive dømt til døden, idet hun ikke deltager i værnepligten, og at det er forbudt for hendes familie at rejse ind i landet. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. I forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse har den mandlige klager som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet og dræbt af de syriske myndigheder, idet hans sønner har unddraget sig militærtjeneste. Derudover frygter den mandlige klager, at blive fængslet af de syriske myndigheder på baggrund af, at hans søn [B] har deltaget i politiske demonstrationer imod de syriske myndigheder i Syrien. Klageren har endvidere henvist til de generelle forhold i Syrien. I forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse har den kvindelige klager som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive voldtaget, fængslet og dræbt af de syriske myndigheder, idet hendes sønner har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har videre henvist til, at hun frygter at blive voldtaget, fængslet og dræbt af de syriske myndigheder på baggrund af, at hendes søn [B] i Syrien har deltaget i politiske demonstrationer imod de syriske myndigheder. Klageren har endvidere henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerne kommer fra Damaskus. Flygtningenævnet bemærker, at klagerne er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, side 122, hvor bl.a. fremgår, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, fra oktober 2020, side 11, bl.a., at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …” . Der er en begyndende genopbygning af infrastruktur, såsom veje, el- og vandforsyning i beboede områder i Damaskus by, og der er adgang til vand, el og sanitære faciliteter i alle beboede områder. Sundhedstjenester og hospitaler er genopbygget i de fleste områder af Damaskus by og leverer basale helbredsydelser. Behandling er stort set gratis eller på et niveau, hvor alle kan betale. Alle børn har adgang til skole og undervisning. Der er ikke fødevaremangel i Syrien, og den syriske regering har indført et rationeringssystem, hvor syrere kan købe basale fødevarer billigt. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 som følge af de generelle forhold i Damaskus området. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Der må ikke gøres indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, nævnte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelse overfor intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i deres ret til familie og privatliv. Den mandlige klager og den kvindelige klager er født og er opvokset i Syrien, hvor de har boet i det meste af deres liv. Klagerne har haft lovligt ophold i Danmark i 5 år og 10 måneder. Den mandlige klager har ikke haft et lønnet arbejde, mens han har været i Danmark. Han har arbejdet som frivillig hos [Organisation]. Han har oplyst, at han ikke kan tale, læse eller skrive dansk. Han går i motionscenter. Den kvindelige klager har ikke haft et lønnet arbejde, mens hun har været i Danmark. Hun har søgt om arbejde, men har ikke fået det. Hun har afsluttet Dansk 2 og 9. klasse på VUC og er i gang med 10. klasse på VUC. Hun har oplyst, at hun kan tale, læse og skrive dansk. Klagerne har to voksne sønner, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerne har en voksen datter i Danmark, der har et barn, og hvis sag behandles samtidig med nærværende sag i Flygtningenævnet. Klagerne har endvidere en voksen datter i [europæisk land], der har to børn, og de har en voksen datter i Syrien, der har to børn. Den kvindelige klager har tre brødre i Danmark. Den mandlige klager har tre brødre og fem søstre i Syrien. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke oplyst om forhold, der må antages at udgøre et særligt afhængighedsforhold mellem klagerne og deres to voksne sønner. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Den kvindelige klager har oplyst, at hun lider af angst og smerter i [X] samt [Y], hvor hun blev opereret i Syrien. Klageren tager periodisk smertestillende medicin og medicin mod [Z]. Flygtningenævnet finder ikke, at dette kan anses for sådanne helbredsmæssige problemer, der ved en tilbagevenden til Syrien vil udsætte klageren for en sådan situation, der vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Der er herved bl.a. lagt vægt på baggrundsoplysningerne i ovennævnte rapport om at, syrere har adgang til offentlige sundhedsydelser og hospitaler i Damaskus. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i afgørelsen af [vinteren] 2021 om, at klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klagerne er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flertallet af Flygtningenævnet finder, at klagerne ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, som følge af deres individuelle forhold i Syrien. Flertallet af Flygtningenævnets har lagt vægt på, at klagernes forklaring om deres konflikt med de syriske myndigheder er divergerende, udbyggende og afglidende. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagernes to sønner har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Klagernes ene søn, [B], var indkaldt til militærtjeneste, da klagerne udrejste af Syrien. Den anden søn, [A], var endnu ikke indkaldt til militærtjeneste, da klagerne udrejste af Syrien. For så vidt angår frygten for overgreb som følge af sønnernes unddragelse af militærtjeneste bemærker nævnet, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til desertører eller til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, med mindre der er tale om særligt profilerede personer. Flertallet af Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at antage, at klagernes sønner er særligt profilerede i forhold til de syriske myndigheder, og klagerne findes således ikke at have sandsynliggjort, at de er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge heraf. Det kan ifølge flertallet af Flygtningenævnet ikke føre til en ændret vurdering, at klagerne har oplyst, at den mandlige klagers bror [C] er blevet skudt af de syriske myndigheder på grund af klagernes sønners militærunddragelse. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige klager ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2020 har oplyst, at det er lang tid siden, at han har haft kontakt med [C], og at han går ud fra, at [C] er død, og at den mandlige klager har oplyst, at når en person dør i Syrien, så modtager man den afdødes id-kort, og at familien ikke har modtaget [C's] id-kort. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige klager ved den samme samtale flere gange har oplyst, at hvis [C] er skudt, er det på grund af de generelle forhold i Syrien. Flertallet af Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at den mandlige klagers bror [C] angivelige konflikt med de syriske myndigheder har noget at gøre med klagernes sønners militærunddragelse. Det kan ifølge flertallet af Flygtningenævnet ikke føre til en ændret vurdering, at klagerne har oplyst, at klagernes sønners bedstemor er blevet opsøgt af de syriske myndigheder, da de ledte efter klagernes sønner, og at den kvindelige klagers bror, [D], og hans to sønner blev anholdt, og at de ikke ved, om de er i live. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige klager ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2021 har oplyst, at anholdelsen af [D] og hans to sønner skete som led i de generelle forhold i Syrien på daværende tidspunkt, og at de blev anholdt sammen med de andre mænd, der tilfældigt befandt sig på bopælen. Det kan ifølge flertallet af Flygtningenævnet ikke føre til en ændret vurdering, at klagerne har oplyst, at deres søn, [B], har deltaget i demonstrationer i 2011 og 2012. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerne har forklaret divergerende og udbyggende derom. Den kvindelige klager har først ved samtalen med udlændingestyrelsen [i vinteren] 2020 oplyst herom og om en eftersøgning inden klagerens udrejse. Den mandlige klager har ikke nævnt denne konflikt for Udlændingestyrelsen og har ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2020 oplyst, at han ikke havde haft nogle konflikter med de syriske myndigheder på baggrund af [B's] deltagelse i demonstrationer. Flertallet af Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klagernes søn [B] i sin asylsag har oplyst til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015, at han ikke har været politisk aktiv i Syrien, og at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive idømt dødsstraf, da han er blevet væk fra militærtjeneste efter indkaldelse, og at han frygtede de generelle forhold som følge af krigen, ligesom han ikke har anført andre asylmotiver. Flertallet af Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerne er udrejst legalt af Syrien. Flertallet af Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klagernes søn [B] er profileret i en sådan grad, herunder angiveligt har deltaget i demonstrationer i Syrien, at det sætter klagerne i modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Flertallet af Flygtningenævnet bemærker endeligt, at det af klagerne anførte om andre familiemedlemmer, der har været i konflikt med de syriske myndigheder, ikke kan føre til et andet resultat. Sammenfattende finder flertallet af Flygtningenævnet således, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at socioøkonomiske forhold ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2021/123/MSI
