Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk syrisk araber og sunni-muslim fra Damaskus. Han er født i bydelen [A], men vokset op i [D], hvor han boede frem til sin udrejse af Syrien i [vinteren] 2012. Fra [vinteren] 2012 til [efteråret] 2014 boede han illegalt i Jordan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I den forbindelse lagde Udlændingestyrelsen vægt på, at klageren kom fra et område, hvor en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt måtte anses for at udgøre en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren til, at han ikke har nogen uddannelse og har ernæret sig som bager, ligesom han henviste til de generelle forhold i hjemlandet. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, at styrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, idet der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus, og at denne ændring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Styrelsen har således vurderet, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive udsat for repressalier på grund af sit efternavn, og fordi han stammer fra byen [D]. Han frygter endvidere de generelle forhold i Syrien som følge af borgerkrigen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans tre nevøer er blevet slået ihjel, fordi de var fra [D], og fordi de har samme efternavn som klageren. Klageren har i advokatindlægget endvidere til støtte herfor oplyst, at han i 2012 var til fredagsbøn i en moské i Duma, Damaskus. Efter bønnen var klageren sammen med sine tre fætre og deres sønner, da de erfarede, at de var midt i en demonstration. Regimets soldater sprang frem og skød ind i menneskemængden, hvor to af klagerens fætres sønner blev skudt og slået ihjel. Klageren formåede at flygte fra stedet. I perioden herefter var klageren meget vred over regimets opførsel, hvorfor han deltog i regimekritiske demonstrationer hver fredag. Flere af regimets soldater deltog civilt i demonstrationerne og tog billeder af deltagerne, herunder klageren. Herefter turde klageren ikke opholde sig i sit hjem af frygt for, at soldaterne ville finde ham. Klageren opholdt sig derfor i sin fætters hus, i hvilken periode han fik at vide, at de syriske myndigheder flere gange opsøgte hans og morens bopæl, hvor de spurgte til ham. Som følge heraf besluttede klageren at flygte fra Syrien i 2012. Efter udrejsen opsøgte myndighederne klagerens mors og klagerens fraseparerede ægtefælles bopæl flere gange, hvor de spurgte til klagerens opholdssted. Efter morens og ægtefællens udrejse af Syrien, opsøgte myndighederne i stedet klagerens nevø på hans restaurant, hvor de spurgte til klagerens opholdssted. De udsatte i samme forbindelse nevøen for fysiske overgreb og fængslede ham. Nevøen blev løsladt mod betaling, men i en periode herefter blev han fortsat opsøgt i sin restaurant. På et tidspunkt kidnappede en oprørsgruppe to af regimets soldater, der befandt sig i restauranten, hvilket resulterede i, at myndighederne blev meget vrede på klageren, hvorefter de lukkede nevøens restaurant. Klageren har endvidere oplyst, at hans to nevøer er forsvundet for henholdsvis ni og tre år siden, og at hans tredje nevø er blevet skudt og slået ihjel. Endelig har klageren oplyst, at der i 2013 var to kemiske angreb i Damaskus, hvor klagerens og hans families huse blev ødelagt. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 og februar 2021 vurderet, at de aktuelle forhold i henholdsvis Damaskus og Rif-Damaskus-provinsen ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Det, der er anført for Flygtningenævnet kan ikke føre til en anden vurdering, og nævnet kan tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter der ikke er grundlag for at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, med henvisning til de generelle forhold. For så vidt angår klagerens individuelle asylmotiv, har klageren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 forklaret, at han var udrejst af Syrien, fordi der ikke var sikkerhed der, og fordi han var bange for sine børns sikkerhed. På spørgsmålet, om klageren havde haft konflikter i Syrien, og om han havde haft nogle personlige konflikter med myndighedspersoner eller andre grupper i Syrien, svarede klageren benægtende. Spurgt, om der var andre grunde til, at klageren var rejst ud af Syrien, forklarede han, at han har en datter, der er døv, og en søn på seks år. Adspurgt, om der var andre grunde til, at klageren var rejst ud af Syrien, forklarede han, at der ikke var nogen sikkerhed i Syren, og at han ikke kan arbejde der mere. Til samtalen den [i efteråret] 2020 med Udlændingestyrelsen forklarede klageren, at årsagen til, at han rejste ud af Syrien, var, at der var krig i Syrien. Der var ikke nogen sikkerhed tilbage i Syrien, og han kunne ikke arbejde som følge af krigen og ødelæggelserne. Klageren forklarede om sin udrejse, at den foregik legalt i bil, og at han uden problemer kørte igennem flere kontrolposter, og at han viste sit pas ved grænsen. Klageren forklarede videre, at han i Syrien ikke blev udsat for hverken vold, trusler, tilbageholdelser, ligesom han ikke efterfølgende blev opsøgt. Endelig forklarede klageren, at han flere gange deltog i demonstrationer, men at der ikke skete noget. Klageren forklarede endvidere, at han frygter at vende tilbage til [D], idet tre nevøer fra to forskellige søstre var blevet bortført og dræbt af de syriske myndigheder, og at det er hans formodning, at det skyldes, at nevøerne havde samme efternavn som klageren, og at de kom fra samme område. På denne baggrund frygter klageren at blive slået ihjel af myndighederne, hvis han vender tilbage til Syrien. For Flygtningenævnet har