Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:”Klagerne er etnisk arabere og sunni-muslimer af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede al-Shabia, Folkets Hær, da de forsøgte at rekruttere ham og hans kollegaer. Den mandlige klager frygtede endvidere de syriske myndigheder, idet han var udeblevet fra sin offentlige ansættelse i [et ministerie]. Endelig henviste han til de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste den kvindelige klager som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder. Den kvindelige klager henviste endvidere til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede al-Shabia, Folkets Hær, da de forsøgte at rekruttere hendes ægtefælle. Den mandlige klager havde til støtte for sit asylmotiv oplyst, at al-Shabia mødte dagligt op på hans arbejdsplads i et år for at rekruttere ham og hans kollegaer. Al-Shabia tilbød, at de kunne beholde deres nuværende job og samtidig blive betalt af Al-Shabia, hvis de lod sig hverve. Den kvindelige klager havde til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle var udeblevet fra sin offentlige ansættelse i [et ministerie]. Derudover oplyste hun også, at hendes søn var udeblevet fra sin indkaldelse til militærtjeneste. [I efteråret] 2019 indgav klagerne klage over Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2015 med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. [I efteråret] 2020 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagernes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Den mandlige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han er efterlyst og frygter at blive fængslet, fordi han har forladt sin stilling i [et ministerie] i Syrien. Han har endvidere henvist til, at de syriske myndigheder har spurgt efter hans søn, som skulle aftjene militærtjeneste. Han har yderligere henvist til, at han frygter Bashar Al Assad, idet enhver risikerer at blive anholdt i Syrien. Den mandlige klager har endelig henvist til, at han i 2012 var tilbageholdt og blev udsat for overgreb, fordi han blev holdt ansvarlig for et tyveri af en af [ministeriets] biler. Den kvindelige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hendes ægtefælle forlod sin stilling som offentlig ansat. Hun har endvidere henvist til, at hendes to sønner og hendes bror i Tyskland har unddraget sig militærtjeneste. Den kvindelige klager har endelig henvist til, at hun er fra [en mindre by i Syrien]. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerne kommer fra Damaskus. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige klager ved oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 har oplyst, at deres seneste opholdssted var Yarmouk-lejren, Damaskus i Syrien. Den mandlige klager har ved denne samtale yderligere oplyst, at han er født og opvokset i Yarmouk-lejren, hvor han boede frem til lidt over et år inden udrejsen fra Syrien, og at hans far havde købt et stykke jord i Yarmouk i begyndelsen af flygtningelejrens etablering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den kvindelige klager ved oplysnings- og motivsamtale [i vinteren] 2015 har oplyst, at seneste deres opholdssted var Yarmouk-lejren, Damaskus, Syrien. Hun har endvidere ved samtalen oplyst, at hun som 25-årig flyttede til Yarmouk-lejren, hvor hendes ægtefælle boede. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige klager ved mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2020 har forklaret, at da han var ung flyttede hans familie til Damaskus, hvor han efterfølgende blev boende og fik job og blev gift, og at han derfor aldrig vendte tilbage til [den mindre by i Syrien]. Efter krigen brød ud, og da det blev farligt at opholde sig i Damaskus, tog familien ophold i familiens gamle hus i [en mindre by i Syrien], hvilken forklaring den mandlige klager har bekræftet ved mødet i Flygtningenævnet i maj 2021. Flygtningenævnet bemærker, at klagerne er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, side 122, hvor bl.a. fremgår, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, fra oktober 2020, side 11, bl.a., at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …” . Der er en begyndende genopbygning af infrastruktur, såsom veje, el- og vandforsyning i beboede områder i Damaskus by, og der er adgang til vand, el og sanitære faciliteter i alle beboede områder. Sundhedstjenester og hospitaler er genopbygget i de fleste områder af Damaskus by og leverer basale helbredsydelser. Behandling er stort set gratis eller på et niveau, hvor alle kan betale. Alle børn har adgang til skole og undervisning. Der er ikke fødevaremangel i Syrien, og den syriske regering har indført et rationeringssystem, hvor syrere kan købe basale fødevarer billigt. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 som følge af de generelle forhold i Damaskus området. