Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:"Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [område], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, idet hun havde hjulpet sin bror [A] med at flygte fra Syrien. Klageren henviste endvidere til, at hun var truet af Jabhat al-Nusra på grund af familiens navn. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er tilstede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet hun har hjulpet sin bror [A] med at flygte fra Syrien. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun forinden sin udrejse af Syrien blev afhørt to gange af den militære efterretningstjeneste, og at hun ville blive fængslet, hvis hun blev indkaldt en tredje gang. De syriske myndigheder opsøger forsat klagerens familie i Syrien med det formål at opklare, hvor hun og broren [A] opholder sig. Familien bliver opsøgt hver anden til tredje måned. De Syriske myndigheder er bekendt med, at klageren har hjulpet sin bror med at flygte, idet klagerens far, forud for klagerens udrejse af Syrien, fortalte dette til myndighederne under en afhøring. Klageren har endvidere oplyst, at hendes navn er registreret i det syriske retsvæsen i forbindelse med en falsk anklage om nedsættende omtale af myndighederne fra 2010. Klageren frygter, at denne anklage vil forstærke den nuværende konflikt med de syriske myndigheder. Endelig har klageren modtaget en efterlysning fra de syriske myndigheder fra "Terrorism Court" dateret til [en nærmere angiven dato i foråret] 2021, som relaterer sig til hendes bistand med brorens flugt, idet en sådan handling af de syriske myndigheder betragtes som terrorisme. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af Udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at denne opholdstilladelse ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Nævnet lægger til grund, at klagerens hjemområde er Rif Damaskus, idet hun er født og opvokset der, og hvor hun har boet indtil sin udrejse i 2015. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at de syriske myndigheder har genvundet kontrollen over den overvejende del af Rif Damaskus i maj 2018. Dette fremgår bl.a. af Udlændingestyrelsens landerapport fra oktober 2020 ”Syria, Security and Socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damaskus”, og EASO-rapporten ”Country Guidance Syria – Common analysis and guidance note”, udgivet i september 2020. Flygtningenævnet lægger efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne til grund, at situationen i Rif Damaskus fortsat er alvorlig og skrøbelig. Det må imidlertid endvidere lægges til grund, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter, og at de aktuelle forhold i området ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Nævnet finder heller ikke, at klageren som enlig kvinde er således i risiko for at blive udsat for overgreb, at dette kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. En nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et væsentligt indgreb i hendes ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens §§ 7, stk. 3, og 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse for så vidt angår retten til familieliv, at klageren er ugift og ikke har børn. Hun bor i Danmark sammen med sin bror, men der er ikke oplysninger om et sådant særligt afhængighedsforhold mellem dem, at der er tale om et familieliv i den forstand, hvori dette begreb anvendes i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om konventionens artikel 8. Hun har endvidere en søster i Danmark. Hendes forældre og yderligere søskende bor fortsat i Syren. Om retten til privatliv bemærkes, at klageren indrejste i Danmark som 42-årig og har opholdt sig her i omkring fem et halvt år. Klageren har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark i omkring 3 år, hvor hun har arbejdet i en restaurant og i en forretning, hvor hun fortsat arbejder. Klageren taler ikke dansk. Hun har ikke alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold og således siden meddelelsen af opholdstilladelsen i [sommeren] 2016 har været bekendt med tilladelsens midlertidige karakter. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte sammenholdt med de seneste baggrundsoplysninger om forholdene i Rif Damaskus finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, er legitim, tjener et anerkendelsesværdigt formål og er proportionel og hverken er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Klagerens opholdstilladelse kan på denne baggrund ikke forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klageren som følge af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren har forklaret divergerende og udbyggende herom. Klageren har om episoden i 2010, hvor hun blev anholdt for at have udtalt sig krænkende om myndighederne, forklaret under samtalen [i efteråret] 2020, at hun blev anholdt og var fængslet én dag, mens hun under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hun var fængslet i 3 dage. Hun har under samtalen [i efteråret] 2020 og under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hendes far under en afhøring fortalte myndighederne, at klageren havde hjulpet sin bror med at flygte fra Syrien. Dette er af central betydning for klagerens asylmotiv, idet dette forhold udløste hendes flugt fra landet. Imidlertid fremgår det hverken af asylskemaet eller oplysnings- og motivsamtalen, at hendes far skulle have angivet hende til myndighederne. Klageren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun blev afhørt første gang af efterretningstjenesten omkring 15 dage efter hendes brors udrejse, mens hun under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at denne afhøring fandt sted 9-10 måneder efter brorens udrejse. Hun har forklaret under oplysnings- og motivsamtalen, at hun efter sin anden afhøring hos efterretningstjenesten blev i hjemmet i 3 dage, hvor hun arrangerede sin udrejse, mens hun under samtalen [i efteråret] 2020 og under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hendes far blev afhørt efter, at hun havde været til den anden afhøring, at han derefter fortalte hende, at han havde angivet hende, og at hun derefter straks tog ophold et andet sted end bopælen, inden hun tre dage senere udrejste af landet. Disse divergenser og udbygninger svækker klagerens generelle troværdighed og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at hun er i et modsætningsforhold til myndighederne i Syrien som følge af, at hun har hjulpet sin bror med at flygte, og om at myndighederne har opsøgt familiens bopæl flere gange efter klagerens udrejse. Det forhold at klageren med sin advokats indlæg har fremlagt et dokument, hvoraf det fremgår, at hun er eftersøgt i Syrien, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det er påfaldende, at dokumentet fremkommer efter Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at illegal udrejse af Syrien, som ganske vist fortsat er strafbar, i praksis ikke giver anledning til problemer, idet man forud for indrejse i Syrien kan få sin situation afklaret ved en syrisk repræsentation i udlandet. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2021/111/MALC