klageren forklaret udbyggende om grunden til, at han mener sig individuelt forfulgt af de syriske myndigheder. Nævnet kan imidlertid ikke lægge klagerens forklaring herom til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår udbyggende og konstrueret til lejligheden. For nævnet har klageren forklaret, at han i 2009 eller 2010, da han var […] eller […] år, på baggrund af falske anklager blev tilbageholdt af myndighederne i en måned, hvor han blev udsat for tortur. Klageren har imidlertid ikke forklaret herom tidligere. Til samtalen [i efteråret] 2020 forklarede klageren derimod, at han i sin ungdom har været tilbageholdt én gang, men at der ikke skete noget. Desuden har klageren forklaret afglidende på spørgsmål om den behandling, han angiveligt blev udsat for ved tilbageholdelsen i 2009 eller 2010. Nævnet lægger også vægt på, at klageren for nævnet har forklaret, at myndighederne har stormet klagerens bopæl både før og efter klagerens udrejse. Til samtalen [i efteråret] 2020 forklarede klageren direkte forespurgt, at hans bopæl ikke var udsat for ransagninger før eller efter hans udrejse. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet ikke lægge klagerens forklaring til grund. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren for Flygtningenævnet har vist et foto af et syrisk dokument, som viser en indkaldelse til en afhøring hos den syriske efterretningstjeneste. Nævnet lægger herved vægt på tidspunktet for dokumentets fremkomst. Desuden lægger nævnet vægt på, at klageren ikke har ønsket at oplyse, hvem han har fået dokumentet af, ligesom nævnet lægger vægt på, at dokumentet er dateret [udgangen af vinteren] 2012, men angår en indkaldelse til en afhøring [i begyndelsen af vinteren] 2012. Flygtningenævnet er ved vurderingen af klagerens forklaring opmærksom på oplysningerne om klagerens psykiske og fysiske helbred, men nævnet finder ikke, at klagerens helbredsmæssige forhold kan føre til en anden troværdighedsvurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at klageren, efter karakteren af de oplevelser, som klageren har forklaret om for nævnet, og deres helt centrale betydning for klagerens asylmotiv, måtte forventes at have forklaret herom i 2014 i forbindelse med, at klageren blev afhørt om sit asylmotiv. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, finder Flygtningenævnet, at klagerens frygt ikke kan begrunde, at han meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af Udlændingelovens § 7. Nævnet lægger således ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at klageren i samtalerne med Udlændingestyrelsen har oplyst, at han på intet tidspunkt har haft konflikt med de syriske myndigheder, religiøse grupper, kriminelle grupper, familiemedlemmer eller privatpersoner. Nævnet lægger videre vægt på, at klagerens frygt alene bygger på hans egne formodninger. Det forhold, at klageren er udrejst af Syrien, kan heller ikke føre til en anden vurdering, da klageren som nævnt er udrejst legalt, og da det af baggrundsoplysningerne fremgår, at det siden begyndelsen af 2018 har tydet på, at det ikke har konsekvenser for en tilbagevendende syrer, at vedkommende forlod landet under krigen. Klagerens helbredsmæssige forhold kan ikke i sig selv føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter sammenfattende, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af deres ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at klageren er født og opvokset i Syrien, hvor han har boet indtil han udrejste i en [sen alder] år. Han har arbejdet som bager fra han var 10 år frem til udrejsen i 2012. Klageren, der indrejste i Danmark i 2014, har ikke gennemført en uddannelse i Danmark, og han har ikke haft arbejde. Han taler lidt dansk og har bestået to modultests i forbindelse med danskundervisning i dansk uddannelse 1. Klageren kan ikke skrive eller læse dansk. Klageren indrejste i Danmark i 2014 og har haft lovligt ophold i Danmark i seks år og syv måneder. Han har helbredsmæssige problemer, idet han lider af en posttraumatisk belastningsreaktion, som han har modtaget behandling for, og depression. Klageren lider endvidere af forhøjet kolesterol, D-vitamin mangel, høfeber og problemer med vandladning. Endelig lægger nævnet efter klagerens forklaring til grund, at han fire gange i Danmark er opereret for prostata-problemer. Klageren har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet hans fraseparerede ægtefælle og deres to børn ([B] og [C]), der er født i 2000 og i 2009, opholder sig i Danmark. De blev i 2016 familiesammenført med klageren. Klageren har oplyst, at han ikke længere har familie i Syrien. Klageren og ægtefællen har i 2020 ophævet samlivet. Nævnet lægger til grund, at klageren ser sine børn. Flygtningenævnet finder ikke, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med klagerens søns ret til privat- og familieliv, idet nævnet finder, at [C] ikke har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på [C]’s alder, varigheden af hans ophold her i landet, og at han har gået i skole i Danmark. Flygtningenævnet finder imidlertid, at [C] ikke derigennem har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Dertil kommer, at Flygtningenævnet vurderer, at klagerens ægtefælle og datter også kan tage ophold i Syrien. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, med henblik på midlertidigt ophold og således siden meddelelsen af opholdstilladelsen i marts 2015 har været bekendt med tilladelsens midlertidige karakter. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er legitim, tjener et anerkendelsesværdigt formål og er proportionel og ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/106/LINB