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Der må ikke gøres indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, nævnte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelse overfor intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i deres ret til familie og privatliv. Den mandlige klager og den kvindelige klager er født og er opvokset i Syrien, hvor de har boet i det meste af deres liv. Klagerne har haft lovligt ophold i Danmark i 6 år. Den mandlige klager har arbejdet som grønthandler i Danmark og har bestået prøve i dansk. Han har oplyst, at han kan tale, læse og skrive dansk og er i gang med 9. klasse. Den kvindelige klager har bestået Prøve i Dansk 2. Hun har oplyst, at han kan tale, læse og skrive dansk. Hun har gennemført 9. klasse. Klagerne har to voksne sønner, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 har den mandlige klager oplyst, at hans mor, og en søster og en bror bor i [en mindre by] i Syrien, og at han har en søster i Damaskus. Ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 har den kvindelige klager oplyst, at den hun har to brødre og to søstre i [en mindre by] i Syrien. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke oplyst om forhold, der må antages at udgøre et særligt afhængighedsforhold mellem klagerne og deres to voksne børn. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i afgørelsen [fra vinteren] 2021 om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klagerne er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klagerne ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, som følge af deres individuelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagernes sønner, der er udrejst af Syrien, før de blev indkaldt til militærtjeneste, har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. For så vidt angår frygten for overgreb som følge af sønners unddragelse af militærtjeneste bemærker nævnet, at der fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til desertører eller til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, med mindre der er tale om særligt profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagernes sønner er særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder. Klagerne findes således ikke at have sandsynliggjort, at de er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge heraf. Flygtningenævnet kan ikke længere lægge til grund, at den mandlige klager har været ansat som chauffør i [et ministerium] i Damaskus i Syrien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige klageres forklaring herom er divergerende og udbyggende, at den mandlige klager og den kvindelige klagers forklaringer herom er indbyrdes divergerende, og at forklaringen om ansættelsen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige klager ved oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 oplyste, at han havde gået 9 år i grundskole og mellemskole og 1 år i gymnasiet, og at han de sidste 8 år havde fungeret som chauffør i [et ministerium], hvor han havde til opgave at uddele post for administrationen, og at han før han startede som chauffør, arbejdede som herrefrisør. Ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 har den mandlige klager oplyst, at han har bestået studentereksamen og har haft tre års universitetsstudier på Damaskus Universitet, Institut for Politik, at han var ansat som chauffør i [et ministerium] i ca. 5-6-7 år, og at han også har været chauffør i det private. For Flygtningenævnet [i foråret] 2021 har den mandlige ansøger forklaret, at han efter studentereksamen i 18-års alderen aftjente den obligatoriske værnepligt, og at han derefter studerede to år på universitet, hvorefter han stoppede og blev ansat som chauffør i [et ministerium], og at han var ansat der i 5-6 år. Han har ikke kunnet redegøre yderligere for sine ansættelsesforhold siden, han ophørte med at studere. For Flygtningenævnet har den kvindelige klager forklaret, at den mandlige klager efter, at han havde studeret på universitet i 2 år havde nogle småjobs, og at han blev ansat som chauffør i [et ministerium] i 2005, hvor han var ansat til udrejsen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige klager og kvindelige klager har forklaret forskelligt om den mandlige klagers arbejdsopgaver i [ministeriet]. Den mandlige klager har forklaret, at han kørte med post, og den kvindelige klager har forklaret, at hendes ægtefælle var ministerens chauffør og ansvarlig for posten. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at den klagernes forklaring om, at den mandlige klager blev stanset af al-Shabia, der stjal [ministeriets] bil, da han kørte for sit arbejde, og hvori der lå et fortroligt brev, hvilket klagerne ikke havde oplyst om ved deres oplysnings- og motivsamtaler med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2015, men først ved mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2020, er divergerende og udbyggende, og ikke kan lægges til grund, jf. tillige Flygtningenævnets afgørelse [i efteråret] 2020. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på at på, at klagerne har forklaret udbyggende om, at den mandlige klager blev anholdt og fængslet i en måned efter den angivelige episode med [ministeriets] bil, idet de først har forklaret om dette ved mødet i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 og ikke har oplyst noget herom ved oplysning- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 og ved mødet i Flygtningenævnet [i vinteren] 2020 på trods af, at der er tale om en meget central oplysning i asylsagen. Det forhold, at klageren ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 har fremlagt en kopi af en politirapport vedr. episoden kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke tidligere havde oplyst om denne politirapport, og således ikke havde oplyst herom ved oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 og ved mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2020, og at det ikke forekommer sandsynligt, at klagerens ven, der også var ansat i postafdelingen, kunne få adgang til klagerens personlige mappe i [ministeriet], hvori politirapporten angiveligt skulle have ligget. Flygtningenævnet finder, at det forhold, at klageren ved mødet i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 har fremlagt en kopi af en opsigelse fra [den mandlige klagers arbejdsplads] [i vinteren] 2015, hvoraf fremgår, at ministeriet har anlagt en sag mod den mandlige klager på grund af udeblivelse fra embedet, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren ikke oplyste om dokumentet ved mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2020 på trods af at han har oplyst, at han fik dokumentet i [foråret] 2020, Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerens forklaring om, at hans kollega, der arbejdede med post, havde set brevet i posten og herefter sendt det til klageren for ca. 1 år siden ([foråret] 2020) ikke fremstår sandsynlig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremstår usandsynligt, at brevet skulle være blandt posten 6 år efter den mandlige klagers udrejse. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at der er forklaret divergerende om, hvorvidt den mandlige klager fortsatte sit arbejde som chauffør i [ministeriet] efter, at han angiveligt havde været fængslet i ca. en måned på grund af episoden med [ministeriets] bil. Ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 har den kvindelige klager forklaret, at den mandlige klager efter fængslingen bad om orlov fra sit arbejde, og at den mandlige klager ikke vendte tilbage til sit arbejde i [ministeriet]. For Flygtningenævnet har klagerne forklaret, at den mandlige klager vendte tilbage til sit arbejde som chauffør i [ministeriet] efter fængslingen. Flygtningenævnet finder herefter en samlet vurdering, at klagernes forklaring om den mandlige klagers ansættelse i [ministeriet] og de heraf forbundne konflikter med henholdsvis al-Shabia og de syriske myndigheder må tilsidesættes som utroværdige og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet bemærker endeligt, at nævnet af de grunde, der er anført af Flygtningenævnets afgørelse [i efteråret] 2020, ikke har sandsynliggjort, at den mandlige klager, som er 50’erne år, ved en tilbagevenden til Syrien vil blive genindkaldt til militæret. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at den mandlige klager har en konflikt med de syriske myndigheder og med al-Shabia som følge af deres individuelle forhold i Syrien. Det forhold, at den mandlige klager til Udlændingestyrelsen i forbindelse med sin samtale [i efteråret] 2020 og til nævnsmødet har oplyst, at han har deltaget i demonstrationer i Syrien, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet Flygtningenævnet ikke kan lægge denne forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen herom forekommer udbyggende, idet den mandlige klager ikke tidligere har oplyst herom. Med hensyn til den af klagerne for Flygtningenævnet fremlagte avisartikel [i foråret] 2021, bemærkes, at den beskriver klagernes subjektive frygt ved en tilbagevenden til Syrien. De i øvrigt for Flygtningenævnet fremlagte artikler og opslag på [et socialt medie] fra 2021 indeholder forfatternes kommentarer til de danske myndigheders vurdering af sikkerhedssituationen i Syrien. Flygtningenævnet bemærker, at artiklen [i foråret] 2021 først er trykt for ca. 2 måneder siden og således efter Flygtningenævnets afgørelse [i efteråret] 2020 om afslag på statusændring og Udlændingestyrelsens afgørelse [i vinteren] 2021 om nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder, at klagerne herved ikke har eksponeret sig med regimekritiske kommentarer overfor de syriske myndigheder og finder, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de som følge deraf skulle være kommet i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de var i de syriske myndigheders søgelys ved deres udrejse, og at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de – mens de har været i Danmark – er kommet i de syriske myndigheders søgelys. Flygtningenævnet finder herefter, at klagerne ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Endvidere bemærkes, at socioøkonomiske forhold ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/119/hzc
